Christoffer af Bayern
Her er originalteksten til 'köpstædh Aarss' privilegium givet af Christoffer af Bayern den 2. juli 1441.
Christoffer af Bayern
Det gjorde Århus til købstad, og betragtes dermed som byens fødselsattest. En købstad er en by med særlige næringsrettigheder og en vis grad af administrativt selvstyre, oprindelig givet af kongen som privilegium, i nyere tid dog givet ved lov. Privilegierne gav indtil 1857 købstæderne i Danmark eneret på at drive handel, håndværk og anden ”borgerlig næring”.
Købstadsrettighederne fra 1441 er de først kendte, som byen fik. Christoffer af Bayerns dokument er imidlertid kun en bekræftelse på ældre privilegier. Så Århus har muligvis haft købstadsrettigheder siden første halvdel af 1200-tallet.
Christoffer III af Bayern (1416-48) var konge af Danmark, Norge og Sverige, søn af hertug Johann af Pfalz-Neumarkt. Han blev i april 1440 valgt til dansk konge. Han blev året efter konge i Sverige og 1442 i Norge. I 1443 kronedes Christoffer III i Ribe som Danmarks riges ærkekonge (det vil sige konge af højeste rang under den tysk-romerske kejser og med lydkonger under sig).
Hvis du synes at teksten er lige vel svær at forstå,
kan du her læse
den oversatte tekst
Århus Bys Privilegium 1441
(Klik for stort foto)
Wy
Christoffer meth gudhs nadhe Danmarcs
Wendis oc Gotes koning palantz greve paa Rein oc hertugh
i Beyern göre widerlicht alle mæn som nw ære oc komme
schule at wv haue taghit oc wntfongit oc taghe oc wntfaa
meth thette wort opne breff wore elschelighe
burgemestere radh men burghere oc alle menichedhen som
bygge oc bo i wor köpstædh Aarss oc alle theris thiænere
hion oc gotz wdi wor konungelighe wern hæghe oc
bescherming oc vnne thöm nadhelighe at haue nydhe oc
brwghe alle ihesse cffterscreffne article friihet oc
nadher först at the mve oc schulc wære toldfrii hwor the
kommende wordhe vdi wort Righe Danmarck at köbe oc
selghe vndertaghne Schone marckneth oc andre wore
fischeleyæ (om Hösten). It schule the haue besetning i
forne wor köpstædh Aars fore widerlicth Gæld swo at hwo
som laghlighe ther besetter wordher oc dyrghes at fare
ouerhörigh bort tha schule the haue macht at fuldfölge
honum vppa theris bything meth wold It. hwo sigh
forbrydher eller byfriidh gör vdi fame wor köpstædh han
schall swo meghit haue forbrudhit oc bæthræ omodh byen
sorn ommodh oss It. hwo ther gör wlaghlicht köp han
sehall bæthre iii marck fore hwor tiidh halffdelen
koningen oc halffdelen byen It. schall engen köbæ eller
hesidhe wort schatte gotz vdi forne wor köpstædh Aars
vden the som schatte woghe oc andre konungeliche thynger
vppa holde meth wore burgheræ vden wv nogher sondetlighe
ther vm benadhende wordhe It schall forne wore burgeris
bvfriidh være oc wdhstræcke sigh söinnen widh byen fraa
the dighe mellom Hauerballigh Agger oc brobærgh oc
westen fra theth Dighe som gaighen vppa stander oc till
theth Dighe som löber i stranden hoss Wædelby holæ vm
theth swo aff arild sidh wærit hauer It schall eller maa
engen köbe eller seighe i noghræ vlaghlighe haffne som
ligge hoos eller vmkring forne wor köpstædh Aarss vnder
thes gotzes fortabelsse sorn han swo köber eller selgher
halfft koningen oc halfft byen It vnne wy them frii
marck Schow fæægang oc fischerii vdi salt watn som the
theth aff alder hafft oc nvt have lt. hwo meth rette
fordeelt wordher oc friidhloos giort i forne wor
köpstædh oc sidhen friidhlos kyndher paa Wiburghs
Landzthing som theth sigh bör han schall wær friidhlos
ouer alt Righit It schall engen bygge eller burgheræ
wordhe i forne wor köpstædh som annen hosbonde eller
forswar hauer æn oss vden noghen hauer theth sonderlighe
aff wor nadhe ho her omodh gör han schall schatte som
burgherme oc kopæ som gæst It schule wore burgemesteræ
oc radhmen haue fuldmacht at regeræ alle æmbede i forne
wor köpstædh effter schellichet som the wele wære
bekænde fore oss It schall eller maa engen göre
sambinding omodh wore burgemesteræ oc radhmen vnder sin
hovitlod It schall eller maa engin gange eller ridhe
meth spentæ armbörst dagh eller natt i wor köpstædh Aars
dyrghes theth nogher at göræ oc fonger ther scathe ouer
han schall beholde scathen vböther It schall alle hande
kopmandscap weyæs i forne wor kopstædh Aars som i
stædherne weyæs hwo theth icke gör han giue iii marck
som seigher oc three som köber halfft koningen og halfft
byen .
Alle thesse forne article haue wy adhelighe vnt oc
giuey vnne oc giue forne wore elschelighe burgemesteræ
radhmen burgheræ oc menichet i Aars paa theth at wor
köpstædh ther aff forhæthris maa thoc wele wy haue
fuldmacht thennem at forbæthræ oc till oc aff at sette
vm oss thycker theth nyttelicht være.
Thy forbiwthe wy
alle e hwo the helst ære oc særdelis wore foghede oc
æmhitzmen forne wore burgemestere radhmen burgheræ oc
menichet i Aars modh thenne wor gunst oc nadhe i nogher
madhe at hindræ eller hindræ lade.
Vnder wor konungeliche hæffnd oc
vredhe.
Dat castro nostro Haffnensi Die visitationis beate marie
virginis nostro sub secreto Anno Dom. M. C. D.
qvadragesimo primo Anno regni nostri secundo.
KILDE: Aarhus By, Danske Byer og deres Mænd. 1915
