Statsbanernes Centralværksted i Århus

Centralværkstedet var gennem årene Århus mest betydningsfulde arbejdsplads, hvor man reparerede lokomotiver, motorvogne og personvogne.
 

DSB Centralværksted toghal
Motorværksted
omk. 1940

DSB Centralværksted
DSB's Centralværksted
omk. 1950

Baumannbygning Centralværkstedet
Værkstedets administration
'Baumannbygningen'

DSB noterbog
Noterbog fra Centralværkstedet

På Centralværkstedet var stort set alle håndværk repræsenteret: elektrikere, malere, sadelmagere, blikkenslagere, kobbersmede, smede, maskinarbejdere, kedelsmedie, metalstøberere. Foruden kontorpersonale.

Jernbaneværkstedet, som det hed i starten, blev oprettet på området mellem Jægergaardsvej (nu Jægergårdsgade, bag det nuværende Bruuns Galleri) og Hovedbanegården. Det blev oprettet i 1862 af det britiske jernbanekompagni, samtidig med at den første jernbane i Nørrejylland Aarhus-Langå-Randers blev sat i drift. I de første år bestod arbejdet hovedsageligt i at samle driftsmateriel, der var leveret fra England.

Staten overtog jernbaneselskabet i 1867, og De Danske Statsbaner (DSB) blev i 1880 oprettet ved en fusion af det private sjællandske jernbaneselskab og de jysk-fynske baner. Under DSB blev værkstedet gjort til hovedværksted for Jylland-Fyn, og skiftede navn til De Danske Statsbaner Centralværksted - blot kaldet Centralværkstedet.

Drifts- og værkstedsledelsen flyttede allerede i 1879-80 til administrationsbygningen på hjørnet af Fredensgade og Rosenkrantzgade.

I 1918-1923 udvidede man Centralværkstedet med en filial i Mølleengen (Sonnesgade - Skovgårdsgade). I Mølleengen reparerede man fortrinsvis godsvogne. Godsbanegården i Skovgårdsgade blev bygget 1920-21.

Ved Centralværkstederne lå Jægergården, som fra slutningen af 1880'erne blev brugt som administrationsbygning. Jægergården blev nedrevet i 1910 samtidig med, at man lidt længere oppe i Jægergårdsgade opførte en ny administrationsbygning med magasiner, vaskerum, laboratorium, kontorer, lægeværelse og regnskabskontor, samt tjenesteboliger på anden sal. Denne bygning er kendt som 'Baumannbygningen', men der er tvivl om hvem der tegnede den. På projekttegningerne står Heinrich Wenck, der var ledende arkitekt ved DSB 1891-1921. Men man mener at den egentlige arkitekt var Povl Baumann, der var arkitekt hos Wenck 1908-1910 [1].

I 1938-39 opførte man på hjørnet af Jægergaardsvejen (nu Jægergårdsgade) og Spanien en 4-etagers motorværkstedsbygning, der i 1950'erne blev udbygget med bl.a. vognhaller. I 1990 blev lokomotivværkstedet flyttet til Sonnesgade.

I 1999 blev Centralværkstedet i Jægergårdsgade nedlagt, bortset fra komponentværkstedet. I området byggede Århus Kommune sin nye administrationsbygning 'Jægergården'. Efterfølgende er bl.a. Bruuns Galleri og DGI-Hallen dukket op i området.

Maskinmester Otto F.A. Busse

Otto F.A. Busse
Otto F.A. Busse

En pionererne på Centralværkstedet var maskinmester Otto F.A. Busse (1850-1933). Født i København, udlært smed i Frederiksværk, uddannet på den tekniske Højskole i Chemnitz i Tyskland. Ansat ved DSB i Århus 1876. Boede i en periode på Jægergården.

Han var ledende i udviklingen af lokomotiver, vogne m.v. Han forbedrede remisebygningerne og stod for udvidelser af Centralværkstedet. Busse blev indvalgt i Århus Byråd i 1891. I 1892 flyttede han imidlertid til DSB's maskinafdeling i København hvor han blev statsbanedirektør. Han var den drivende kraft i konstruktionen af bl.a. Storebæltsfærgerne, vakuumbremser og elektrisk lys i togene. Blev afskediget fra DSB i 1910 på grund af sin opfattelse af, hvorledes centralværkstederne skulle drives. Han var medlem af Industrirådet 1912-1922.

Stor arbejdsplads - fagpolitisk aktiv

Centralværkstederne har gennem årene været byens største og mest betydningsfulde arbejdsplads. Tit var flere familiemedlemmer beskæftiget her. Fra starten af 1880'erne var der 300 beskæftigede. I slutningen af 1920'erne var der omkring 1000 beskæftigede. I årene efter 2. verdenskrig nåede medarbejderstaben sit højdepunkt med op mod 1800 beskæftigede. Beskæftigelsen faldt støt gennem 1960-70'erne til små 800 i begyndelsen af 1980'erne; i slutningen af 1980'erne var den på 450.

Arbejderne var fagpolitisk meget aktive. I 1903 stiftede man 'Arbejdsmændenes Fagforening Centralværksteder/DSB Aarhus', der først blev nedlagt i 1993. En af de politisk aktive var H.P. Christensen, kaldet 'smeden', der i 1909 blev indvalgt i byrådet og blev borgmester i 1933.
 

Læs mere om Jægergården

[1] Kenn Tarbensen, Jægergården - fra landsted til byhus 2001

myspace live counter