Kongehusets økonomi

Udgifterne til kongehuset og kongefamiliens apanage fastsættes ved lov.


20 kroner 2011


Guld 10-kroner 1908

Det er i Grundloven fastsat, at kongehusets medlemmer kan få årpenge, samt at staten kan bestemme, hvilke slotte kongen må bruge. De nærmere bestemmelser herfor skal dog fastsættes ved særlig lov.

Danmarks Riges Grundlov
§ 10. Stk. 1. Statens ydelse til kongen bestemmes for hans regeringstid ved lov. Ved denne fastsættes tillige, hvilke slotte og andre statsejendele der skal overlades kongen til brug. Stk. 2. Statsydelsen kan ikke behæftes med gæld.
§ 11. For medlemmer af det kongelige hus kan der bestemmes årpenge ved lov. Årpengene kan ikke uden folketingets samtykke nydes uden for riget.

Statens ydelser til Kongehuset kaldes civillisten og er fastsat i Lov om dronning Margrethe den Andens civilliste. Denne omfatter dels årpengene, også kaldet apanagen, til Dronningen og Prinsgemalen dels alle udgifter i forbindelse med Hoffet. Udover loven om civillisten er der love for årpenge til Kronprinsparret og Prins Joachim.

Regentparret, Kronprinsparret, Prins Joachim, Prinsesse Marie og Prinsesse Benedikte er fritaget for at skulle betale indkomstskat, ligesom de heller ikke skal betale registrerings- og vægtafgift af køretøjer. De får også refusion af moms efter samme regler som statens øvrige institutioner.

Dronningen og Hoffet

I 2012 var de samlede udgifter til Dronningens civilliste på 78,0 mio. kroner. Dette beløb blev blandt andet anvendt til:
• Prinsgemalen fik 7,6 mio. kr. • Prinsesse Benedikte fik 1,1 mio. kr. til dækning af repræsentationsudgifter • Lønninger, pensioner m.v. til hoffets 95 ansatte 46,0 mio. kr. • Repræsentation 7,5 mio. kr. • Hoffets kontorhold m.v. 4,3 mio. kr. • Repræsentative omkostninger 7,5 mio. kr. • Ejendomsomkostninger 4,6 mio. kr.

Kronprinsparret

I 2012 var årpengene til Kronprinsparret på 18,7 mio. kr. Dette beløb blev blandt andet anvendt til:
• Kronprinsessen fik 1,8 mio. kr. • Lønninger m.v. til 25 ansatte 10,5 mio. kr. • Repræsentative omkostninger 1,0 mio. kr. • Hoffets kontorhold m.v. 0,4 mio. kr. • Ejendomsomkostninger 1,1 mio. kr.

Prins Joachim og grevinde Alexandra

Kong Frederik 9.
Frederik 9. fik i 1947 en apanage på 1,5 mio. kroner plus et dyrtidstillæg på 475.000 kroner. Dronning Ingrids apanage udgjorde en femtedel heraf.

De knap 2 mio. kroner i 1947 svarer til en nutidsværdi på ca. 41 millioner kroner.

I Lov om årpenge for Hans Kongelige Højhed Prins Joachim er fastsat, hvor meget han får udbetalt årligt. Grundbeløbet var i loven fra 2008 fastsat til 2.258.000 kroner, et beløb der årligt reguleres efter prisindekset.

I 2004 blev det besluttet, at prinsesse, nu grevinde Alexandra fremover skulle have en livsvarig årlig ydelse på 1.526.000 kroner, et beløb der reguleres efter prisindekset. Da hun ikke længere er en del af kongefamilien, skal hun nu betale skat af beløbet. Alexandra har fra 2020, når prins Felix fylder 18 år, frasagt sig sin årlige apanage fremover.

Slottene


Sorgenfri slot
hører også under civillisten


Eremitageslottet
hører også under civillisten
Tegning fra 1736

Som det ses nedenfor i lovteksten, er Jagthytten i Trend og Marselisborg slot i Århus ikke med på civillisten over slotte. Dette skyldes, at de begge er Kongehusets private ejendomme.

Samlede udgifter for Kongehuset

Statsministeriet lavede i 2010 en opgørelse over de samlede udgifter for Kongehuset i 2009. Heri opgjorde man de direkte udgifter (årpengene som nævnt ovenfor) og de indirekte udgifter til et samlet beløb på 342,2 mio. kr.

Af de direkte udgifter, som er årpengene på 97 mio. kroner (Dronningens og prinsernes apanager), bruges ca. 60 procent til personaleomkostninger til hoffets medarbejdere.

De indirekte udgifter, som de forskellige ministerier havde i forbindelse med Kongehuset, er opgjort til følgende:

• Statsministeriet: 285.000 kr. Heri bl.a. officielle rejser til Grønland og Færøerne
• Udenrigsministeriet: 14.000.000 kr. Væsentligste post var bistand ved udenlandsrejser.
• Finansministeriet: 45.505.000 kr. Bl.a. ydelser til statsinventar og civilslotte.
• Forsvarsministeriet: 183.706.000 kr. Bl.a. Kongeskibet Dannebrog 33 mio. kr., Livgardens vagtkompagni og musikkorps 98 mio. kr. Gardehusarernes hesteeskadron 43 mio. kr.
• Indenrigs- og Sundhedsministeriet: 250.000 kr.
• Kirkeministeriet: 102.000 kr. til den kongelige konfessionarius.
• Miljøministeriet: 444.000 kr. til kongejagter.
• Transportministeriet: 305.000 kr. til den kongelige salonvogn.
• Udgifter til vedligeholdelse m.v. af kongelige slotte:  45,5 mio. kr.

I 2013 kostede de europæiske kongehuse:
- Norge: 318,36 mio. kr.
- Holland: 297,48 mio. kr.
- Storbritannien: 283,32mio. kr.
- Sverige: 112,58 mio. kr.
- Belgien: 103,63 mio. kr.
- Danmark: 98,42 mio. kr.
- Luxembourg: 69,39 mio. kr.
- Spanien: 58,90 mio. kr.

hent publikation Statsministeriet. Udgifter til Kongehuset (ministeriets hjemmeside).

 

Lov om dronning Margrethe den Andens civilliste

Loven er fra 1972 med ændringer fra 2001, som jeg har indarbejdet i lovteksten.


VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

§ 1. Statens ydelse til dronning Margrethe den Andens civilliste fastsættes med et årligt grundbeløb, der udgør 51.900.000 kr.     
Stk. 2. Statens ydelse udgør grundbeløbet reguleret pr. 1. april og 1. oktober i takt med udviklingen i Danmarks Statistiks lønindeks for statsansatte. Reguleringen sker i forhold til lønindekset for 4. kvartal 2000. Reguleringen pr. 1. april sker på baggrund af udviklingen i lønindekset til og med 4. kvartal i året forud for reguleringen. Reguleringen pr. 1. oktober sker på baggrund af udviklingen i lønindekset til og med 2. kvartal i året for reguleringen.
Stk. 3. Ydelsen udbetales månedligt forud.     
Stk. 4. Der ydes refusion af udgifter til ikke-fradragsberettiget købsmoms efter de regler, der i øvrigt gælder for statens institutioner. Refusionen er årligt begrænset til en procentandel af statsydelsen svarende til den til enhver tid gældende momssats.

§ 1 a. Hoftjenestemænd ved civillisten, pensionerede hoftjenestemænd og efterlevende ægtefæller og børn efter disse har ret til pension fra staten efter de til enhver tid gældende regler for statens tjenestemænd i henhold til lov om tjenestemandspension.    
Stk. 2. Staten afholder udgifter til pension i henhold til stk. 1.     
Stk. 3. Civillisten indbetaler til statskassen et pensionsbidrag, der svarer til det pensionsbidrag, der betales af ministerier og styrelser.

§ 2. Under civillisten hører følgende palæer og slotte m.m.:
1) De fire palæer på Amalienborg.
2) Dele af Christiansborg Slot, primært de kongelige repræsentationslokaler og dele af ridebaneanlægget.
3) Fredensborg Slot.
4) Sorgenfri Slot.
5) Gråsten Slot.
6) Jagtslottet Eremitagen.
7) Amaliegade 18 (Det Gule Palæ).
I overensstemmelse med de hidtil gældende bestemmelser bekostes den indvendige vedligeholdelse ved de nævnte palæer og slotte af civillisten og den udvendige vedligeholdelse af staten. Staten afholder endvidere som ejer af de nævnte slotte og palæer udgifter til vedligeholdelse af basisinstallationer og teknisk drift. By- og boligministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser om afgrænsningen af henholdsvis indvendig og udvendig vedligeholdelse, vedligeholdelse af basisinstallationer og teknisk drift.
Stk. 2. Palæerne og slottene m.v. overleveres til civillisten ved lovlige synsforretninger og skal til sin tid igen tilbageleveres af civillisten eller dronningens bo ved lovlige synsforretninger.
Stk. 3. De for kong Frederik den Niende forbeholdte dele af haverne ved palæerne og slottene overleveres ligeledes til dronning Margrethes civilliste. Civillisten afholder udgifterne til drift og vedligeholdelse af de nævnte dele af haverne. By- og boligministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser herom.

§ 3. For det såkaldte statsinventar, dvs. statens møbler og andet inventar i forskellige slotte og palæer, gælder, at det i overensstemmelse med den hidtidige ordning påhviler civillisten årligt at bidrage til den nødvendige vedligeholdelse og fornyelse af statsinventaret. By- og boligministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser herom.
Stk. 2. Heste, vogne, staldrekvisitter og øvrige inventatier, der hører til den kongelige staldetat, overleveres til civillisten efter lovlig vurdering og tilbageleveres til sin tid på samme måde. Er værdien ved tilbagelevering ringere end ved overleveringen, erstattes det manglende af civillisten eller dronningens bo.

§ 4. Dronningen har lovmæssig jagtret på de staten tilhørende arealer, der blev administreret af direktoratet for statsskovbruget ved ikrafttrædelsen af lov af 4. juni 1947 om kong Frederik den Niendes civilliste. Dette gælder dog ikke de arealer, hvorpå kongen tidligere har tilladt landbrugsministeren at disponere over jagten. Dronningen har endvidere lovmæssig jagtret på de staten tilhørende søer, som på det nævnte tidspunkt hørte under domænerne.
Stk. 2. Civillisten afholder alle udgifter i forbindelse med jagterne. Det vildt, som dronningen vil beholde, såvel som andre naturalydelser af statens ejendomme betales af civillisten.
Stk. 3. Miljø- og energiministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser om civillistens betaling for udgifterne i forbindelse med jagterne samt for det vildt, dronningen vil beholde. By- og boligministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser om civillistens betaling for andre naturalydelser af statens ejendomme.

§ 5. Udgifterne ved overleverings-, syns- og vurderingsforretningerne efter §§ 2 og 3 afholdes ved overleveringen til civillisten af staten og ved tilbageleveringen af civillisten eller dronningens bo.