På denne side er alle talerne ved kronprinsparret Frederiks og Marys
bryllup den 14. maj 2004.
Kære brudepar!
Kære Kronprins Frederik og Mary Donaldson!
Det må føles overvældende for et brudepar at træde ind i Københavns Domkirke i dag. Utallige brudepar har prøvet det før, og også for dem har det været en overvældende oplevelse. Ikke mindst for bruden, som skal gå den lange tur op ad kirkegulvet, mens alles øjne spændt følger hende. Og i dag er der millioner, der via fjernsynet følger dagens brudepar, både her i Danmark og ud over hele jorden.
Da jeg for 12 år siden trådte ind i denne kirke for at blive bispeviet, havde jeg den samme følelse som et brudepar. Under første salme, hvor jeg sad her i kirkens kor sammen med biskop Græsholt, hviskede han med et lille smil: ”Nyder du det”? Og uden at afvente mit svar fortsatte han: ”Det kan du ligeså godt gøre, nu du er her!” Det hjalp, skulle jeg hilse og sige!
Midt i de enorme opbud af mennesker og medier, skal også et kronprinsepar have mulighed for at nyde deres eget bryllup. I skal nyde og glæde jer over, at I har fundet hinanden og fundet sammen og i dag kan bekræfte det over for Gud og mennesker. Nyde og glæde jer over, at så mange følger denne begivenhed med oprigtig interesse og sympati. I er ikke blot dagens men årets brudepar i Danmark, ingen tvivl om det. Symbol på liv og lykke, ungdom og kærlighed. Vi får på en måde alle del i jeres åbenlyse livsglæde og lykke, når vi følger med i begivenhederne i dag. Derfor er forventningerne til dette bryllup så store, og derfor tager vi alle - store og små - del i glæden.
Et kongeligt brudepar tilhører ikke kun hinanden men os alle. Det føler vi, og det ved I. Store opgaver og mange pligter venter forude. For som kronprinsepar skal I videreføre det danske monarki og dermed den danske samfundsmodel, som vi regner for afgørende vigtig at fastholde og forny i en tid præget af internationalisering og globalisering. Hver monark og hvert regentpar i Danmark har i tidens løb bidraget til det samfund, vi kender og vedkender os i dag. Derfor er monarkiet så rodfæstet i det danske folk.
Når vi danske i dag deltager i dette bryllup med så stor glæde og interesse, hænger det sammen med, at vi har stor tillid til, at brud og brudgom er vel rustet og vel forberedt til de mange opgaver. Som søofficer har kronprins Frederik lært at leve op til Niels Juels valgsprog: ”Nec temere, nec timidi”, dvs. hverken ubesindig eller frygtsom. Et valgsprog, som også Mary Donaldson til fulde lever op til ved efter moden overvejelse at være brudt op fra et andet land og en anden verdensdel og komme til os i det høje nord for at blive dansk.
Men selv for et kronprinsepar gælder det, at brud og brudgom først og sidst tilhører hinanden i medgang og modgang. Det er ikke godt for mennesket at være alene, som skrevet står. Vi har alle brug for fortrolige at kunne dele livet med, og intet sted kan det virkeliggøres så intimt og gensidigt givende, som i ægteskabet. Det forudsætter, at vi daglig er opmærksomme på hinanden og giver plads for hinanden og får ro til at tale fortroligt. Men den ro kan det ofte knibe med at få i vores moderne samfund, hvor mulighederne for adspredelse og kravene om deltagelse i dagligdagens mange gøremål hurtigt kan lægge beslag på alle døgnets 24 timer. Ikke mindst for et kronprinsepar, som ikke kan vise sig offentligt uden at blive bemærket og betragtet. Vi har alle et medansvar for, at vores kronprinsepar får fred til at være ægtepar. Så de også kan nyde hinanden, når hvedebrødsdagene er forbi.
Kære Mary Donaldson!
De er kommet til os fra den anden side af jorden. Fra det smukke og bjergrige Tasmanien til det lavlandede og yndige Danmark. Begge vore lande er præget af havets nærhed og årstidernes forskellighed. Vi glæder os til at vise Dem Deres nye land fra sin smukkeste side i den frydefulde sommertid, hvor De og kronprinsen med det gode skib Dannebrog skal besøge by og land. Turen går også nordpå, hvor De med egne øjne kan se, at kongeriget ikke kun er lavland, men også Grønland og møde et folk, der ligesom Færøerne er en del af Det danske Rige men med egen historie, sprog og kultur. Mere end noget andet i dag er det monarkiet, der synligt binder de tre folk sammen i et Rigsfællesskab. Over alt vil De og kronprinsen blive modtaget med åbne arme og slet skjult nygerrighed. For vi er lidt nygerrige, når vi får besøg fra den store verden. Fra og med i dag er De en rigtig prinsesse, der både har fået prinsen og det hele kongerige.
Det er lige før vi med eventyrets ord kan fortsætte: ”Og de levede lykkeligt til deres dages ende”. Men så let som i eventyret går det ikke i virkelighedens verden. Det ved vi alle fra vores eget liv, og det er der ingen grund til at skjule. Til menneskelivet hører både glæder og sorger, gode og onde dage. Derfor har vi brug for hinanden og brug for at blive opmuntret og trøstet og at give trøst og opmuntring til andre. At leve lykkeligt har ikke så meget med følelser at gøre som at livet lykkes i den forstand, at der kommer noget godt og frugtbart ud af det. Så vi trods meget af det, vi kommer ud for i det brogede menneskeliv, får lov at opleve livet som meningsfyldt, fordi vi gør en forskel, først og fremmest i de nære og forpligtende forhold som ægteskab, venskab og slægtskab.
Det er meningen med vores liv, sådan som det er blevet os betroet af livets Gud og skaber. For det er Gud, som har givet os livet og givet os til hinanden. Ikke for at vi skal leve livet som vores egne herrer, men for at vi skal leve i lyset af Vor Herres ord dvs. i kærlighed. Sådan som Vor Herre Jesus selv har sagt og gjort. Derfor lød Skriftens formaning: I skal iføre jer kærligheden, som er fuldkommenhedens bånd. Den kærlighed, som består i barmhjertighed, godhed, ydmyghed, mildhed, tålmodighed, som bærer over med hinanden og tilgiver hinanden.
Den kærlighed er det alt om at ville, for vi vil ofte så meget andet. Men Guds kærlighed, som møder os varmt og livgivende i Jesus Kristus, vil holde os fast på at ville den kærlighed. Hver gang vi kommer til kort i vores liv med andre, vil han i sin kærlighed tilgive os og kalde os tilbage til kærligheden på ny. Derfor holder vi kirkegang og kirkebryllup. For at vi må blive oplivet af Guds ord, så vi ikke stirrer os blinde på vores egne bekymringer og bedrøvelighed, men får livsmod af alt det, som Jesus har sat ind i verden af tro, håb og kærlighed.
Hver gang vi træder ind netop i dette kirkerum, bliver vi mindet stærkt herom, fordi alt herinde samles i Kristus-figuren over alteret. Hovedet er bøjet og blikket sænket mod os. Når vi samles her ved alteret, ser vi Kristus ind i øjnene og ser ham med hænderne bredt modtagende ud: Kommer til mig, står der med store bogstaver, og herunder med små: Mattæus 11,28.
Det er ikke blot Thorvaldsens Kristus-figur, der er verdens-berømt, det er det ord af Jesus også: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile.
Det ord er godt at have for øje i hele det brogede menneskeliv. Det kalder på os, når vi har mest brug for det. Opfordringen om at komme til Kristus er ikke et løfte om en problemfri tilværelse, men et løfte om, at han vil være med os alle dage og bære med på vores byrder, både dem, vi selv har ansvar for og dem, som andre måske uretfærdigt lægger på os. Hos ham kan vi alle finde hvile, selv når livet synes uroligt. At komme til Kristus er at komme til kærligheden, hvor den er klarest og renest, og dermed få nye kræfter til at leve det liv, vi har fået betroet. I tillid hertil kan vi både begynde et ægteskab og hver en ny dag, Gud giver os at leve.
Amen
Talerne ved festen blev holdt på både engelsk og dansk. Her er de danske oversættelser.
Denne er dagen! - en glædens og festens dag, som vi alle har set hen til siden forlovelsen i oktober, ja mange vil mene, at det er meget længere. Egentlig har Prinsen og jeg som forældre vel altid set frem til den dag, da vor ældste søn skulle stå foran alteret med sin brud, og vi skulle byde hende velkommen i vort hus, i vor familie og i vort land.
Frederik, du har, siden du var ganske lille, været omfattet af varme følelser både i din familie og i hele landet; men som Danmarks Kronprins har du også tidligt været omgivet af stor opmærksomhed, og det har ikke altid været let. Men som årene er gået, har vi set, hvordan du har udviklet dig, og hvordan du er modnet og har fundet dit eget ståsted ved sejt arbejde og ved at bruge de rige evner, som bor i dit sind. Du har varme, og det mærker enhver, som møder dig; du indgyder tillid; du er én, man kan støtte sig til. Meget af det skyldes din egen indsats; men dine forældre, Papa og Mor, vi véd nok, hvordan du har fundet frem til dit sande jeg. Det skete, da du mødte Mary. Da blev det forår i dit sind, og det blomstrede omkring dig, ligesom det blomstrer nu på denne dag i maj.
Mary, i dag byder hele Danmark dig velkommen med åbne arme, og din nye familie tager imod dig med den allerstørste glæde. Vi har lært dig at kende, og vi har set, hvordan dit lyse sind kaster glans over al din færden. Med varme og værdighed har du mødt os, din nye familie og alle dine nye landsmænd. Du indgyder også tillid, om dig blomstrer også Danmarks have.
To mennesker må vi savne på denne højtidsdag: din moder, Mary, som vi aldrig fik lov at kende, og Mormor, Frederik, som ikke nåede at opleve Marys indtog i dit hjerte og i dit land. På denne dag vil disse to ligesom dine franske bedsteforældre, Grand-Papa og Grand-Maman, være i alles tanker, som har kendt dem, og jeg tror, at de alle ville glæde sig over at se Jeres lykke og forstå Jeres valg.
Mr. Donaldson,
Denne dag er en festdag for os alle; men for Dem og Deres familie kan den ikke være uden vemod, for der er et menneske, som må savnes dybt: Mary's moder, som vi i Danmark aldrig skal lære at kende, men som skulle have været ved sin datters side på netop denne lykkelige dag.
Det kan ikke undre, om De og Deres familie måske med en vis bekymring har set frem til denne dag, da deres sidste og yngste datter forlader sin familie, sådan som hun allerede har forladt det land, hvor hun voksede op, og har slået sig ned langt borte i det fremmede. Nu begynder hun en helt ny tilværelse med store udfordringer. Hendes nye landsmænd modtager hende med begejstring ikke alene som Kronprins Frederiks brud, men også for de egenskaber, som de allerede fornemmer hos hende. Sådan som vi, hendes svigerforældre, har lært Mary at kende, er vi kommet til at holde af hende og beundre hende. Hun besidder en indre styrke og hun udstråler en ro og en varme, som skaber tillid. Hun viser nu det mod at lægge sin fremtid i Danmark, måtte vi altid leve op til den tillid. Prinsen og jeg byder hende velkommen i vor familie og i hendes nye land.
Frederik og Mary, mange opgaver ligger foran jer. Først skal I bygge et hjem sammen og skabe Jeres egen tilværelse; samtidig går I ind til et liv med store forpligtelser. Det er I begge klar over. At det kan være hårdt arbejde og kan føles ensomt, det véd du, Frederik, og Mary fornemmer det også. Men I har Jeres ungdom og Jeres gode kræfter, Jeres varme sind og Jeres uforfærdethed; og I véd, at der følger så mange glæder med at gøre et godt stykke arbejde, at kunne være noget for andre, at lægge alle sine kræfter i at tjene sit land - og at gøre det med et smil.
Ja, nu er det blomsternes tid. Alle er glade og jubler omkring Jer; men det er jo ikke altid sommer, det kan både regne og ruske, og trods den friske blæst kan der sommetider føles trangt i den danske have, så yndig den end tager sig ud. Men i aften er der ingen grænser. For det er ikke blot her på Fredensborg, vi er samlet om Jer. Udover det ganske land, på Færøerne og i Grønland, ja så langt herfra som i Australien, fejres Jeres bryllup. Alle vil vi nu samle vore tanker om Jer og forene os i ønsket om al mulig lykke i Jeres liv og gerning - sammen og for Danmark.
Jeg beder alle med Prinsen og mig udbringe en skål for Kronprins Frederik og Kronprinsesse Mary.
Brudeparrets skål.
Når jeg nu byder velkommen til vores gæster, som er kommet fra nær og fjern, er det i en rus af glæde. Denne dag er for os en stor dag, hvor vores ældste søn begynder sit livs rejse med den kvinde, han har valgt. Det er også en stor dag, hvor vi føler, at hele nationen står bag hans beslutning - en beslutning, som ikke kun er vigtig for parrets fremtid, men for hele Danmark. Derfor er det en glæde for Dronningen og mig at kunne samle familiemedlemmer, statsoverhoveder med stærke familie- og venskabsbånd samt repræsentanter for det officielle Danmark såvel som gode venner fra ind- og udland.
Alle bydes et hjerteligt velkommen til denne fest. Der hersker ingen tvivl om, hvem der er den lysende stjerne på denne skønne dag, det er du, Mary, fuld af ynde og charme. Da du fandt vej til vor kære Frederiks hjerte, fulgte du dit eget hjerte så vel som dit instinkt.
Fra mit første møde med dig har jeg lagt mærke til din selvbeherskelse og din pligtfølelse, egenskaber, der er ligeså stærke, som dine følelser er dybe. Det er væsentlige egenskaber at besidde for dig i det officielle liv, der nu slår portene op for dig på denne lykkelige dag.
Velkommen i vor familie og i vore hjerter, hvor du altid vil kunne finde et sikkert tilflugtssted, når du behøver det. Det glæder os at se dig omgivet af din nærmeste familie og af dine venner som er kommet langvejs fra for at være sammen med dig og støtte dig på denne dag, da du begynder dit nye liv.
Jeg byder velkommen til alle vore gæster, den nære familie, repræsentanter for de beslægtede kongelige familier, officielle repræsentanter og venner fra alle verdenshjørner. På denne lykkelige dag i Danmark samles vi om det unge kronprinspar. Forenet i glæden over det valg vor søn har gjort, bringer vi alle vore hjertelige lykønskninger.
Til slut vil jeg sige til dig, Frederik, hvor glad jeg er på dine vegne på denne dag. Jeg føler hos dig den samme glæde, som jeg selv oplevede den dag din mor og jeg gav hinanden vort »ja«.
Fra en fjern ø har du bragt en ny og dejlig blomst til at pryde vore danske øer – jeg ved du besidder de egenskaber, som vil få blomsten til at trives og udfolde sig her. Hjertelig tillykke til jer begge to og velkommen til alle.
Deres Majestæter, Deres Kongelige Højheder - min kære nye familie.
Kære John.
Hvilken ære, hvilken glæde, hvilken usædvanlig lykkefølelse du har skabt i mig.
Man kunne sige, at Mary også tilhører dig - men fra i dag tilhører hun mig - og jeg hende. Men der er meget mere i den sætning end blot ord. Den betegner også afslutningen på en frihedstid, en forsøgstid, hvor ansvarlighed kun var op til mig. Sætningen har også en anden side, som først er ved at begynde nu. For mig betyder den ansvar, tillid og fælles- skab.
Ved at give mig lov at tage Marys hånd og fore hende fremad i et nyt liv i medgang og modgang har du vist mig, at du har tillid til, at jeg vil udvise dygtighed og ansvarlighed i den gerning igennem livet - dét man kalder kærlighed. For det er jeg dig meget taknemmelig.
Jeg elsker hende, og jeg vil beskytte hende med hele mit hjerte. Jeg vil gøre mit bedste for, at hun skal føle sig tryg og hjemme i sit nye land.
Kære Mary.
I år 2000 i Sydney forenedes de fem OL-ringe for 25. gang. Australien var for mig et ukendt og uudforsket kontinent, som bl.a. symboliseres i den femte og nederste olympiske ring.
Jeg befandt mig på ukendt land blandt glade og fest- stemte fremmede. Min eneste bagage var på daværende tidspunkt mine høje forventninger til mit 4 ophold samt en vis portion selvtillid.
Næsten 200 år tidligere var en anden dansker ved navn Jørgen Jürgensen ankommet under andre forhold, men ligeledes med stor forventning og selvtillid. Han forlod dog hurtigt Sydney og sejlede til Tasmanien - dit land - en stat i Australien.
Her skabte han sig et rygte, som endte med at tage livet af ham.
Jeg var kun to dage gammel i Australien, og vores skæbne var beseglet. Dog stadig ubevidst for os begge, men den udstråling, du har, skinnede klart og stærkt for mig fra vores første mode. Siden da er jeg blevet forblændet og afhængig af den.
Mit liv var indtil da en stræben efter at skabe en større selvstændighed, uden at indskrænke mit råderum. Mine muligheder var store, og min verden ofte ensom. Men begge dele styrkedes til stadighed i tid og rum, fordi min nysgerrighed og positive tro på det endegyldige drev mit værk frem.
Så rejste du ind i min verden, og meget er allerede hændt. Nu er her to verdener - ja, sandsynligvis flere; det er dem, vi nu skal udforske sammen side om side. I lys og i mørke, sommer, efterår, vinter, forår - altid.
Den glæde og styrke, du giver mig, er som solen i dagtimerne, der med sit skær slår al tvivl og mørke i jorden. Og som månen i natten lyser du, vigende med et fagert skær af mildhed, som fratager mørkets symboler deres drillende og indbildske spillerum. Jeg vælger ofte at opfatte lyset fra en ny dag som det uberørte, uerfarnes og uskyldiges genfødsel. Måske lidt naivt - alligevel er det skønt at lege, at alting begynder på ny. En ny verden fødes igen med lyset fra den nye dag. Dette øjeblik er »os« to - nye sammen, unge sammen, uskyldige sammen, forelskede sammen - bare sammen. Du giver mig tryghed, glæde og lykke.
Jeg er nærmest ved at boble over af spørgelyst på, hvad den nærmeste og fjerneste fremtid vil bringe for os - og det er dig, der skal svare. Men jeg skal nok prøve på at styre mig, for to spørgsmål er jo allerede besvaret med et ja af os begge to. Det er svar, som vil gælde for os for altid - og behøver vi lys i vores søgen på svar, kræver det blot, at vi hæver blikket og kigger op mod himmelen. Der ligger evigheden, der tillige kan vise os vejen, der til tider bliver væk.
Jeg elsker dig Mary - kom lad os gå, kom lad os se - gennem tusind verdener venter vægtløs kærlighed.
Deres Majestæter, Deres Kongelige Højheder, må jeg bede alle rejse sig, og med mig udbringe en skål for min brud.
Deres Majestæter, Deres Kongelige Højheder, ærede gæster, familie og venner
I ellevehundredtallet, efter mange blodige kampe, blev de hærgende og plyndrende vikinger drevet ud af Skotland af en flok mænd anført af bedstefaderen til den første Donald, grundlæggeren af Mac Donald-klanen. Han ville nok have spurgt sig selv, hvorfor han dog havde givet sig i kast med så store genvordigheder, når vi nu her, cirka otte århundreder senere, er vidne til foreningen mellem Vikingen Frederik og MacDonald-klanens Mary.
I løbet af de seneste fire år har min hustru Susan og jeg set, hvordan forholdet mellem de to har blomstret og er vokset i styrke, med denne strålende dag som højdepunktet.
Mary var ikke helt begejstret ved at gøre sin entré i livet, men hun har siden da taget imod alle dets gaver med stor entusiasme. I sin opvækst var hun præget af både sin mor, Henrietta, og sin bedstemor, Mary. Hun har ivrigt grebet enhver lejlighed til at udvide sin horisont, og hun har udviklet sig til en vidunderlig kvinde med mange smukke egenskaber. Vi har utallige minder om det meget nære forhold, der bestod mellem Mary og hendes mor: De daglige ture bag på cyklen rundt om Clear Lake City, da vi boede i Texas; de mange tidlige, meget tidlige ture i bil ud til dem, der var hendes første store kærlighed, nemlig de heste, hun havde i Tasmanien samt den fortsat tætte kontakt mellem mor og datter, selv da hun flyttede til Melbourne efter at have taget sin eksamen fra University of Tasmania. Henrietta ville have været meget lykkelig på Marys vegne her på hendes store dag.
Min datter er meget smuk, très belle, ikke kun af ydre, men på mange andre måder. Det fremgår af den måde, hvorpå hun tager sig af sin familie og sine venner, og af hendes indstilling til den spændende og krævende opgave, der nu ligger foran hende. Jeg er stolt over at være far til en meget kærlig datter.
Selvom fædre nu om stunder ikke har meget at skulle have sagt i sådanne spørgsmål, så er det med stor glæde og tillid, at jeg overgiver hende i Frederiks varetægt. Frederik er en intelligent, sporty, munter og yderst tiltalende ung mand. - Hvad mere kan en svigerfar ønske sig? Til Frederik vil jeg sige: Velkommen i vores familie. Jeg vil gerne citere et vers for dig til eftertanke. Det er den skotske nationaldigter Robert Burns, der siger:
”At skabe et trygt og lykkeligt hjem
for småfolk og viv,
det er den sande hjertets bedrift
i et menneskes liv.”
Deres Majestæter, Deres Kongelige Højheder, kære venner, jeg beder Dem alle sammen med mig udbringe en skål for brudeparret med ønsket om, at de sammen må få et langt og lykkeligt liv.
Deres kongelige Højheder, mine damer og herrer, kære gæster.
Vi har glædet os meget længe – og endelig oprandt den store festdag.
Dagen hvor vi alle her i Århus – på nærmeste hold – får mulighed for at udtrykke vores varmeste lykønskning i anledning af kronprinsparrets bryllup.
Karetturen gennem Århus' gader har allerede vist den glæde, som kronprinseparret spreder overalt. Folkets begejstring ses i tusinde blikke.
Kære kronprins Frederik og kronprinsesse Mary: På byens vegne vil jeg sige: Hjertelig til lykke – og velkommen til Århus. Jeg skulle måske sige: Velkommen tilbage til Århus.
Jeg håber meget, at besøget her i dag vil give et klart indtryk af Århus som livlig, mangfoldig, dejlig. Vi ynder også at fremhæve Århus som en by med format til det meste - og med en passende størrelse for de fleste. Århus har solide rødder tilbage til vikingetiden – og samtidig et lige så godt greb om videnssamfundets udfordrende nutid - og fremtid.
Alt dette giver en by præget af værdier som puls, viden og rødder. Stærke værdier, som også kronprinsparret symboliserer.
De kender vores by. Kronprinsen har fra barnsben haft et nært forhold til Århus - ja, faktisk har De besøgt byen længe før, De overhovedet kunne gå. Siden har De gået - og sikkert også løbet - overalt i Århus - ja, selv en akademisk løbebane har De indledt her i byen.
Vi ynder at tænke på Dem som ”halv-århusianer” - og det er ment som en hædersbevisning. Kronprinsessen har efter flere besøg allerede et indtryk af Århus - men De har meget til gode!
Jeg vil tilføje, at det er en særlig fornøjelse at have Deres far, John Donaldson, og hans hustru, Susan Donaldson, boende her i byen.
I over 100 år har Marselisborg Slot været med til at knytte kongefamilien og århusianerne tæt til hinanden. Det et en kilde til glæde og stolthed her i Århus, hver eneste gang den kongelige familie kører op ad Kongevejen og svinger ind ad ”Rosenporten”. Jeg håber, at gode minder fra Århus fortsat vil få Dem til at tage ophold på Marselisborg.
Sommer, vinter, påske, jul - når som helst. Århus byder Dem hjerteligt velkommen - i fest som i dag, - der i hverdagen for rekreation og afslapning.
På byens vegne vil jeg love, at vi til hver en tid vil gøre, hvad der står i vores magt, for at De skal føle Dem hjemme i Århus.
Med biskop Erik Norman Svendsens ord fra vielsen i Københavns Domkirke er kronprinsparret ”symbol på liv og lykke, ungdom og kærlighed.
Kære kronprins Frederik og kronprinsesse Mary.
Forventningerne er store, hvis man skal leve op til alt dette som forbilleder for et helt kongerige. Men jeg er overbevist om, at De er så godt rustet til opgaven som overhovedet muligt.
Den 14. maj viste, at monarkiet står meget stærkt i Danmark.
I en tid, hvor begivenheder og interesser ofte synes at dele nationen og fjerne os fra hinanden, repræsenterer kongehuset et nationalt samlingspunkt. Her er vi fælles om vores følelser og stolthed. Og vi står samlet bag den kongelige familie med en opbakning, som altid vil være større end det forventningspres, De må føle meget stort netop nu.
Året 2004 har indtil videre bragt os mange gode minder om den kongelige familie - og jeg er overbevist om, at kronprinseparret selv har haft mange minderige højdepunkter denne sommer.
Jeg håber, at dagen i dag vil få en fremtrædende plads i Deres erindring.
På byens vegne vil jeg derfor gerne forære Deres Kongelige Højheder hver en erindringsgave fra Århus - århussmykket i guld - som tak for Deres besøg i dag.
Tak.
Læs mere billeder fra Århus-besøget