De kære svenskere

Det er svært at forstå, at vi engang var i krig med svenskerne, som var vore arvefjender. For nogle år siden dukkede disse skumle følelser op igen, da vi sloges mod dem på foldboldmarken.

Svensk midsommerfest
Svensk spillemand

På det seneste har den så atter været gal. Nu drejer det sig om det verbale slagsmål, om holdningen til folkeslag af anden etnisk oprindelse end nordisk.

Men dybest set kan de fleste af os nok godt lide det svenske broderfolk. Vi er jo på mange måder hinanden lig. Endskønt svenskerne nu også har deres særkender.

Egentlig skulle vi nok i stedet kalde dem vort søsterfolk, for derovre øst for Øresundsbroen opfatter de nemlig menneskeheden som et kvindevæsen. De siger 'hun' om mennesket, hvor vi betragter det som hankønsvæsen. Men bortset fra det, forstår vi jo stort set hinanden, når vi taler sammen. Men, men, der er forskelle.

Sprogforbistring

Hvis en svensker fortæller om, hvor mange måsar hun så på færgen mellem Helsingborg og Helsingør, er det bestemt ikke et udtryk for, at det gik særlig muntert til på overfarten. En svensk mås er en dansk måge. Omvendt kan svenskeren få bekræftet sine værste anelser om det danske frisind, når vi fortæller, at Magasin har udsalg af tasker - der på svensk er dén vulgære legemsdel, som vi mænd render rundt med mellem benene.

I det hele taget har svensken stor kærlighed til deres eget sprog. Og det forstår jeg godt. Svensk har en dejlig, melodisk tone, som giver mindelser om Bellman, når de taler. Ikke noget med fremmedord i Sverige, selvom de ellers er venligt stemte overfor udlændinge, efter hvad de selv siger. For eksempel er det næsten umuligt for os at begå os i en svensk edb-forretning. Skal du købe en pc, skal du bede om en dator, gerne med masser af inner-minne (RAM). Der skal nok også installeres en webläsar, så du kan sende mejl, helst uden skräppost (som på gedigen rigsdansk betyder: browser, e-mail og spam).

Letsindig sundhed og snus

Svensk cafeliv

Jeg beundrer broderfolket for deres letsind, når det gælder helbredet. Eller også skyldes dette letsind, at deres bakterier er mere kuldskære end herhjemme. Det er dansk børnelærdom, at alle madvarer skal opbevares ved højst 5 grader. Ellers går de i fordærv, og vi risikerer alskens madforgiftninger. I Sverige derimod, skal madvarer kun opbevares ved højst 8 grader. Hvad enten det så er mælken, smørret, ostkakan, det hakkede kød - eller snusen.

Og ja, snusen, denne svenske folkenydelse, som over 1 millioner putter i munden dagligt som erstatning for den usunde røgelse, betragtes i dag som et levnedsmiddel hinsidan (”Kylbevaras vid högst +8 grader C”!). Selvom tygge-snus er forbudt i EU (dér er den igen: på svensk EG), er den alligevel tilladt i Sverige. Det var nemlig et krav, at de fik en undtagelse fra forbudet, da de kom med i Fællesskabet i 1995.

Spritten og folkefesterne

Derimod er de strenge regler omkring spritten ikke en EU-opfindelse. Den er ren svensk, og har sine rødder helt tilbage fra midten af 1800-tallet, hvor deres spritmonopol - og dermed Systembolaget - fik sin oprindelse. Her er de dog på det seneste ved at blive lidt løsere i koderne. Systemet fungerer i dag som et ganske almindeligt supermarked, blot med den forskel, at de kun handler med de våde varer, men så i store mængder.

Der skjuler sig nok en anelse hykleri i deres holdning til spritten. Dels er der dét med hjemme-brænderiet, og dels den svenske vodkasucces Absolut, som de producerer 65 millioner liter af om året. De 2 millioner konsumerer svenskerfolket selv. Opkøbte de ikke også De danske Spritfabrikker?

Noget af denne vodka nydes givetvis - sammen med snapsen - til deres to særlige årlige folkefester: midsommeran og krebsekalasen. Hvad midsommerfesten angår, har de været ganske praktiske. Tidligere faldt den på forskellige ugedage, som Sankt Hans herhjemme. Men måske i erkendelse af eftervirkningerne dagen derpå, valgte man for få år siden at placere den, så den altid falder op til en weekend.

Også krebsekalasen, som holdes i august, giver svenskerne mulighed for at ”kasta bort titlarna”. Selvom krebsen (nu oftest importeret fra bl.a. Tyrkiet) er anledningen, er det givetvis snapsen der er drivkraften, sammen med deres nytårshatte og hagesmækkene, som er standardpåklædning til disse fester.

Romantik i plastik

kunstig blomst

Det siges, at broderfolket er eksperter i den akademiserede disciplin, der kaldes konsensus - på dansk vel nærmest: konfliktskyhed. Men nuvel, dette, tillagt deres melodiske sprog er givetvis med til, at vi er mange, der opfatter dem som et venligst og blidt folkefærd.

Tilligemed den romantiske indstilling, som ses i deres hjem i form af blomstrede tapeter, ditto tapetfriser og Ikea-møblerne. Og så masser af stueplanter. Men tag ikke fejl, oftest er disse grønne skabninger kunstige. Ja, de har ligefrem forretninger, som alene sælger dette kunstprodukt. Jeg har altid syntes, at netop dette var en vederstyggelighed, som ikke passer til mit indtryk af folket med den vidtstrakte natur og allemandretten. Størst er min forargelse, når jeg engang imellem må hen og pille ved pyntegrønten, for nu også at forvisse mig om, at den er uægte.

Dog, uagtet svenskernes udfald mod os i forgange krige, i fodbold og nu i udlændingedebatten, så kan jeg vældig godt lide dem og deres land.

Med en let omskrivning af Prædikerens bog, 7:21 kan man sige:

” Gud har skabt svenskerne som de skal være, men de har så mange sære ting for.”

Læs mere svenskerne om danskerne