H.C.Andersens 'Skyggen'
Et velfungerende psykisk arbejdsmiljø er et samspil af mange forskellige faktorer. Hvis det halter, kigger vi i mange retninger. Først og fremmest tillægger vi ledernes rolle en stor betydning for et godt eller dårligt arbejdsmiljø. Også arbejdets indhold tillægges betydning: om det er meningsfuldt, om det er monotont og kedeligt (det såkaldte ”ensidigt gentagne arbejde” EGA), om personalet udsættes for stress og om de kan udsættes for vold.
H.C.Andersens 'Skyggen'
Det indbyrdes forhold mellem kollegerne er en underspillet, ja ofte helt overset, faktor. Det nærmeste vi kommer dette i debatten er sexchikane, der i en periode har trukket de store overskrifter. Mobning har også været nævnt, men mest i relation til skolebørnenes opførsel overfor hinanden.
Vi bør imidlertid være mere bevidste om den måde vi behandler hinanden på, ikke kun forholdet mellem ledere og ansatte, men også kolleger indbyrdes.
Mange har det faktisk skidt ved at komme på arbejde, fordi de har det dårligt med kollegerne. Måske føler de sig udenfor klikerne, måske er de ikke vellidte, måske bliver de brugt som syndebukke.
Et af de sikre symptomer på begyndende problemer på en arbejdsplads er, når alle begynder at brokke sig over, at de får for dårlig information, og samtidig mener, at der er årsagen til, at de har det skidt på arbejdet. ”Informationsbukken” er hyppigt forløberen, når andre problemer er under opsejling. Det viser sig ikke så sjældent, at man stadig har problemer, selvom man får forbedret informationen.
Hvis vi er utilfredse med vores arbejdsplads, med kolleger, med chefen - eller måske især med os selv - har vi nemlig en tendens til at finde syndebukke. Det er et sikkert virkemiddel, hvis vi kan finde nogen eller noget i omverdenen, som vi kan give skylden for, at det går galt. Vi kan nemt blive enige om, at det er dem i den anden afdeling, der er noget galt med, eller måske blot dem på kontoret ved siden af. Det kan også hjælpe, hvis vi kan blive enige om, at det er ledelsen, eller en bestemt kollega, der er årsag til dårligdommene.
Når der så er gang i syndebukkene har vi det med at finde fæller. Nogle vi kan udveksle sladderen med, nogen vi kan alliere os med for at blive bekræftet i, at det virkelig er de andre, der er noget galt med. Vi kan stiltiende eller åbenlyst blive enige om, at det er Grethes skyld, vi har problemer. ”Hvis bare Grethe rejste, ville det blive bedre.” Selvom Grethe bliver fyret eller selv opsiger sit job (bliver moppet til det), vil problemet imidlertid sjældent blive løst. Det vil snart dukke op igen, og så vil en anden blive symptombæreren.
Muligvis får problemerne en ny forklædning, så man kalder dem noget andet end før. Men med tiden vil man finde ud af, at det er det samme kompleks, man slås med.
Syndebukken
Syndebukke-mentaliteten har ikke noget med ”de andre” at gøre - men med os selv. Når vi finder syndebukke, er det fordi vi er oppe mod noget, som vi har i os selv, noget som vi ikke bryder os om at se eller erkende. Noget der hører vore ubevidste skyggesider til. Derfor lægger vi skylden ud på andre, vi projicerer vort eget skidt ud på omverden.
Når vi reagerer voldsomt mod Grethes sladderagtighed, er det fordi vi selv er sladderagtige uden at ville være det. ”Jeg er træt at høre på Grethes sladder - vil du høre hvad hun går og sladrer om?”.
Lige fra vi var børn, har vi gemt nogle sider af os væk, fordi de dengang ikke var accepteret af omverden. Vi fik måske skæld ud, hvis vi opførte os aggressivt. Og så opførte vi os i stedet som flinke og medgørlige, med efterfølgende års træning i Flinkeskolen. Når vi så senere i livet oplever andre som aggressive, tager vi afstand fra dem, og dermed tager vi afstand fra noget i os selv, noget vi ikke tør stå ved.
Skyggen er på den måde vort Jegs modsætning, noget af vort underudviklede og ulevede liv. Og den har det med at stikke næsen frem på en primitiv måde, når det er mest ubelejligt. Den viser sig, når vor bevidste opmærksomhed er svækket, f.eks. når vi er trætte, stressede eller berusede. Hvem har ikke oplevet fulde venner (naturligvis ikke os selv) vise ubehagelige sider, som vi ikke troede de havde. Eller oplevet en ellers venlig og rolig kollega opføre sig voldsomt når de kom under stress?
Vore ubevidste skyggesider skaber syndebukke. Ved altid at lade de andre få skylden, bliver vi fri for at se os selv som vi også er. Disse mekanismer kan have stor betydning på arbejdspladsen, hvor vi ofte gør andre til syndebukke.
Vi allierer os med andre kolleger for i fællesskab at udpege syndere. Og denne udpegning sker oftest i dølgsmål ved sladderens hjælp i korridorerne. Synderne bliver ledelsen, kollegerne, den manglende information, arbejdsmiljøet eller noget helt fjerde.
Et sikkert tegn på Skyggens medvirken er, når vi generaliserer eller bliver kategoriske, når vi siger, at det er ”alle de andre..”, eller ”Det kunne jeg i hvert fald ikke finde på.”
Sladder
Men det er der nu ikke noget nyt i. Fra en amerikansk undersøgelse af arbejdspladser i 1932, findes disse helt nutidige konstateringer (citeret i Sjælens Lægebog, 1946):
”Karakteristisk for Arbejdernes indbyrdes Holdning er mange Steder en Art ”Kritik-Kompleks”, d.v.s. en Tendens til at kritisere andre Arbejdsholds eller Afdelingers Handlinger paa en følelsesbetonet, fordomsfuld Maade uden at afvente fornuftsbegrundede Forklaringer:
Afdeling A synes aldrig, at der udføres noget ordentligt Arbejde paa Afdeling B, der indtager en lignende Holdning over for Afdeling C. Et andet menneskeligt - alt for menneskeligt - Træk, som nedsatte Arbejdernes Tilfredshedsfølelse, var Sladderen.
Forbrød en Arbejder sig mod Reglementet, fandtes der hyppigt en hjælpende Sjæl, der bragte det til Formandens Kundskab.
Arbejdere, som ved at præstere mere end almindeligt, eller som paa anden Maade stræbte mod Forfremmelse, blev gennemgaaende udsat for Kammeraternes uvilje, og man søgte at lægge dem de Vanskeligheder i Vejen, som man kunde.
Personlige Antipatier og Sympatier spiller en stor og ikke altid heldig Rolle. Hos Mennesker, som lever og arbejder sammen, udvikler der sig ofte specielle, undertiden meget lidt fornuftsbetonede indbyrdes Holdninger. Særlige Manerer hos et Menneske: Den Maade han taler paa, spiser paa, hoster paa eller pudser Næse paa, kan gaa hans Arbejdskammerater paa Nerverne i en saadan Grad, at de afslaar at arbejde eller spise sammen med ham.”
Så måske skulle vi til at være mere bevidste om, hvad vi går og gør ved hinanden, og hvorfor vi gør det. Også på arbejdspladserne.
Læs mere: Skyggen i psykologisk perspektiv