Tallet 9

9. Tallet 9 er det samme som 3x3 og er som sådan en forlængelse af dét 3-tallet står for, og dermed et meget helligt tal. 9 er en gunstigt tal, der betyder held og lykke. Det er også et magisk tal.

Yggdrasil
Odin hang 9 dage og
9 nætter i Yggdrasil
for at få indsigt

Jesus døde i den niende time.

Svangerskabet varer 9 måneder. Katten har 9 liv.

Der er 9 muser og 9 græske skytsgudinder. I middelalderen og renæssancens forestillingsverden var der 9 Helte. Og 9 valkyrier.

9 var betydningsfuldt i den oldægyptiske religion og kosmologi, hvor man havde gudesystemer kaldet 'psedjet', der betyder 'grupper af ni, niheder': Atum, Schu, Telnut, Geba, Nut, Isis, Osiris, Seth og Nepththys.

Englehierakiet består af 9 rækker: Serafer, Keruber, Troner, Herredømmer, Fyrstendømmer, Magter, Kræfter, Ærkeengle og Engle.

I det gamle Kina spillede ni en vigtig rolle i forvandlingens bog I Ching. Her havde man også en kosmologi baseret på ni provinser, ni bjergkæder, ni himmellegemer m.v. Peking havde 8 udfaldsveje og et centrum (=9). Pagoden med ni etager er i Kina symbol på himlen. I Thailand betyder tallet 9 lykke.

I Vesten var der ni englekor og ni kosmiske sfærer.

9 er tallet for periferien, der bliver opdelt i 90 grader og i 360 grader for hele periferien.

Odin hang ni dage og ni nætter i verdenstræet Yggdrasil for at opnå indsigt i runekunst og magi. I hedensk tid var tallet 9 knyttet til offerblot og kult. Spåkvinden Vølven og jætten Vavtrudner taler om 9 verdener. I Solkvadet betragtes 9-tallet som hedensk.

I den græske mytologi bruges frister på 9 dage, 9 døgn, 9 måneder eller 9 år.

9 er lig med det hebraiske ord for sandhed. Det fornyer sig til stadighed, når det multipliceres: 2x9= 18 og 1+8= 9, 3x9= 27, og 2+7= 9 osv. Det står for: ”Sandheden kommer altid frem til sidst”.

9-tallet findes også udtrykt som 3 trekanter lagt ovenpå hinanden, som betyder ånd, sjæl og legeme hos det udviklede menneske.

Folketro og magi

Tallet 9 optræder ofte i folketroen, eventyr og talemåder, fx 7-9-13. I rituelle handlinger og besværgelser skulle tingenes ofte gentages 9 gange.

Amerikanerne siger fx at hvis man vil af med en vorte, skal den gnides med 9 saltkorn, og den skal 9 morgener i træk kastes over venstre skulder.

En hestesko der skal hænges op, virker bedst, hvis der er 9 huller i den. Og alt hvad der laves over ilden af 9 slags træ, er særlig virkningsfuldt.

I den vestlige verden var det almindeligt, at man skærtorsdag skulle have en suppe lavet på 9 slags grønt.

Ni hurraer er det fineste og bruges kun for konger og regerende dronninger.

I tarot er kort 9 symboliseret ved eremitten og repræsenterer opmåling og oplysning.
I numerologien står 9 for individets evne til at opfatte rum og situationsfornemmelse.
I astrologien repræsenterer 9. hus lærdom og identitet.