Citater . Leonardo da Vinci

Leonardo da Vinci (1452-1519) er kendt som maler, kunstner, billedhugger, tegner og opfinder. Kendt for bl.a. maleriet 'Den sidste nadver' og 'Mona Lisa'. Men han var også filosof, og har bidraget med mange aforismer. Her er nogle af dem.

da vinci
Leonardo da Vinci

Mad og lyst.  Ligesom det er skadeligt for sundheden at spise uden lyst, således fordærver studiet uden lyst hukommelsen, og den bevarer intet af det, den tilfører.

Såret.  Den, der sårer andre, bekymrer sig ikke om sig selv.

Beslutsom.  Enhver hindring viger for stærk beslutsomhed.

Unyttig godhed.  Sådan som skaden er, når den ikke gør mig fortræd, sådan er det gode, som ikke er mig til nytte.

Læremester.  Nødvendighed er naturens læremester og vejleder.

Sundhed.  For at bevare helbredet, er denne regel klog: spis kun, når du har lyst og nyd maden. Tyg den grundigt, så den gør dig godt. Tilbered den godt, ukrydret og utilsløret.

Medicin.  Den, der indtager medicin, har fået dårlige råd.

Talefejl.  Det er lige så stor en fejl at tale godt om et udueligt menneske som at tale ilde om et godt menneske.

Børn.  Selv om agerhøns stjæler hinandens æg, vender de børn, der fødes af disse æg, alligevel altid tilbage til deres rigtige mor.

Løgn. Muldvarpen har meget små øjne og lever altid under jorden; den lever lige så længe den forbliver i sit skjul, men så snart den kommer op i lyset, dør den øjeblikkeligt, fordi den bliver kendt. Således er det også med en løgn.

Lykken.  Når lykken kommer, da grib den med sikker hånd. Forfra, råder jeg dig, for bagfra er hun nøgen.

Biens svig.  Bien kan sammenlignes med svig, for den har honning i munden og gift i bagkroppen.

Tiden.  Det vand, du berører i floden, er det sidste vand, der løb der, og det første af det, der kommer. Sådan er det også med tiden.

Boligstørrelse.  Små værelser og boliger bringer sindet på den rette vej, store får det til at fare vild.


se også Den vitruvianske mand