Aarhus i 1700-tallet
Syd øverst, Nord nederst
Domkirken i midten til venstre
klik for stort format
Aarhus i 1700-tallet
Syd øverst, Nord nederst
Domkirken i midten til venstre
klik for stort format
I 1777 udgav Nicolai Jonge et geografisk værk over Kongeriget Danmark med beskrivelse af landets amter og købstæder. Blandt meget andet fortalte han i værket om Aarhus, at det er en ypperlig søstad, der ligger i en frugtbar egn, hvor indbyggerne har daglig skøn strandfisk, især af hvillinger, torsk og makrel. Med syv byporte og en å der flyder gennem byen ud i havet.
Nicolai Jonge (1727-1789) var præst i Allerslev ved Præstø og forfatter. Han var en flittig skribent hvis forfatterskab spænder over geografi, historie, filologi, bibelhistorie og homiletik (teologisk disciplin der beskæftiger sig med kunsten at prædike). Han udarbejdede i 1777 en beskrivelse af Danmark og dets amter - 'Kongeriget Danmarks Chrorographiske Beskrivelse' - som var en bearbejdelse især efter tyske kilder, for Danmarks vedkommende efter Erik Pontoppidan. Dette værk kan sammenlignes med de bøger om Danmark, som senere blev udgivet af J.P. Trap.
Her er hans beskrivelse af Aarhus med datidens sprogbrug.
N. Jonge indleder værket med en floromvunden dedikation til
arveprinsen, den senere kong Frederik VI.:
Deres Kongelige Høihed Naadigste Arveprinz og Herre!
Iblandt saa mange Undersaattere som dagligen ofre Gud deres Bønner for Deres
Kongelige Høiheds Beskiermelse og Lyksaligheder fordrister jeg mig herved mig
herved at overlevere dette mit Arbeide i Deres Kongelige Høiheds Hænder, med
underdanigst Bøn at samme i Naade maae antages!
Hvem kunde have større Ret til dette mit Skrifts Tilegnelse end saa stor en
Prinz der med Retfærdighed, Viisdom og saa megen mild Naade fremfører og
beskytter Rigets Tarv og Folkets sande Velstand for Thronen?
Og som denne min chrorographiske Beskrivelse over Kongeriget Danmark indeholder
en nøiagtig Geographie eller Jordbeskrivelse af alle de danske Provinzer som
Kongeriget Danmark bestaaer af; saa forhaaber jeg underdanigst Fædrelandets
Beskaffenhed vilde blive Deres Kongelige Høihed, den allerbehageligste Kundskab.
Dersom dette mit Værk og chrorographiske Skrift over Kongeriget Danmark maatte
finde Deres Kongelige Høiheds naadigste Bifald saa blev et allene hver Dag og
Time, som jeg saa møisommelig derpaa haver arbeidet, mig fuldkommen forsødet men
jeg endog om mine Pligter forsikret til mine Medborgeres Oplysning om
Fædrenelandets Tilstand at Have udrettet det som en stor og elsket Konges Søn
ved Sit naadigste Øiekast har stadfæstet Naadigste Prinz! Hver Stand og hver
Mand i Landet velsigner Dem! Guds Øie vaage over Deres Kongelige Høihed! Guds
Almagt opholde Dem! Guds Haand ledsage Dem! Guds Visdom og Naade spare og
forlænge Deres Kongelige Høiheds Dage langt over Deres Forfædres!
Alt Folket ønsker det; og i Særdeleshed med Hiertets 0prigtighed bedes det af
mig, som med allerdybeste Æresfrygt er Deres Kongelige Høiheds Naadigste
Arveprinzes og Herres underdanigste tro Tiener.
Allersløv Præstegaard
den 29 Jan 1777
N. Jonge
Aarhuus er en ypperlig og velbygt Søestad, og tillige Stiftets Hovedstad, hvor Stiftsbefalingsmanden og Biskoppen over Stiftet have deres Residenze. Den ligger hos det store Belt østen og omtrent midt i Jylland i en frugtbar og behagelig Egn, omringet med Skov paa begge Sider, imellem Havet og den saa kaldede Braband- eller Aabyesøe, hvoraf en Aae flyder tvert ud igiennem Byen, og giør Skilsmisse imellem de to Herreder, nemlig Haslevherred og Ningherred, saa at den nordlige Deel af Staden ligger i HasIevherred og den søndre Deel i Ningherred. Denne folkerige Handelsstad ligger under den 56. Grad 13. Minut Latitud., og 26 Grader 3 Minuter Longitudinis.
Man formener, at denne Bye har i det tiende Aarhundrede været et Fiskerleie, og bestaaer af en Deel ringe Fiskerhytter, som da have staaet en halv Miil længere Nord ad hos Aaen ved den Landsbye Lisbierg; Men siden mod Enden af det ellevte Aarhundrede er dens Huse flyttede længer ned til Strandkanten, formedelst dens Handel og Søefart. Den har formodentlig da allerede havt Kiøbstædsprivilegier, eftersom den Aar 1049 blev af den norske Kong Harald Haardraade i Krigen med den danske Kong Svend Æstridsen plyndret og afbrændt, som en stor Stad paa de Tider i Jylland. Med Vished veed man, at Kong Kristoffer af Bajern har givet Byen Privilegier Aar 1441, og siden ere de konfirmerede af de høilevlige danske Konger.
Nogle vil mene, at Byen har en Tid været befæstet, hvilket de slutte sig til, deels af de to Gaders Navne, nemlig Volden og Graven, deels og af nogle Rudera af en Skandse paa en høi Bakke uden for Mindeporten sønden for Byen; men alt dette er kun Gisninger. Staden ligger meget siidt, og er aaben; den har syv Porte, nemlig: Middelgadsport, Studsgaardsport, Munkeport, Vesterport, Mølleport, Brobergport og Mindeport.
Over den Aae, som flyder igiennem Byen ud i Havet, ere slagne to Broer, hvilke sammenføie Byen; disse to Broer kaldes Brobergebroe og Mindebroe; de hvile paa Pæle, nedrammede i Aaen, som ere belagte med Planker, og deroven over ere de brolagte; Havnen vedligeholder Mindebroen, som af nye blev giort Aar 1748. Foruden disse to Broer ere endnu over selvsamme Aae to andre Broer ved Møllen, hvilke skal vedligeholdes af Møllens Eier.
Byen er i Henseende til det Verdslige inddeelt i tre Roder, nemlig første Rode, anden Rode og tredie Rode; til hver Rode hører visse Gader og Stræder. Her findes tre Torve. Men den nysforommeldte Aae, som løber igiennem Byen ud i Havet, deler Byen naturligviis i to Parter; hvorudover Byen er i det Geistlige deelt i to Kirkesogne, som ere Domkirkesognet eller St. Klemenssogn, der ligger i Haslevherred, og vor Fruesogn, der ligger i Ningherred. Byens Gaarde og Huse ere anseelige bygte.
Bemeldte Dom- eller St. Klemenskirke er af Bygning meget gammel, og tillige meget stor, af gothisk Arkitektur; og er Grundvolden til den lagt Aar 1221, efterat Pave Cælestin den Tredie havde ved sit Afladsbrev Aar 1197 opmuntret Alle til at give Gaver til en nye Kirkes Opbyggelse af Steen, i Stedet for den forrige Trækirke, som stod paa Bierget ved Stranden, St. Klemen til Ære. Kirken er i alt 147 Alne lang, breed 37 Alen; Korsgangen er 76 1/2 Alen lang, og 15 1/4 Alen breed; Hvelvningen midt over Korsgangen og Koret er 35 Alne høi; Taarnets Muur op til Kanten er 66 Alne, men Spitsen fra Muren op til det øverste er 42 Alne: i alt 108 Alne. Dette Taarn med sit store Spiir skal fordum have været over 300 Alne høit, og kunde sees mange Mile ude i Søen; men dette Spiir afbrændte ved Lynild Aar 1642, og er ei derefter opsat igien. Indvendig er Kirken prydet med et anseeligt og kostbart Orgelværk af 42 Stemmer. Man seer her ogsaa mange smukke Epitaphier, baade i Kirken selv og dens Liigkapeller. Især er at agte og værd at betragte i Liigkapellet under Taarnet det overmaade prægtige Monument over Baron Marselis, hvilket er af hvidt og sort Marmor, forfærdiget af den berømte Italiener Quilino.
Til Domkirken har i fordum Tid ligget den Øe Thunøe i Kong Valdemar den Andens Tid. Denne store Domkirke stod et heelt Aar i Pavens Interdikt og Band, og var forbuden at oplukkes, fordi Bispen og de Geistlige i Aarhuus vare indviklede i de Stridigheder imellem Erkebisp Jakob Ærlandsen og Kong Kristoffer den Første.
Udi denne Domkirke, som er Stiftets Kathedralkirke, forrettes af Biskoppen i Aarhuusstift alle Præstevielser for de Præster, som høre til dette Stift. Ved Domkirken var fordum i de katholske Tider et Collegium Canonicorum, bestaaende af tre Prælater, foruden et vist Antal Kaniker, af hvilke enhver havde sit Præbende og sit Kapel, og de havde igien under sig Vikarier, som hver havde sit Vikaridom og sit Alter at opvarte.
Denne Kirke blev formedelst sin Ælde og store Brøstfældighed sat i fuldkommen Stand ved en Kollekt over hele Riget, som Kong Kristian den Syvende allernaadigst bevilgede at indsamles dertil Aar 1770. Endnu er at merke, at Aar 1548 blev den af Ælde og Brøstfældighed nedfaldne St. Olaikirkes tilhørende Meenighed lagt til Domkirken, saa at denne Kirke havde i 84 Aar to Sognepræster, indtil Aar 1632, da Kong Kristian den Fierde befalede, at Kirken skulde ikkun have een Sognepræst, som tillige er Stiftsprovst, efter kongelig Ordre af Aar.1715, saa og to Kapellaner; af disse er den øverste Kapellan, tillige Sognepræst til Veilbyesogn paa Landet. Stiftsprovstens Residenz er en stor grundmuret Gaard, foræret dertil Aar 1748 af Dr. Friderik Nannestad, da værende Stiftsprovst og Sognepræst, men siden Biskop i Kristiania.
Den anden Sognekirke er vor Fruekirke, beliggende paa Nimherreds Grund. Denne Kirke skal være bygt 1280. Den er udvendig 70 Alne lang, indvendig er den 28 Alne breed til Korsgangen, men i Koret 13 1/2 Alen breed; Høiden til Hvelvingen er 18 1/2 Alen i den brede Gang, men 14 1/2 Alen i de smalle Gange. Denne Kirke har et smukt Taarn og et høit Spiir, i alt 89 Alne høit; thi Taarnmuren er 41 Alne, Rundingen er 16 Alne, og Spiret 32 Alne. Indvendig har den adskillige Epitaphier. Denne Kirke har i de katholske Tider været en Klosterkirke til da værende Sortebrødres eller Dominikanernes Kloster; men efter Reformationen blev samme Kloster giort til et Hospital, og dets Klosterkirke af Kong Kristian den Tredie skienket Byen til en Sognekirke. Sognepræsten til vor Fruekirke er altid tillige Provst over Hasle- og Ningherreder.
Århus-kort fra 1700-tallet
Med Domkirken og Sct. Nicolai kirkens
tidligere placering
Foruden disse to Kirker har der i fordum Tid været en Trækirke, kaldet St. Olaikirke efter den myrdede Kong Oluf af Norge; samme var Aar 1102 bygt paa Bierget ved Stranden, da Byen var forflyttet fra Lisbierg her ned til Strandkanten, men af Ælde og Brøstfældighed nedfaldt Aar 1548, og dens Meenighed derpaa henlagt til Domkirken, hvorom forhen er meldt. Udi denne St. Olaikirke laae begraven den kongelige danske Prinds, kaldet den hellige Nikolaus i Aarhuus, en Søn af Kong Knud den Femte; han blev efter sin Død i Aaret 1180 for sit meget strænge og andægtige Levnets Skyld kanoniseret af Paven. Til hans Admindelse blev et Trækors eller Krucifix opreist ved hans Grav. Og eftersom det Rygte blev Tid efter anden mere og mere udbreedt, at der skede store Mirakler ved den hellige Nikolaus's Grav, saa blev et stærkt Tilløb af Folk, og mangfoldige Pillegrimsfarter forefaldt efter de Tiders Overtroe aarlig herhid; hvorudover der blev ved bemeldte Trækors sat et Skriin, hvorudi de andægtige Pillegrime nedlagde deres Gaver og Offer. Men da den nye Domkirke var færdig, blev den hellige Nikolaus's Liig taget af Trækirken, og med stor Procession ført hen og nedsat i Domkirken. St. Olai Trækirke stod til Aar 1548, da den af Ælde og Brøstfældighed nedfaldt. Imidlertid blev hos det forommeldte Trækors oprettet en Prædikestoel, hvoraf der blev holdt Liigprædiken under aaben Himmel indtil Aar 1639, da der blev bygt et Kapel af 14 Fag Bindingsværk, hvilket blev allene brugt til Liigprædikeners Holdelse.
Samme Kapel forfaldt af Ælde, og blev, nedbrudt Aar 1748; og efter den Tid ere Liigprædikener holdne i Domkirken. I Stedet for forommeldte Trækors, som tilsidst af Ælde faldt om Aar 1755, er bekostet et nyt Postement af Muur, hvori er indfattet et af Blye forgyldt Krucifix, med en dansk Inskription derom udhuggen i Steen.
Før Reformationen vare adskillige Klostere i Aarhuus, nemlig: 1) Vor Fruekloster paa Brobierg, var et Munkekloster Aar 1400; 2) Sortebrødrekloster, var et Munkekloster af Dominikaner- eller Prædikebrødreordenen, stiftet i det trettende Aarhundrede; dette Klosters Bygning blev efter Reformationen og Munkenes Udvandring af Riget giort af Kong Kristian den Tredie Aar 1542 til et Hospital, men Klosterkirken blev af Kongen skienket Byen til at være en Sognekirke, og er den nu værende vor Fruekirke; 3) St. Nikolaikloster for Chartusianer, eller Charteusermunke, hvilket Kloster blev forvandlet til en latinsk Skole; 4) St. Jørgenskloster, til syge og spedalske Menneskers Pleie, laae uden for Byen, og har havt sin egen Kirke og Kirkegaard; 5) Den Helligaands Huus, til Fattiges Pleie; og 6) Kronens Hospital, St. Kathrinæ i Aars, kaldet St. Karensgaard; til samme St. Karenshospital var af Kong Kristian den Anden henlagt Aar 1515 Vibykirke, saa og Almissekorn af Bønder i syv Herreder, hver Bonde tre Skiepper, som da kaldtes Spetalhavre eller Plougkorn. Af alle disse Stiftelser og Indkomster blev efter Reformationen. Aar 1542 af Kong Kristian den Tredie oprettet det nu værende Hospital, hvortil blev lagt Helliggeisthusene i Randers og Horsens, og Grenaahospitalsgods Aar 1562, hvortil siden i følgende Tid er kommet flere Donationer. Dette Hospitalsgodses almindelige Fundatz er udgivet af Kong Friderik den Tredie Aar 1651.
Dette med Donationer vel forsynede Hospital er bygt af Grundmuur, bestaaende af tre Fløie, sammenbygte med vor Fruekirke; dets Lemmer ere 50. Bøndergodset af Hartkorn er 319 Tdr. 2 Fkr. 2 Alb., samt sex Kongetiender af Rug og Byg; dernæst Qvægtiender af tretten Sogne, foruden Renten af Kapitaler. Hospitalet har en Forstander, og Kapellanen ved vor Fruekirke er tillige Hospitalspræst.
Her er en latinsk Skole, anlagt efter Reformationen Aar 1545 af Kong Kristian den Tredie i det gamle St. Nikolaiklosters Bygning; og blev da af Kongen lagt en Deel Landgods til Rektors Embede, samt et Vikarie til Hørernes Ophold. Aar 1618 beskikkede Kong Kristian den Fierde en Konrektor, og lagde Aabyepræbende og mere Gods til hans Embede. Denne latinske Skole har en Rektor og Konrektor, og fire Hørere; den er forsynet med gode Beneficia og private Donationer. Den gamle Skolebygning blev for Ældes Skyld nedbrudt, og i dens Sted en nye Skolebygning opført Aar 1763 af Grundmuur, lang 72 Alne, og breed 16 Alne, hvortil Indgangen er midt paa, med en Qvist til Skolebibliotheket. Over Døren læses en Inskription, at den er nye opbygt Aar 1763 i Biskop Peder Hygoms Tid, og indviet af da værende Rektor, Professor Jens Worm. Næst ved Skolen er Rektors Residenz, af nye opbygt Aar 1746 paa Domkirkens Bekostning.
Byens rådhus ved Domkirken
omkring 1700-tallet
Raadhuset er en anseelig grundmuret Bygning, to Etager høi, sat i ypperlig Stand Aar 1748. Udi den nederste Etage er Byetinget og Korps de Guarden, men i den anden Etage er den store Forsamlingssal. Magistratens eller Raadstuesalen, Arkivet, de sex Mænds Sal, det Fattigevæsens Inspekteurers Sal. Raadstueretten holdes hver Mandag, og Byetinget om Torsdagen. Stadens Magistrat er to Borgemestere og tre Raadmænd, en Byefoged, en Bye- og Raadstueskriver. Magistratens Domme have Landstingsret, og indstævnes lige til Høiesteret i Kiøbenhavn. Borgerskabet er inddeelt i to Kompagnier med deres Officerer.
Blant private Bygninger er for Antiqvitætens Skyld at agte den saa kaldede Bisgaard eller Bispegaard, som er en stor grundmuret Bygning, tre Etager høi, og bruges nu til det kongelige Kornmagazin. Denne Gaard har i fordum Tid været de katholske Bispers Residenz, hvilken efter Reformationen med alt sekularisered geistligt Gods faldt til Kongen og Kronen. Bemeldte Gaard kaldes i gamle Brevskaber Kongensgaard i Aarhuus, eller Aarhuusgaard, men er siden af Kongen solgt til Patikulieres Eiendom. Nok et andet stort grundmuret Kornmagazin, kaldet Trodskatholm, ligger lige for Mindebroen.
Aarhus havn i 1700-tallet
Vel har Byen havt i forrige Tider en betydelig udenlandsk Handel og Negotie paa Spanien, Lissabon, Frankerige, Engeland og Holland; dog har den endnu en smuk Handel paa Amsterdam og Lybek, og især paa østersøiske Steder, men meest paa Norge og Kiøbenhavn, og imellem Provinzerne og Smaalandene sønder paa. Thi da Byen har en skiøn og beqvem Havn, og mange gode Skibe af Krejerter, Hukkerter, Galliother og Jagter, saa handle Kiøbmændene med Landets Produkter, som de kiøbe af Proprietairer, Præster og Bønder i omliggende Egn, af Rug, Byg, Havre, Erter, Boghvedegryn, Fedevahre, Flesk, Smør, Ost, samt Hornqvæg, som indkiøbes deels til Holland, deels til Slagterne i Kiøbenhavn, og udskibe disse Korn- og Fedevahre igien til Norge, hvorfra hiembringes med Byens egne Fartøier Jern, Kakelovne, Tørfisk, Tran, Sild, Tømmer, Bræder, etc. En Deel af Indvaanerne leve ogsaa af Agerdyrkning, Maltgiøren, Ølbrygning og borgerlige Haandværker, saavelsom Nogle ved den idelige ugentlige Transport med de saa kaldede Smakker. Thi ved Færgeløbet eller Smakkernes Gang imellem Aarhuus og Kallundborg befordres Overfarten fra Jylland til Siælland forbi Samsøe. Disse Smakker afgaae fra Aarhuus to gange om Ugen, nemlig hver Tirsdag og Fredag om Morgenen Klokken 8, hvilke to Dage kaldes Børsdage. Disse overbringe Reisende, og især altid en Mængde af Heste og Qvæg, som opkiøbes i Jylland. Efter det kongelige Reskript af 14. April 1747 er fastsat en vis Taxt for den største, mellemste og mindste Smakke, samt for Færgebaadene, baade om Vinteren og Sommeren; ligeledes en vis Taxt, hvorefter betales for en Karosse, Vogn, enkelt Person, Stude, Heste, Gods etc.; samme er dateret 1. Maji 1697. Ingen uden de saa kaldte Litsenbrødre eller dertil antagne Arbeidsfolk maae transportere de Reisendes Gods. Overfarten eller Færgeløbet imellem Aarhuus og Kallundborg er tolv Mile over Vandet, hvilken Overfart ved føielig Vind ofte fuldendes i 9 Timer.
Byens Havn er nu meget sikker og beqvem, beliggende ved Mundingen af den igiennem Byen ud til Havet løbende Aae, og af den Aarsag kaldes samme Havn med det almindelige Navn, Mindet. Fra Mindebroen, som gaaer over samme Aae (hvorom allerede er forhen meldt Pag. 662) og ud efter i Havet, regnes Byens Kanal eller Havn, og bestaaer af to Arme, hvilke vedligeholdes med dobbelte Bolværker ind ad til Havnen; men fra den faste Landgrund af er Armene udbygte i Havet med Steenkar og Bolværker paa begge Sider, saa og for Enderne, af hvilke den ene Ende kaldes det nordre Mindehoved, og den anden Ende kaldes det søndre Mindehoved. Det nordre Mindehoved er længst udbygt, og er Aar 1761 sat i ypperlig Stand, hvor, alle Fægesmakkerne kan ligge ved laveste Vande af otte Fods Dyb at skibe, uden at komme ind i Havnen, til de Reisendes Befordring. Det søndre Mindehoved er ei saa langt udbygt i Havet.
En Deel af samme Side er bebygt, og Beboerne vedligeholde Bolværkerne indtil Havnens Kiølhalingsplads, fra hvilket Steds Begyndelse indtil Enden af det søndre Mindehoved Bolværkerne vedligeholdes af Havnens Kassa, som aarlig indsamler 800 Rdlr. af Bolværks- og Kanalpenge, hvilke betales af hvert Fartøi efter deres Lasters Drægtighed, efter det kongelige Reskript af 9. Junii Aar 1745. Denne Havn er i sit Indløb 18 Alne breed, men længere op ad meget bredere. Dens Vedligeholdelse skeer af en Havnedirektion.
Indbyggerne have daglig skiøn Strandfisk, især af Hvillinger, Torsk, Makreel og Flyndre, saa og Giedder og Aborrer, som indføres fra den ferske Braband- eller Aabyesøe; desuden indføres daglig alle Slags Fisk fra Fiskere i den Landsbye Skiering, beliggende en Miil fra Aarhuus. Byen har en Deel Markjorder, bestaaende af tre Vange, nemlig Møllevangen, Skovvangen og Vorregaardsvangen, foruden Oldjorden, som Aar 1751 er indtagen til Sædeland, og er inddeelt i to Vange. Paa Byens Fælled kan aarlig græsses henved 700 Høveder af Heste og Qvæg.
Til Byen hører Riisskov, beliggende strax norden for Byen, og er skienket til Byen af Dronning Margrethe; den bestaaer af lutter Riisege og Bøgetræer med stærk Underskov af Tiørne, Hessel, Elle etc., hvoraf aarlig hugges 500 Læs Giærsel til Indvaanernes Fornødenhed, men Træerne bruges til Havnens Reparation.
Udi den vestre Ende af Byen ligger Aarhuusmølle, som i ældgamle Tider har tilhørt Kongen og Kronen, og Aar 1293 kaldtes Kongens Mølle i Aarhuus, men er i Kong Friderik den Tredies Tid bortsolgt til privat Eiendom; den er en meget smuk Bygning, staaer for Mølleskyld af Vandmaleværket 31 Tdr. 7 Skpr.; dens Beboere hører til vor Fruekirke i Aarhuus; dog henhører ikke Møllen under Byens Jurisdiktion, men under Haslevherredsting; strax ved samme Mølle er Aar 1755 opført en anseelig stor Veirmølle med Sigteværk.
Her i Byen er Aar 1763 anlagt et Spinderie af Ulden- og Linnedgarn, hvortil er indrettet et Arbeidshuus. Udi Aarhuus har i fordum Tid været et Myntested, hvor baade i Kong Svend Æstridsens Tid ere myntede Sølvbrakteater, saa og i Kong Kristian den Tredies Tid slaget Sølvmynt Aar 1535 og 1536; ligeledes har ogsaa i Aarhuus været et Bogtrykkerie, anlagt mod Slutningen af det, femtende Aarhundrede, hvor der baade før og efter Reformationen ere trykte adskillige Bøger.
Foruden den ugentlige Torvedag, som holdes hver Løverdag, holdes her aarlig tre Markeder, nemlig St. Olsmarked den 29. Julii, og varer i 14 Dage med alle Slags Kram- og Haandværksfolksvahre; det andet, kaldet St. Pedersmarked, holdes den 15. Febr.; og det tredie, kaldet Hvidrasesmarked, holdes den 19. Oktober.
Den ridende Post ankommer her til Byen om Tirsdagen og Fredagen, og samme Dage afgaaer den igien herfra.
Scannet kildetekst:
Birgit og Martin Henriksen: mhenriksen.dis-danmark.dk