Århus. Byens historie - historier fra byen

Her er nogle korte kalejdoskopiske oplysninger om Århus. Nogle med lidt skæve og anderledes vinkler til byens historie og hverdagsliv.

Århus vikingetiden
Århus i vikingetiden
Model Moesgård Museum

Resen Atlas Danicus
Resens Atlas Danicus
Århus-kort
Klik for stort billede


århus bolle-å
2011. Bynavnet ændres
fra Århus til Aarhus


Århus mønt ca 1045. Aros præget
Mønt slået i Aros

Århus 20 kroner
Århus Rådhus på
20 kroner mønt 2008

Bynavnet gennem århundreder

Fra midten af 1000-tallet er der fundet mønter, på den ene side præget med bynavnet Arosei, slået af Magnus den Gode. Hos Saxo kaldtes byen Arosia. Op gennem historien har bynavnet endvidere været skrevet Arhusa, Arusa, Harusa, Arusia, Arus, Arosia, Aros, Arhusia, Archusia, Arhusium, Arhus, Arusen, Arhusin, Aarss, Arsz, Oross, Aarhus, Aros og Aars. På byens privilegiebrev fra 1441 blev byen kaldt Aarss. Efter reformationen dukkede det op som Aarhus, Aarhuss og Aarhuus. Kært barn har haft mange navne. Bynavnets oprindelige betydning er 'åens munding', senere fejlagtigt fortolket som 'årer' og 'huse', som har givet anledning til afbildninger i tidlige byvåben.

Fra Aarhus til Århus til Aarhus

I Undervisningsministeriets bekendtgørelse fra 22. marts 1948 om ændringer i retskrivningen blev det bestemt, at ”I stedet for Aa og aa skrives henholdsvis Å og å...”. Herefter vedtog Århus byråd den 9. september 1948, at byens navn fremover skulle skrives med bolle-Å: Århus.

I 1991 indstillede Århus Magistrat, at man atter ændrede bynavnet fra Århus til Aarhus. Dette blev imidlertid forkastet på et byrådsmøde den 28. maj samme år. 5 stemte for, en stemme var blank, 25 imod.

Tyve år senere blev sagen atter taget op. I 2011 skiftede Århus så igen bolle-Å ud med Aa. På møde 27. oktober 2010 besluttede byrådet efter 49 minutters debat i byrådssalen, at det officielle bynavn atter skal skrives Aarhus. 17 stemte for, 10 stemte imod.

Hent Byrådsindstillingen fra 2010 om bynavnet (pdf)
hent Lydfil fra byrådsmødet 27.10.2010 om navnet (mp3, 49 min.)
Læs mere Historien om bolle-å
Læs mere Dansk Sprognævn om Århus eller Aarhus

Denne hjemmeside fastholder bolle-Å'et i bynavnet - altså Århus - hvor det indgår i beskrivelser efter 1948.

Charuus og Agersborgby 1675

I 'Atlas Danicus' fra omkring 1675 af Peder Resen Hansen  (1625-1688), beskrives Århus således (oversat fra latin):

”Aarhus, hos Lyskander Arusia, har navn af åre, på latin remus, og hus, på latin domus. Den skal være kaldt Årernes Hus eller med eet ord casteria, som Plautus nævner det i sin komedie Asinaria, fordi den i sin begyndelse kun har været et fiskerleje, hvor årerne blev opbevaret i skure med andre redskaber til mindre fartøjer. Ptolemæus kalder folket i denne kant af verden charuder, så der findes derfor nogle, der mener, at Aarhus kunne kaldes Charhuus, charudernes boplads eller hjem, men den første afledning af navnet stemmer bedst med sandsynligheden og sandheden... Det tjener særlig til byens fordel dels, at den er større end de fleste andre i Jylland, dels at bymarken er frugtbar, hvorfor den også fordum blev kaldt Agersborgby, dels at havnen er velegnet og tryg fra naturens hånd, dels at handelen er ganske betydelig på grund af tilrejsende hertil også fra fjerne steder, som køber og sælger forskelligt, og sluttelig at den er sæde for den biskop med et domkapitel, som pryder byen med dens virksomhed.
Det er usikkert, hvornår byen er grundlagt, men det er dog fastslået, at den allerede 1048 blev kaldt for Aarhus (Arhusium), ja endog før, i 948, hvad der fremgår af Adam af Bremens beretning i 2. kapitel af 2. bog af hans kirkehistorie, hvor han siger, at da Otto I levede, som førte Harald Blåtand til dåb og kristendom, blev Jylland dels i tre bispedømmer, et i Slesvig, et andet i Ribe, og et tredie i Aarhus. Omkring 948 drog nemlig Otto sejrrig op gennem denne jyske halvø...”

De første kirker

Den første kirke i Århus (Aros) menes at have ligget i Lisbjerg nord for byen og blev opført omkring år 918. Da den blev ødelagt, opførte man 16 år senere en ny samme sted. Denne blev senere nedrevet, og en tredje kirke blev opført i starten af år 1000, også i Lisbjerg. I 1049 blev også denne ødelagt. Så opførte man i 1102 en ny kirke inde i byen Aros, St. Oluf Kirke, der kom til at ligge ved et fiskerleje på en banke kaldet Saxhøj, ved det nuværende Kystvejen. Da den blev skyllet bort af havet, byggede man en ny St. Oluf kirke, der kom til at ligge lidt længere vestpå hvor i dag Skt. Oluf Kirkegård ligger på Kystvejen. Den blev nedlagt 1548.
I slutningen af 1100-tallet byggede man Skt. Nikolai Kirke, den senere Vor Frue Kirke, der menes at være den første domkirke i byen.
Den nuværende Århus Domkirke, eller Skt. Klemens Kirke som den oprindeligt hed, påbegyndtes opført omkring 1201 af biskop Peder Vagnsen.

Læs mere Ældste kirker i Århus

Dåbsattesten 1441

Århus privilegiebrev 1441
Dåbsattesten. Privilegiebrevet fra
Christoffer af Bayern, 2. juli 1441

Byens ældste privilegier er udstedt af Christoffer af Bayern den 2. juli 1441, en dato der betragtes som det nuværende Århus fødselsdato. 500 år senere, i 1941, blev det nuværende Århus Rådhus indviet.
Du kan læse originalteksten på privilegiebrevet her.

Indbyggerne

Der har boet mennesker her siden den ældre stenalder.  Der er fundet fem runestene i Århus fra omkring år 1000. Omkring 1800 havde byen 4000 indbyggere, men allerede i 1850 var den vokset til Jyllands største købstad med 41.000 indbyggere.
Borger nr. 100.000 blev født den 7. marts 1941; det var en søn af smedesvend Niels Krogh Johansen og hustru Asta i Steen Billes Gade.
1. april 2009 boede der 303.318 personer i Århus Kommune.

Koleraen 1853

Århus blev ramt af koleraen i 1853. 336 blev smittet, heraf døde 213 af byens 7.800 borgere.

Jernbanen 1862

I 1862 åbnede jernbaneforbindelsen mellem Randers og Århus. Senere kom strækningerne til Langå, Struer, og Fredericia. De var i starten i privat eje, men overgik i 1867 til staten (Danske Statsbaner). Den første banegård blev indviet i 1862. Den anden banegård blev anlagt i 1884, medens den tredje, og nuværende, blev åbnet i 1929.

Byens kometer 1675

I Resens Atlas Danicus (1675) kan man læse:

”Ifølge de mig til rådighed stillede dokumenter skal også forskellige kometer været blevet set over byen, hvorom der her skal indflettes lidt for at tjene historiens oplysninger om kometerne og andre. 1211 sås i maj måned en komet lyse i samfulde 18 dage. 1402 blev en komet med hale iagttaget adskillige dage, og den efterfulgtes 1470 af en anden, som straks efter skiftede farve, og igen af en anden 1477, af farve sortladen og bleg. 1500 sås en anden i Skyttens tegn, og atter 1506 en anden, efterfulgt af oversvømmelser og krigen mod Ditmarsken. 1530 blev der atter set en i Krebsens tegn og i de nærmeste følgende år to andre. 1534 kom igen en anden, som blev efterfulgt af smitsot. 1539 efterfulgte 6. maj i Tyrens tegn, lysende omtrent tre uger. 1556 blev der set en i Jomfruens tegn i marts måned, og 1558 en anden i august måned, efter hvilken Karl den 5.s død fulgte, Christian den 2.s og Christian den 3.s, og endelig i 1580 i oktober endnu en. Så meget om disse kometer, som dog ikke blot blev iagttaget i Århus, men utvivlsomt også andre steder.”

Kendte århusianere

Teolog og fonetiker Jakob Madsen Aarhus (1538-1586) Naturforskeren Ole Worm (1588-1654) astronomen Ole Rømer (1644-1710) kirkehistorikeren biskop Erik Pontoppidan (1698-1764) rektor Jens Worm (1716-1790) politikeren Bernhard Rée (1813-1868) sprogforskeren K.E. Verner (1846-1896) forfatteren Sophus Bauditz (1850-1915) politikeren Thorkild Chr. Dahl (1807-1872) politikeren H.P. Ingerslev (1831-1896) bryggeren L. Chr. Meulengracht (1837-1903) oberst Julius Høegh-Guldberg (1779-1861) ægyptologen Hans Ostenfeld Lange (1863-1943) forfatteren Ernesto Dalgas (1871-1899) skuespilleren Henrik Malberg (1873-1958) skuespilleren Olaf Fønss (1882-1949) statsminister Hans Hedtoft (1903-1955) statsminister H.C. Hansen (1906-1960).

Læs mere biografier på kendte århusianere

Efternavnet Aarhus

I oktober 2010 var der 141 personer i Danmark, som hed  'Aarhus' til efternavn - hvoraf kun under 20 personer boede i Østjylland! Omkring 60 personer hed 'Aarhus' til mellemnavn. Men der er ingen der hedder 'Århus'.