H.C. Andersen, Tællelyset og Bunkeflod

H.C. Andersen og Tællelyset

I forbindelse med H.C. Andersens (måske) første lille eventyr 'Tællelyset', som dukkede frem af arkiverne i 2012, omtales også Madam Bunkeflod fra Munkemøllestræde i Odense, som Andersen havde skrevet historien til.

Madam Bunkeflod, der var født Marie Petersen den 27. februar 1767 i København, døde 2. februar 1833, 66 år gammel, og blev begravet fra Skt. Knuds Kirke i Odense. Hun blev enke efter præsten Hans Christian Bunkeflod, der var død i 1805, 43 år gammel.

Som enke efter præsten fik hun en bolig i Eilschous boliger, Munkemøllestræde i Odense, opført i 1767 af købmand Peter Eilschou. Det var en enkestiftelse for fattige kvinder, der oprindeligt kom fra velstående hjem. Her kunne de bo uden at betale husleje, og have en hverdag der passede til deres stand.

H.C. Andersen (1805-1875), der voksede op i Munkemøllestræde 3-5 (oprindeligt Klingenberg 646), var genbo til Eilschous boliger. Som dreng besøgte han ofte præsteenken madam Bunkeflod, indtil han rejste til København i 1819.

læs mere
• Afskriften af Tællelyset og teksten (nyt vindue som pdf fra Statens Arkiver )
• Eilschous boliger er genopført i Den Gamle By i Århus.

Munkemøllestræde, Odense 1875
Eilschous boliger til venstre

Familien Bunkeflod

H.C. Bunkeflod og hustruen Madam Marie, der blev gift i København i 1788, fik fem børn: Karen Bjørn (1789), Hans (1791), Ida Sabina Mariane (1794), Susanna Birgitte (1796) og Tyge Josias (1802).

Tællelyset

Det sydede og bruste, mens Ilden flammede under Gryden, det var Tællelysets Vugge – og ud af den lune Vugge gled Lyset for[m]fuldendt, helstøbt, skinnende hvidt og slankt det var dannet paa en Maade, som fik Alle, der saae det til at troe at det maatte give Løvte om en lys og straalende Fremtid – og Løvterne, som Alle saae, skulde det virkelig holde og opfylde. Faaret – et nydeligt lille Faar – var Lysets Moder og Smeltegryden var dets Fader. Fra dets Moder havde det arvet sin blendende hvide Krop og en Ahnelse om Livet; men fra / dets Fader havde det faaet Lysten til den flammende Ild, der engang skulde gaae det igjennem Marv og Been – og ”lyse” for det i Livet....

Sådan starter eventyret

Om Bunkeflod skrev Dansk Biografisk Leksikon i 1889:

Bunkeflod, Hans Christian, 1761-1805, Præst, blev født 30. Juni 1761 i Odense, hvor hans Fader, Hans B., var Hører ved Skolen; Moderen hed Anna Birgitte f. Warde. 1778 dimitteredes han fra Odense, og i sine første Studenteraar var han Amanuensis ved det store kgl. Bibliothek; hans Skolekammerat, den 2 Aar ældre R. Nyerup, har sandsynligvis skaffet ham denne Ansættelse, og sammen med ham deltog han fra 1781 i det Rybergske Øvelsesselskab, hvis Medlemmer skreve Taler og Afhandlinger og gjensidig kritiserede disse. Selskabet samledes i Konferensraad Rybergs Gaard paa Østergade.
Ved saaledes at træde i Forbindelse med denne Mand, der levende interesserede sig for Almuens Oplysning og faa Aar i Forvejen havde anlagt en Spindeskole paa sit Gods Øbjærggaard i Sjælland, fik han Tilskyndelse til at skrive sine «Viser for Spindeskolerne», hvis 1. Oplag (1783) blev trykt paa Rybergs Bekostning til Uddeling paa nævnte Gods. De sloge godt an, vandt betydelig Udbredelse (de ere senere udgivne 3 Gange, sidste Gang 1811), og B. grundlagde ved disse sit Ry som Almuens Sanger.
Det er ogsaa dette Arbejde, der har bevaret hans Navn for Glemsel; thi hans øvrige litterære Forsøg i disse Aar – naar han f. Ex. vilde lege Danmarks Wandsbecker Bote ved «Hans Kristians samtlige Værker, Vers og Prosa», 1. Del (1785) eller hans «muntre Bibliothek for begge Kjøn» o. fl. – fortjene næppe at nævnes.
1784 underkastede han sig theologisk Attestats med Karakteren Non; og da den store liturgiske Fejde udbrød Aaret efter, deltog han i denne ved et (anonymt) Flyveskrift, «Til mine Medborgere», i hvilket han priser Bastholms Forslag, men mener, det er kommet for tidlig; af større Betydning end at forandre den udvortes Gudstjeneste vilde det være at faa oprettet Skolelærerseminarier og faa en god, ny Lærebog i Kristendom.
1787 blev han residerende Kapellan i Ærøskjøbing; men her fandt han sig ikke til Pas og higede efter snarlig Forflyttelse. Hvad der begunstigede dette hans Ønske, var, at han 1789 paa ny havde tiltrukket sig Opmærksomheden ved sine «Forsøg til gudelige Salmer», i hvilke han anslog den Tone, Datiden satte Pris paa (2 af disse ere optagne i Roskilde Konvents Salmebog).
1790 kom han til sin Fødeby som residerende Kapellan ved St. Hans Kirke, hvormed var forbundet Sognekaldet i Højby, og 1799 forfremmedes han til Sognepræst ved St. Hans Kirke.
Men hans Helbred var svækket. En unaturlig Fedme medførte Asthma og anden Svagelighed, og kun 43 Aar gammel døde han 2. Febr. 1805. Han besad ikke ringe Lune, men sine satiriske Anlæg brugte han ikke altid med tilstrækkelig Forsigtighed.
Han efterlod som Enke Marie født Petersen [Marie Bunkeflod] (d. 1833) en Datter af «Historiemaler» Josias P. i Kjøbenhavn. I hendes Hus nød Digteren H. C. Andersen i sin Barndom megen Venlighed, og her hørte han første Gang Navnet «Digter» blive udtalt og nævnet med Højagtelse som noget helligt.

Kirkebogen Skt. Knuds sogn, Odense

| Nr.5 | Død 1833 den 2 Febr. | Begravet 1833 den 9 Febr.|
| Marie Buncheflod, født Petersen.