Herregården Moesgård (2) - Slægten Güldencrone

I Güldencrone-slægtens tid skete der mange væsentlige ting på og med Moesgård. Den var i deres slægts eje fra 1662 til 1822. Her lidt om deres tid.

Det startede med den hollandske storkøbmand Gabriel Marselis (1609-1673) der i 1662 fik overdraget Mosgaard som betaling for gæld, som staten havde oparbejdet ved lån af familien. Han fik blandt andre også Havreballegård (senere Marselisborg), Constantinsborg og Skumstrup (Vilhelmsborg). Det var Gabriel Marselis, der ændrede navnet fra Mosgaard til Moesgaard.

marselis våben
Marselis våben


Güldencrones våben

I 1673 overgik herregården til den ene af hans sønner, Wilhelm (1) Marselis (1645-1683), der også fik herregården Skumstrup. Han blev i 1673 optaget i den danske adelsstand, og fik derved adelsnavnet Güldencrone. Samtidig fik Skumstrup ændret navn til Vilhelmsborg. Navnet Güldencrone har to historier: det kommer af den gyldne krone i Marselis-våbnet, eller det kommer af den hollandske møntfod Gulden (gülden) og den danske Krone.

Da Vilhelm døde i 1683, arvede sønnen Christian (1) Güldencrone (1676-1746) Moesgård. Da han kun var 7 år, blev gården drevet af moderen, Wilhelms enke Regitze Vind frem til 1692. I 1686 giftede hun sig for 2. gang med Jens Juel, broderen til Niels Juel.

Ved Christians død, arvede hans ældste søn Vilhelm (2) Güldencrone (1701-1747) Moesgård. Med hustruen Frederikke Louise Knuth fik han fire døtre. Da der således ikke var mandlige arvinger til at overtage ved hans død i 1747, overgik godset til hans ældre bror Matthias Güldencrone (1703-1753), der var gift med Fredericia Hedvig.

Da Matthias døde i 1753, stod hans søn Christian Frederik Güldencrone for tur til at arve.

Moesgård og Christian Frederik

christian gyldenkrone
Christian Frederik
Güldencrone
1741-1788

Christian (2) Frederik Güldencrone (1741- 10.11. 1788) blev gift med Marie von Gams (1745-1822). Christian og Marie fik fire sønner og tre døtre. Han havde blandt andet opholdt sig i Versailles, været assessor ved kancelliet i Tyskland, og gesandt i Stockholm. Han blev stiftamtmand for Århus. Han var den første ejer siden Ulfeld'erne, der boede på Moesgård.

Udover Moesgård drev han også gennem årene godserne Vilhelmsborg, Østergård, samt Rethwich og Bredeneek ved Kiel i Slesvig, hvor han var født. På Moesgård havde han ansat en halv snes tjenestefolk udover forvaltere og andre.

Han var en frisindet mand, der tilrådede vidtrækkende landboreformer gennemført. Han forbød også forvalteren at revse bønderne.

Christian Güldencrone døde i Wien i 1788, og efterlod Moesgård som konkursbo. Det var den ældste søn, Frederik Julius Christian Güldencrone der på konkursauktion tilbagekøbte herregården. Enken Marie Gams flyttede til en bygård på Store Torv i Århus.

Moesgård og Frederik Julius

fr j gyldencrone
Frederik Julius C.
Güldencrone
1765-1824

Frederik Julius Christian Güldencrone (12.3.1765 - 1.7.1824) blev gift med Cathrine de Thygeson (1774-1803). Konen døde i barselsseng 1803 sammen med den nyfødte datter Cathrine Marie, der var deres eneste barn. Herefter giftede Frederik sig i 1804 med Louise Knuth (1780-1860), der var hofdame for kronprinsesse Marie Sophie Frederikke (gift med senere kong Frederik VI). Som enke flyttede hun til Louisenhøj.

Han var 1804-1820 stiftamtmand for Århus stift og amtmand for Århus amt. Med kontor først i Vestergade, senere opførte han en gård på Store Torv i Århus, der hvor Hotel Royal i dag ligger. Frederik boede det meste af tiden på Moesgård.

Frederik fik opført en ny hovedbygning på Moesgård, med gamle byggematerialer fra Vilhelmborgs gamle bygninger. Der blev hugget skov, så der fra hovedbygningen blev frit udsyn ned til Århus bugten. Der kom også nye avlsbygninger til. Et ovalt værelse på 1. etage blev indrettet som sal. Han fik med årene opbygget et bibliotek på knap 8.000 bind med bøger om blandt andet genealogi, historie, geografi, teologi, jura, filosofi, matematik og medicin - på latin, tysk, fransk, spansk og italiensk.

På sin 50-års dag inviterede han de fattige fra sine godser Vilhelmsborg og Moesgård til gilde på Moesgård. Herom kunne man i avisen i marts 1815 læse:

"Den 12. Marts, vor Stifts alm. elskede Befalingsmand, Hr. Geheimekonferentsraad Baron de Güldencrone's Fødselsdag, var en Festdag for Aarhuus Bye. Man kappedes om at frembære Ham og hans ligesaa almeenelskede ædle Frue Beviser paa alm. Kierlighed og Høiagtelse. Kiøbmandsstanden gav ham et Dinee i Polyhymnias selskabelige Locale, hvortil Byens Embedsmænd og nogle af Omegnens Honoratiores vare indbudne, og om Aftenen et Bal paa Raadstuesalen, der ved denne Leilighed var festligt smykket. Paa Theatret opførtes et til Dagens Fest passende Efterspil. Alt vidnende om Hædersmandens Værd og erkiendtlige Borgeres og erkjendtl. Borgeres og Borgerinders Skiønsomhed.
Güldencrone's Festligholdelse af sin Fødselsdag paa Moesgaard ved Bespisning af Wilhelmsborgs og Moesgaards Godser mest Fattige og Trængende."

Skoler, kirker og hospital

Han fik opført fem nye skoler i Mårslet, Pedholt, Ajstrup, Seldrup og Tranbjerg. Fik udført renoveringsarbejder i Malling og Beder kirke og betalte for opbygning af hospitalet i Mårslet, et hospital og alderdomshjem der oprindeligt var opført af hans tipoldemor Regitze Vind i 1684. Hospitalet blev nedlagt i 1824, men blev nogle år herefter drevet som fattiggård.

I 1805 købte han baroniet Marselisborg i Århus, dengang i Viby sogn, for 450.000 rigsdalere.

Kongebesøg

Frederik Chr. Güldencrone var en selskabelig herre. Udover at komme i i klubberne Polyhymnia og Kronprindsens Klub i Århus, plejede han også privat omgang med kongefamilien. Da kong Christian Frederik VIII abdicerede som konge af Norge i 1814, var han på rekreation hos Güldencrone på Moesgård.

Et fallitbo til staten

rigsbankdaler
Moesgård sælges
for 55100 rigsbankdalere.

Til trods for, at han i starten af 1800-tallet var den største skatteyder i byen, gik det ikke godt med økonomien, hvilket især skyldtes krisen under Napoleonskrigene. Han opbyggede megen gæld, samtidig med at han afdrog på faderens gæld. Moesgård blev efterhånden forsømt. Han måtte afhænde flere af sine godsbesiddelser. I 1789 blev Moesgård gods sat på auktion, og købt af Schack-Rathlou til Rauthlousdahl, der umiddelbart efter gav det tilbage til Güldencrone.

Men populær, det var han. I maj 1820 skrev Aarhuus Stiftstidende i forbindelse med Güldencrones afsked:

"Güldencrone har søgt sin Afsked fra 1. Juli. Naar en Mand, hvis Tilværelse Hundredes Held var knyttet til, river sig ud af Livets Malstrøm, at søge Hvile efter sin Vandrings Møie, da sørger den Gode, hvis Skytsaand er Bortvegen, da sukker den betrængte som ved en Faders Bortgang, - Det saaes her, da Hs. Excellence, Geheimekonferentsraad, Baron de Güldencrone hørtes at have fratraadt sit Embed som Aarhuus Stiftsbefalingsmand. Vilde vi her blot med korte Penselstrøg søge at udmale denne Ædlings Fortienester af vor Bye i Alm., som af dens enkelte Borgere, da begyndte vi et forgiæves Værk, ei heller er saadan Skildring fornøden her, thi hans Roes toner fra alle Læber, som den staaer præget i alles Hjerter, og ligesaa almindeligt som velment er det Ønske, at Han, hvis daadrige Livs Middagssol udbredte Glæde og Velsignelse over Andre, selv maae frydes ved en venlig Aftenrøde."

I 1821 blev Frederik Güldencrone sat under administration. Det hele gik på auktion. Alt løsøre, også bogsamlingen blev solgt. Og staten overtog godset i 1822 for 55.100 rigsbankdalere.

Han fik lov at blive boende på Moesgård til sin død to år senere. Han blev begravet på Malling kirkegård. Frederik Julius Güldencrone var den sidste adelige ejer af Moesgård.

Avisen skrev den 2. juli 1824 denne nekrolog ved Frederik Julius Christian Güldencrones død:

"Atter mistede Danmark En af sine ædleste Mænd: Hr. Excellence, Geheimeconferendsraad, Baron Frederik Julius af Güldencrone, Storkors af Dbg. og Dannebrogsmand, Herre til Vilhelmsborg, Moesgaard og Marselisborg; forhenv. Stifsbefalingsmand over Aarhuus Stift. Han døde i Gaar Morges paa Moesgaard, efter nogle Dages Sygdom, 59 Aar gl.. Den alm. Sorg, som denne her saa højtelskede Mands Død har voldt, er det usvigeligste Vidensbyrd om hans Værd. Det var kun faa Dage siden Hs. M. Kongen høistegenhændig havde givet ham et smigrende Beviis paa sin Naade. Hans Minde længe leve her, velsignet af Mange."

I januar 1825 blev det bekendtgjort, at Güldencrones bo blev sat på auktion; her får man et lille indblik i familiens indbo:

"Efter Begiering af Skiftecommissionen i Hs. Excell. Geheimeconferentsraad Baron de Güldencrone's og Enkes Stervboe [dødsbo] foretages off. Auction i Gaarden No. 259 paa det store Torv, over endeel Meubler og Effecter, best. af: en forgyldt Sopha med 6 dito Stole, et forgyldt Taffeluhr, Speile i Mahognirammer, adskill. Mahogniborde, dito Komoder, et dito Chatol med flere Mahogniemeubler, Sengesteder, endeel Sengeklæder, hvoriblandt nogle stoppede med Krølhaar, circa 5 Dousin deel Mahogni deels Bøge- og Birketræesstole, et fiint Pocelains Bordstel, adskillige dito Chocoladestel, circa 14 Stkr. Kakkelovne, 2 Kraner m.m. Gaarden Nr. 262 paa det store Torv stilles ogsaa til Auction samt Rosensgade Nr. 258, Skolegade 41 og en Gaard paa Bispensgydes venstre Side"

Moesgård forlader adelsslægterne

De næste 16 år blev herregården drevet af staten, der i 1838 solgte den til Peder Jacob Møller og Thorkil Christian Dahl i forening. I 1844 købte Dahl Møllers anpart, og blev herefter eneejer af Moesgård.

Læs mere
- Moesgård og slægten Dahl.
- Oversigt Moesgårds ejere
- Om Marselis-slægten i Århus