Århus 1879
Åen, Kjødtorvet Domkirken,
Store Torv
Man får en godt overblik over Århus i 1879, ved at læse i Traps topografiske beskrivelse. Om byen, skolerne, handelen med mere.
I.P. Traps Statistisk-topografisk Beskrivelse af Kongeriget Danmark fra 1879 har en længere beskrivelse af Aarhus - og alle andre danske byer. Her er en forkortet og lettere ændret version af, hvordan byen tog sig ud i sidste halvdel af 1800-tallet ifølge Trap.
Århus 1879
Åen, Kjødtorvet Domkirken,
Store Torv
Aarhus den tredie største By i Kongeriget, henhørende dels til Hasle, dels til Ning Herred, ligger ved Kattegattet under 560 9' 25" n.B. [nordlig bredde] og 20 21' 59" v.L. [vestlig længde] (Domkirken), 26 M. v.n.v. [Mil vest nord vest] for Kjøbenhavn, ad Landeveien 4 3/4 M. fra Randers, 14 3/4 M. fra Aalborg, 9 M. fra Viborg og 3 M. fra den nærmeste Kjøbstad Skanderborg i et Dalstrøg, der mod Nord og Syd er omgivet af Bakker, som i nogen Afstand ere beklædte med Skov (Riis Skov mod Nord og Marselisborg Skove mod Syd). Den deles ved Mølleaaen, som komme fra den nære Brabrand=Sø, og hvis udløb kaldes "Mindet" (Munding), i tvende, ved 3 Broer (hvoriblandt den smukke Steenbro Frederiksbro fra 1839) forbundne Dele. Byens beliggenhed (...) maa regnes til de skjønneste i Danmark.
Selve Byen er i Aarene 1856-58 betydelig udvidet baade mod Nord og især mod Syd, hvor et helt nyt smukt Kvarteer er tilbygget med lige og brede Gader og flere smukke Bygninger samt et Torv, "Fredens Torv". Det til Byen hørende Areal blev i Aaret 1873 fremdeles udvidet derved, det District af Viby Sogn, som ligger mellem Aarhus Kjøbstads sydlige Grændse og Hovedgaarden Marselisborgs Hovedparcel, og indlemmet under Aarhus Kjøbstads Commune fra 1ste Januar 1874. Herved er Byens Areal forøget med c. 88 Tdr. [Tønder] Land.
Aarhus har nu 4 Torve: Store=Torv, Lille=Torv, Kjødtorvet og Fredens Torv.
Aarhus har en god Brolægning og Gasbelysning (siden 1855); her er en Søbadeanstalt, en Badeanstalt for varme, romerske og russiske Bade. Endvidere Arbeiderboliger, etablerede efter samme Princip som Burmeister og Wains i Kjøbenhavn, og Alderdomsfriboliger, byggede af Selskabet i Kjøbenhavn med Understøttelse af Etatsraad M.P. Bruun. Byen anlagde i 1871-72 et nyt Vandværk. I Byen er funderet en Kunstsamling. Aarhus har ogsaa en Musikforening, flere Sangforeninger og en Læseforening (Athenæum).
Udenfor Byen i dens sydvestlige Side er den smukke Kirkegaard; men en ny Kirkegaard, beliggende mod Nord langs de smukke Knudriisbakker, vil snart blive taget i Brug, da den tidligere er fyldt med Grave.
Rundt om Byen løber en Vei med Spadseregang, der i de senere Aar er meget forskjønnet. I Nærheden ligger det Byen tilhørende Lystanlæg "Vennelyst", og som alt anført, den smukke Riis Skov med en ny Pavillon og 2 andre Beværtningssteder, ligesom ogsaa Marselisborgs og Moesgaards Skove, samt i henved ½ Miles Afstand fra Byen Helbredelsesanstalten for Sindssyge (i Veilby Sogn).
Århus 1879
Set fra syd, Strandvejen
Aarhus Byraad bestaaer af en Borgmester og 19 Byraadsmedlemmer. Foruden Borgmesteren, der tillige er Auctionsdirecteur og Skifteforvalter, bestaaer Byens Øvrighed af en Byfoged, der tillige er Notarius publicus og By= og Raadstueskriver.
Communen eiede efter Kæmnerregnskabet for Aaret 1873 i rede Penge og Obligationer 110,835 Kr. og i faste Eiendomme efter en ældre Taxation 1,056,128 Kr. Til samme Tid var dens Gjæld 702,890 Kr.
Borgerbevæbningen er ophævet, men der bestaaer et Ordenscorps paa 50 tjenstgjørende Menige med tilhørende Officerer og Underofficerer. Brandcorpsets Personale udgjør 750 Mand med en Inspecteur i Spidsen. Alle Byens mandlige Indbyggere ere fra deres 20de til 45de Aar pligtige at tjene i Corpset. 6 store og 4 smaa Sprøiter.
En ny Raadhusbygning, fælles for Amtet og Byen, er opført 1857 paa den nordre Side af Domkirken i en Slags gotisk Renaissancestiil. Paa Raadstuen opbevares endnu endeel Afstøbninger af Thorvaldsens Arbeider, der ere skænkede Byen af Bestyrelsen for Thorvaldsens Musæum, ligesom der ogsaa sammesteds er opstillet en permanent Samling af Malerier af danske Kunstnere og den betydelige Samling af Oldsager, men sidste Gjenstande ville snart blive overførte til det nye Musæum, som er under Bygning.
Prins Ferdinands Tegneskole
Klostergade 14
Communeskolerne. I Byen fandtes i 1874, herunder
indbefattet det fra samme Aars Begyndelse indlemmede Frederiksbjerg, ialt 2300
skolepligtige Børn. Af disse undervises omtrent 1400 i Byens Offentlige Skoler. Canditat Fennger har af Ministeriet for Kirke= og Undervisningsvæsenet faaet Ret
til at afholde den almindelige Forberedelseseksamen af lavere Grad. Communens
Betalingsskoler ere tre, nemlig: 1ste eller højere Borgerdrengeskole (5 Lærere),
2den eller lavere Borgerdrengeskole (3 Lærere), og Borgerpigeskolen (2 Lærere og
3 Lærterinder). Skolepengene for disse Skoler ere henholdsviis 20, 6 og 12 Rdl.
(rigsdalere) aarlig. Borgerskolernes Localer ere i Vestergade og Møllestien.
Friskolen (7 lærere og 5 Lærerinder), hvori der undervises mere end 900 Børn, er
i en i 1862 smuk, rummelig og velindrettet Bygning i Paradisgade.
Husflids Fremme virkes af en Forening, som giver
baade Drenge og Piger, for de fattiges Vedkommende gratis, Veiledning i at
snitte, flette Straa og lignende Haandgjerning.
Prinds Ferdinands Tegneskole, oprettet i 1828, havde
i Vinteren 1874-75 henved 300 Elever til Aftenundervisning i al Slags Tegning og
Modellering.
Handelsskole holdes om Aftenen i Vintermaanederne og
besøges flittigt.
Arveprinsesse Carolines Børneasyl der optager 110
Børn og siden 1859 har eiet sin egen, fornemmelig for to Privatmænds
testamentariske Gaver opførte, lille Gaard i den lille Gade, der kaldes Frue
Kirkerist.
Katolsk Skole, der saavidt vides, hidtil kun har
havt faa (8) Elever, men for hvilken der nu opføres en egen Bygning i Ryesgade,
hvori der tillige midlertidig indrettes katolsk Kapel. Denne Skole er nu i
October 1875, indviet af Pastor Grüder.
Den nye Fattiggaard, opført 1869-70 efter Prof. Walthers Tegning, har Plads til over 100 Fattige foruden en Tvangsarbeidsanstalt til c. 20 Personer. I den ene Fløj er Plads for gamle værdige Trængende, i den anden til Syge og desuden er der rigelig Plads til Arbeidssale, Opsynspersonale m.v.
Musæumsbygningen
Musæumsbygningen, der nu er sin Fuldendelse nær, opført under Ledelse af Bygningsinspecteur Professor Walther, paa et dertil af Mølleeier A. Weiss skjænket Areal. Denne Bygning, der er bekostet ved privat Indsamling, Tilskud af Statskassen og den Raben=Levertzauske Fond samt et rentefrit Laan af Spare= og Laanekassen i Aarhus, er bestemt til at afgive Plads for en Malerisamling, en Skulptursamling, Stiftsbibliotheket og Oldsagssamling. I denne sidste ville de 6 for Tiden i Aarhus værende Runestene blive opbevarede.
Den 4de December 1837 aabnede denne efter allerhøieste Apprebation, kundgjort ved Placat af 20de Novbr. 1837 af Nationalbanken i Kjøbenhavn oprettede Filial=Indretning under anførte Benævnelse.
Jernbanegaarden
Af andre offentlige Bygninger mærkes: Bispegaarden, det nye Toldkammer, den anseelige Jernbanegaard med en stor Godshal, Børsbygningen, Anstalten for varme, romerske og russiske Bade, Vandværket, Haandværkerforeningens Bygning med en stor og smuk Sal, Frimurerlogen, Fiskeboderne, Gasværket og Theatret. Byen er ifærd med at opføre Kaserner og andre fornødne bygninger for den der garnisionerende Styrke af Fodfolk og Rytteri, deriblandt et stort Sygehuus, Depotbygninger m.m.
Folketællingen 1870 udviste et Indbyggerantal af 15,025, hvortil for den indlemmede Deel af Viby Sogn 458 Personer. I 1855 var Folketallet kun 8891; i 1801: 4102; i 1769: 4156.
I henhold til Lov af 25de Juli 1857, om en overordentlig Skat ere 1984 Skattepligtige ansatte til en Skatteindtægt af 2,225,100 Kr.
Saalænge som muligt vedligeholdes ogsaa en saagodtsom daglig Forbindelse pr. Dampskib med Kjøbenhavn, medens den hidtidige Dampskibsfart paa Korsør nu vil blive forlagt til Kallundborg, efterat den nordvestsjællandske Jernbane er bleven aabnet for Trafikken. Desuden vedligeholdes Forbindelsen med det ligeoverfor liggende Mols og Helgenæs ved et mindre, godt og hurtigtsejlende Dampskib og Forbindelsen med England ved 3 Dampskibe der tilhører et Aktieselskab i Byen.
Af de vigtigste Varer blev i 1873 fortoldet ved Aarhus Toldsted [blandt andet]: 515,770 Pd. [pund] Cichorierødder, 283.273 Pd. Viin, 6320 Btrl. [Bouteiller] anden Spirituosa, 130,057 Pd. Glasvarer, 29,268 Pd. Humle, 289,975 Pd. Kaffe, 268,820 Tdr. Steenkul, 112.224 Pd. Bomulds= og Linnede Manufakturvarer, 176,517 Pd. Riis, 1,700,000 Pd. Steensalt, 2093.843 Pd. Tobak.
Til Udlandet udførtes i 1873: 17,814 Tdr. Hvede, 65,270 Tdr. Rug, 80,625 Tdr. Byg, 151,214 Tdr. Havre, 8 Tdr. Ærter og 2033 Tdr. formalede Kornvarer.
Marked 7 gange om året
Af industrielle Anlæg mærkes: 2 Baade= og Skibsbyggerier, 4 Bogtrykkerier (fra hvilke udgives "Aarhus Stiftstidende", Jyllandsposten" og "Aarhus Amtstidende"), 2 store Ølbryggerier, 1 stort Dampbrændeviinsbrænderi og 4 mindre do., 1 Finerskjæreri, 8 Garverier og Felberederier, 4 Jernstøberier, tillige Maskinværksteder, 5 Kalkbrænderier og Teglværker, 1 Oliemølle, 1 Saltraffinaderi, 2 Strømpefabriker, 2 Sæbesyderier, 3 Tobaksfabriker, 4 Bomulds= og Linnedvæverier, 1 Instrumentfabrik, 1 Cichoriefabrik, 4 Vognfabriker, 3 Farverier, der tillige ere Klædefabriker, 1 Fabrik for Tilvirkning af Palmenød= og Cocusolie, 1 Fabrik for Tilvirkning af vellugtende Sæbe, 1 Svineslagteri, 2 Symaskinefabriker.
Kreaturholdet i Aarhus var den 15de Juli 1871: 425 Heste, 395 Stkr. Hornkvæg, 186 Stkr. Faar og 100 Stkr. Sviin.
I Aarhus holdes aarligt 7 Markeder: 1 Dag i Februar med Heste og Kvæg, 2 Dage i Marts med Heste, 1 Dag i Juli med Heste og Kvæg, 3 Dage i Slutningen af samme Maaned med Kram (St. Oluf Marked), i October med Kvæg og i December med Heste og Kvæg.