I 1898 udkom der en turistguide for Århus - 'Aarhus og Omegn, Illustrerede Rejsebøger Nr. 25-26'. Her er nogle uddrag af, hvordan man kunne opleve Århus dengang.
Århus anno 1898.
Marselisborg
på kortet
er herregården, ikke slottet
Havnen 1898
(fra bogen)
Clemensbroen 1898
(fra bogen)
Pavillonen i Riis Skov 1898
(fra bogen)
Aarhus. Ved den brede, aabne
Aarhusbugt, som Kattegattet har indhulet i Jyllands Østkyst,
ligge Danmarks næststørte By Aarhus, mod Nord og Syd
flankeret af prægtige Skove og omgivet af mægtige
Bakkedrag, der allerede tæt udenfor Byen kunne opgive Højder paa 150 Fod og derover.
Indbyggertallet, som ved Aarhundredets Begyndelse [1800] var
4000 og i 1860 11,000, udgør nu over 42,000.
Jærnbane. Fra Aarhus til København Kl. 11.24 (nattetimer), 5.20, 12.02. Takst II 7,50, Takst III 4,50.
Vogne etc. Drosker ved Hotel Royal og Domkirken. En
Tur i Byen eller til Banegaardspladsen 65 Øre, Timekørsel
1,35, Rejsegods 10 Øre pr. Stk. Landauer i Byen 1,00, til
Ris Skov 2,00.
Omnibus mellem Østbanegaarden og Frederiksbjærg (forbi
Hovedbanegaarden) 10 Øre for hele Strækningen, 5 Øre for
Dele deraf.
Hoteller. Hotel Royal (paa Store Torv), Omnibus ved Banegaarden 35 øre, Værelse 1,50-3,00, Lys 25-50 Øre, Kaffe 0,75, Table d'hôte Kl. 1, 2 Kr., koldt Bord med varm Ret 1,25 (Kl. 7-11 Fm.). Hotel Skandinavien (ved Store Torv) og Centralhotellet (ved Banegaarden) lidt billigere. Hotel Cimbria (tæt ved Store Torv).
Bade. Nordre Badeanstalt ved Vejen til Riis Skov. Strøm- og Styrtebade. Søndre Badeanstalt tæt Syd for Byen ved Landevejen til Odder. St. Oluf Badeanstalt. Aarhus Vandkuranstalt.
Byen.
Naar man fra Banegaarden træder ud paa den store Plads foran
samme, befinder man sig lige for Ryesgade. Gadens venstre
Hjørnebygning er Centralhotellet,
dens højre Hjørnebygning er
Frederiksbjærg Apotek. Gaar man ad Ryesgade, altsaa i
nordlig Retning, ser man derefter paa Venstre Haand den
katolske Kirke, opført i gotisk
Renæssancestil (smukke Loft- og Glasmalerier). Bag ved
Kirken ligger den gamle
Kirkegaard,
og bag den igen
Rytterkasernen
og det militære
Sygehus.
Ryesgades Fortsættelse er Søndergade, der fører til den
anselige Klemensbro, med sit
interessante dybtliggende Aaparti, og videre frem til Store
Torv. Her ligge Byens to største Hoteller Royal og
Skandinavien, og til højre for Torvet den alt overragende,
mægtige Domkirke. Syd for
Kirken og Domkirkepladsen og Syd for denne igen
Teatret (Et nyt Teater er under
Opførelse paa Bispetorvet).
Aarhus's navnkundigste Mand er utvivlsomt
Prins Niels, Søn af Kong Knud
Magnussen. Han byggede et Kloster i Aarhus og tilbragte her
sit Liv med fromme Sysler. Ved hans Grav skete mange Jertegn,
og underfulde Helbredelser fandt Sted ved
hellig Niels's
Kilde.
Ris Skov. Inde i Skoven ligger Salonen (Restauration) og Pavillonen (Restauration. Koldt Bord med varm Ret 1,50), hvor der er Regimentmusik hver Onsdag og Søndag Eftm. om Sommeren. En tredje Restauration er Fredinandspladsen, hvor der afholdes Folkefester.
Marselisborg Skov. Turen gøres behageligst pr. Vogn eller med en af de smaa Dampere. Man kører Syd forbi St. Povlskirken, forbi Wallensteins Skanse, nu en mægtig Grusgrav, som mere og mere udvider sig på ”Skansens” Bekostning, derpaa ad Oddervejen forbi St. Nikolaj's (Niels's) Kilde og langs Kysten med Udsigt over Bugten. Derpaa drejer man til højre ad Aleen, som fører til Hovedgaarden Marselisborg, hvis ældre Navn var Havreballegaard... Fra Frederikshøj (god), med stor og smuk Have, kan man følge Skovvejen Øst paa til Varna, en nedlagt Vandmølle, og er et meget besøgt Udsigtspunkt (Vejlængde fra Frederikshøj 1200 Alen).
Samsø. Ret interessant er en Udflugt til Samsø, navnlig er Sejlturen fra Aarhus dertil smuk og behagelig, naar den foretages i stille Sommervejr. Man kan rejse fra Aarhus ved Middagstid den ene Dag og være tilbage inden Aften næste Dag. Men ogsaa et længere Sommerophold paa Samsø er at anbefale Folk, der trænge til Ro, Stilhed og kraftige Kattegatbade og som foretrække billige Pensionatspriser.