Rundskuet 1923
Rundskuehæftet 1951,
der havde 80 sider
Klik på billederne
Rundskuets marked
på havnepladsen 1923
Rundskuet i Århus blev startet i 1912 med det formål, at pressens medarbejdere skulle vise rundt til byens seværdigheder, institutioner og virksomheder, der ellers ikke var offentligt tilgængelige. Det blev i 1965 efterfulgt af Århus Festuge.
Rundskuet 1923
Rundskuehæftet 1951,
der havde 80 sider
Klik på billederne
Rundskuets marked
på havnepladsen 1923
Rundskuet blev egentlig en fortsættelse af - og i en årrække en konkurrent til - Børnehjælpsdagen, der startede allerede i 1904, 8 år efter Olufmarkedet var lukket. Formålet med børnehjælpsdagen var, at samle ind til børnenes velfærd. Arrangementet blev afviklet med hjælp fra over 100 komiteer, som sørgede for husindsamlinger, tombolaer, bortlodninger, optog, telte og boder på torve og havneområdet. Børnehjælpsdagene blev afholdt med jævne mellemrum, ofte hvert andet år, omkring juli måned. Den sidste børnehjælpsdag blev afholdt i 1937.
Rundskuet startede i 1912 af en kreds af lokale journalister. Formålet var, at pressens medarbejdere skulle vise folk rundt til seværdigheder, institutioner og virksomheder som ellers ikke var tilgængelige for publikum.
Over nogle dage i juni, juli eller august gik det så løs.
Det hele var baseret på salget af et rundskuehæfte, som man kunne købe for et par kroner (30-40 nutidskroner). Heri var forskellige adgangsbilletter og rabatkuponer til byens forretninger. Der var konkurrencer i hæfterne, hvor man fx skulle finde frem til løsningen på et ord, ved at finde de enkelte bogstaver i butikkernes vinduer.
Efterhånden kom der også udlodning af store præmier ind i billedet, som fx en rejse til Skotland, en flyvetur med ballon, et årskort til biografer, en soupér på hotel Royal, eller en kontantpræmie på 10.000 kroner (det var i 1951, og svarer til 140.000 nutidskroner).
De steder, man kunne besøge med rundskuehæftets adgangsbilletter var eksempelvis Århus Teaters kulisser, domkirken, kloakpumpestationen, Falcks Redningskorps, slagtehuset, Statsbiblioteket, brandstationen eller telefoncentralen.
I forbindelse med rundskuedagene var der fest og forlystelser rundt om i byen på torvene, havnepladsen, i Vennelyst indtil 1923 og senere også i Tivoli Friheden. Der var tombolaer, karruseller, ballonopstigning, radiobiler, luftgynger. Der var politihundeopvisning, væddeløb for børn og festfyrværkeri. Et år opsendtes 400 balloner, hvoraf 200 indeholdt fribilletter, som dalede ned til folket.
Frøken Århus kandidaterne 1960
På Rundskuedagene blev der også konkurrencer med publikumsafstemninger om den sødeste dreng og den sødeste pige. I 1938 havde man fået fotograf Kehlet til gratis at fotografere alle børn mellem 1 og 5 år, som blev bragt til ham. Alle billederne blev herefter udstillet i den nyåbnede Aarhus-Hallen.
I 1943 startede Aarhus Journalistforening en konkurrence om 'Frøken Århus', der gik ud på at finde frem til den sødeste, typiske Århus-pige - men man pointerede, at dette ikke var nogen skønhedskonkurrence.
For at kunne tilmelde sig, skulle den unge pige have bopæl i Aarhus Kommune og være i alderen 16-25 år. En dommerkomité udvalgte derefter finalisterne. Det var herefter publikum der kunne stemme på, om det var 'Frk. Jaka', 'Opel-pigen', 'Topci-pigen' eller et andet sponsoreret navn, der skulle vinde. Store billeder af de deltagende kandidater blev udstillet i Sallings eller Magasins vinduer.
Kåringen af vinderne skete i flere år fra Hotel Royals balkon, Rådhusets balkon, og senere ved en folkefest i Tivoli Friheden. I 1971 demonstrerede en gruppe rødstrømper mod arrangementet, og Tivoli Friheden besluttede herefter ikke mere at arrangere kåringen. Men efter nogle år, blev denne beslutning ændret.
Den første der blev kåret var den 17-årige laborant Luth Clemmensen med 6317 ud af 11.057 stemmer. Hun flyttede efter krigen til England og blev gift dér.
Der var gode præmier til vinderen. I 1953 fik vinderen et gavekort på 500 kroner til køb af bryllupsudstyr, en flyverejse til London betalt af SAS, samt 600 kroner i lommepenge. I 2006 var præmien en rejse for to til Kreta, et gavekort til City Vest på 3000 kr., en modelmappe hos en professionel fotograf og en masse flotte blomster.
Frk. Århus-pigen blev resten af året brugt flittigt i reklamer for alt muligt.
Denne konkurrence overlevede i øvrigt Rundskuedagene, idet den fortsatte frem til 1971. Efter en pause blev frøken Århus-konkurrencen genoptaget i 1988 i et samarbejde mellem Århus Stiftstidende og Tivoli Friheden, og dette år fik den 14-årige Anne-Rikke Christensen titlen - hun boede i øvrigt i Oman, men var i byen på sommerferie.
Fra 2007 blev titlen Frøken Århus erstattet af 'Århuspigen'. Se vinderlisten nederst.
Første festugeprogram
fra 1965
Århus Festuge 1965
Spidstegt lam på Bispetorvet
Rundskuet ophørte i 1964 og blev på sin vis overtaget af Århus Festuge.
Det var det konservative byrådsmedlem Inge Ehlers, der på et byrådsmøde i 1964 foreslog, at Århus skulle arrangere en kulturuge mindst en gang årlig. Et forslag som daværende borgmester Bernhardt Jensen tilsluttede sig, da han selv havde haft tanker om en kulturfestival i byen. Forslaget blev vedtaget i byrådet, og festugen blev afholdt første gang fra 4.-12. september 1965 med tilskud på 250.000 kroner fra Århus Kommune.
I 1964 blev den første generalsekretær advokat Erik Lauritzen (født 1924) ansat. Han tog derefter samme år på inspirationstur til Kieler Woche kulturfest, mens hustruen Janne, der var journalist, tog på inspirationstur til Stockholm. Den århusianske journalistelev på avisen Demokraten Ulla Terkelsen blev den første presseansvarlige for Festugen i 1966.
Den 4. september 1965 åbnede borgmester Bernhardt Jensen Århus første festuge på Bispetorvet. Her blev trakteret med spidstegt lam under åben himmel, en polsk ballet optrådte, og der blev opsendt hvide brevduer over byen. I Den Gamle By var der marked og festivitas.
Festugen blev en stor publikumssucces, og er således fortsat hvert år siden med et stort programudvalg, i dag med omkring 1000 arrangementer. Den afvikles altid sidst i august eller først i september.
Blandt de gentagne populære musikindslag gennem årene har været Harmoniorkestret Tonica, der blandt andet spillede i tyrolerteltet 'Klosterhaven' på Klostertorvet.
Allerede fra starten har Festugen været under protektion af tronfølgeren, i dag dronning Margrethe 2.
Startskuddet er gået til
Marselisløbet 1972 fra Tangkrogen
I tilknytning til Festugen har man siden 17. september 1972 afviklet Marselisløbet, et konditionsløb (som det hed dengang) på 12 km gennem Marselisborgskovene. Løbet, der arrangeres af Idrætsklubben Aarhus 1900, er inspireret af Eremitageløbet ved København.
Af de 1700 tilmeldte gennemførte 1407 deltagere dette første løb. Hurtigste kvinde var da Lone Dybdal fra Aarhus 1900 på 46:20 minutter, hurtigste mand Jørgen Hansen fra AGF på 35:55 minutter. De sidste deltagere brugte 2 timer 17 minutter til de 12 km.
Gennem årene har Marselisløbet udviklet sig med mange tusinde deltagere, og løbedistancerne er nu opdelt i 6 km og 12 km.
Luth Clemmensen
Den første Frøken Århus
| 1943 Luth Clemmensen 1944 Agathe Jacobsen 1945 Lizzie Sørensen 1946 Enid Christensen 1947 Gerda Betty Nielsen 1948 Viola Thorsen 1949 Lilly Bertelsen 1950 Jonna Eichmüller 1951 Henny Christensen 1952 Ritta Jensen 1953 Inge Andersen 1954 Mona G. Petersen 1955 Henny Bente Nielsen 1956 Karen Vibeke Jensen 1957 Gerda Lyberg 1958 Liselotte Faarup Christensen 1959 Birthe Juul Nielsen 1960 Lis Kristensen 1961 Karin Lyngaa Larsen 1962 Lis Jensen 1963 Vitha Pedersen 1964 Jytte Bruun Dahl 1965 Inge Lise Haugaard 1966 Tove Schou Frederiksen 1967 Kirsten Rubech 1968 Inge Aagaard 1969 Birte Øvlisen |
1970 Helle Bøgh Nielsen 1971 Anette Bahnsen 1972-1987: (Ingen frøken Århus titler) 1988 Anne-Rikke Christensen 1989 Britt Kaiser Palmgren 1990 Trine Søby 1991 Karina Sørensen 1992 Pia Kristensen 1993 Anita Hansen 1994 Bettina Jørgensen 1995 Christina Haugaard 1996 Mette Haugaard Christiansen 1997 Anja Saabye 1998 Anja Nielsen 1999 Nille Hald 2000 Kamilla Houborg 2001 Ditte Wainø Carlsen 2002 Eva John Hansen 2003 Janni Brask Sørensen 2004 Maria Louise F. Kristensen 2005 Mai Katrine Lange 2006 Katrine Fæster Vilhelmsen Fra 2007 blev Frøken Århus-titlen erstattet af titlen Århuspigen 2007 Sofie Jama 2008 Emma Katrine Kjærulf 2009 Anette Wasyniuk 2010 (ingen kåret) |