Prinseparrets første ophold på Marselisborg

En ugebladsberetning fra 1902 om prinseparrets første ophold på Marselisborg Slot, hvor de blev i to måneder.

Efter at prinseparret Christian og Alexandrine havde fået overdraget Marselisborg Slot den 7. juni 1902 blev de på slottet frem til 29. juli. Det var kun forventet at opholdet skulle vare en måned, med strakte sig altså over knap 8 uger.

Den 21. september 1902 kunne Rolf Harboe i Illustreret Tidende - datidens ugemagasin - bringe en beretning om prinseparrets første ophold på Marselisborg. Her er hvad Tidende skrev i en medlevende beretning.



Illustreret Tidende, september 1902

Hoffet paa Marselisborg

Hver Morgen Kl. 8 gik Kongebanneret tilvejrs over det hvide Slot; naar det sidste Skær af Solen forsvandt bag de mørknende Træer i "Friheden", sænkedes Splitflaget stille og højtideligt.

Det var Aarhusianernes Stolthed at se dette Banner vifte derude over Skovene som det synlige Tegn paa, at Aarhus husede en Fyrste; stoltest var de dog i denne Tid, da Prins Christian var Rigsforstander, og Byen kunne føle sig som en Residensstad. De begyndte saa smaat at trække medlidende paa Skuldrene ad København - denne stakkels forladte By derovre ved Øresund, hvis Tid snart var omme, medens Aarhus' Stjerne steg. Og virkelig var der noget storstadsmæssigt over Aarhus i den Tid, Prins Christian og Prinsesse Alexandrine holdt Hof paa Marselisborg.

Hvert Øjeblik iførte Gaderne sig Festskrud. Flagstænger plantedes foran Portene, Guirlander krydsede hinanden fra Vindu til Vindu. Flag og Vimpler smykkede Murene. Og kom saa de kongelige Vogne med det smilende og hilsende Prinsepar, og Liberierne lyste i rødt i de solbeskinnede Gader - da var det som en Hovedstads Befolkning, der var paa Benene.

Blånende tage prægtige tårne

Der findes sikkert ikke skønnere Plet i Danmark end den, hvorpaa Marselisborg Slot er bygget.

Det ligger frit paa Bakkeskraaningen med Facaden imod Havet med store Skovstrækninger i Syd og i Nord adskilt fra Byen ved en Skov, der dog ikke forhindrer, at der fra Slottets Vinduer haves fri Udsigt over Byens blaanende Tage med de prægtige Taarne, blandt hvilken den gamle Domkirkes Taarn rager frem som en Kæmpe. I det hele er Udsigten trods Skovene fri til alle Sider, og milevidt kan Øjet følge den dejlige Kystlinie helt op til Bunden af Aarhus-Bugten, hvor Ruinerne af Kalø Slot staar. Og bliver Blikket træt af at se paa det glitrende Hav, hvor Mols og Helgenæs svømmer som Tvillinger nær Samsø og Thunø  er der Hvile for det ved at lade det dvæle ved de uendelige Skove, der dækker de stigende Bakker i Syd.

De blev i to måneder

Utvivlsomt befandt Prins Christian og hans Gemalinde sig vel paa Marselisborg. Da de kom, forlød det, at de vilde blive en Maanedstid derude, men de blev der næsten to Maaneder. Der var sikkerlig ogsaa alle Betingelser for, at det unge Fyrstepar kunde være tilfredse med Opholdet paa det skønne Slot. Naturligvis var der Regnskyls- og Stormdage, men Vejret var gennemgaaende godt; alle Samfundsklaser var høflige og velvillige uden utidig Paatrængenhed, og i det hele og store kunde Prinseparret føre en fri og utvungen Tilværelse derude.

Børnene legede i Haven - der endnu ikke er rigtig tilvokset - eller nede ved Stranden, og blev solbrændte og sunde i den dejlige, stærke Luft. Et lille Stykke til Søs laa Prins Christians Kutter til Anker og tidt og ofte hentede Prammen inde ved den ganske primitive Bro det lille Hof og førte det ombord i Kutteren, som straks efter satte Sejl og stod over efter Helgenæs eller op ad Kalø Vig til. Disse Søture har sikkert hørt til Glanspunkterne under Opholdet.

Hyppigt foretoges ogsaa Udflugter til Fods eller til Vogns i den prægtige Omegn. I de store Marselisborg-Skove med de stejle Skrænter, de dybe Dale, Aaerne og de gamle Vandmøller var der stadig nyt at se.

Fra ængstelse til stolthed og sorg

Det var med en vis Spænding, at Aarhus' Befolkning hin Solskinsdag i juni modtog sine nye Bysbørn, da disse ombord i "Dannebrog"  stævnede ind i Havnen. Hvorledes vilde mon dette Besøg spænde af? Vilde Prinsen og Prinsessen mon synes om Slottet derude; mon det ikke nærmest var et Offer, at de overhovedet kom, og mon de kunde finde sig til Rette i de nye og uvante Forhold?

Men efterhaanden som Befolkningen kom i Berøring med Prinseparret, svandt alle Ængstelser og da Besøget forlængedes saa langt over Forventning, følte Byen sig stolt og glad.

Det var med virkelig Sorg, at Aarhus skiltes fra de høje Gæster.

Nu staar Marselisborg Slot tomt.

Havet er trukket i Efteraarsdragten - det suser i de mørknende Skove, og Flagstangen peger tom op mod de drivende Skyer.

Men Aarhusianerne er glade ved at vide, at til næste Aar hejses paany Kongeflaget over Frontispicens hvide Løver.