Rangklasser og rangskat

Samfundets honoratiores opdeles i fem rangklasser og betalte engang rangskat. Rangfølgen for det officielle Danmark gælder fortsat.


Rangforordning 1730

royal orden
Kommandørkorset
giver plads på ranglisten

Rangfølgen bruges ved officielle begivenheder fx ved hoffet, og bestemmer hvordan personerne eksempelvis placeres i bordplanen.

Rangfølgen har en lang historie bag sig, helt tilbage til en kongelig forordning fra 1671. Det var dengang samfundets højeste top der kom i rang, som grever, baroner, gehejmeråd, etatsråd, rigsadmiraler og skatmestre. Man kom med i rangfølgen, hvis man var af adelsblod, havde fået en orden eller hvis man fik et højt embede i statsadministrationen. Det gav prestige at komme med på ranglisten, og det blev derfor attraktivt at søge embeder i staten. At komme ind i rangfølgen skete på kongens nåde, og skabte dermed også en vis loyalitet overfor monarken.

Mænd af høj rang kunne så sammen med deres familie gå foran andre af lavere rang. Det var særlig relevant ved kongelige tafler, hvor de fineste kunne sidde nærmest højbordet med kongehusets medlemmer. Retten til at komme forrest gjaldt også i teatret, ved baller og kongelige bryllupper, samt ved religiøse ceremonier.

Rangfølgen bruges i dag som et praktisk redskab. For eksempel når der holdes audiens eller nytårskur i Kongehuset, eller når det officielle Danmark skal placere gæsterne formelt korrekt ved festligheder. Den benyttes også, når de udenlandske ambassader skal afgøre, hvem der bør inviteres til fest.

Rangskat

Personer af rang skulle betale rangskat. I 1700-tallet var skatten 80 rigsdalere årligt for 1. klasse, hvilket var mere end en arbejders årsløn. De seneste takster for rangskatten var for 1. klasse sat til 160 kroner om året, 2. klasse 140 kroner, 3. klasse 80 kroner, 4. klasse 48 kroner, 5. klasse 36 kroner, 6. klasse 30 kroner, 7. klasse 24 kroner, 8. klasse 16 kroner og 9. klasse 12 kroner. Disse takster var gældende helt frem til 1970, hvor rangskatten bortfaldt ved indførsel af kildeskatten.

Lov 190 af 31.maj 1968  indeholder følgende bestemmelse:
"§ 22, stk. 2. De gældende bestemmelser om rangskat ophæves med udgangen af finansåret 1969-70."

I 1690 kunne man endog købe sig til en rang. Kongen havde fastsat taksterne, så en rang af etatsråd kostede 3000 rigsdalere, en justitsråd 2000 rigsdalere, medens en rang som sekretær kunne fås for 100 rigsdalere.

Det var dog ikke alle, der betalte deres rangskat med glæde. Eksempelvis blev politikeren Wincents Sebbelow i 1810 udnævnt til overkrigskommisær, men frasagde sig denne titel for at undgå at skulle betale rangskatten.

Heller ikke salmedigteren og teologen N.F.S. Grundtvig var tilfreds med den rangskat på 72 rigsdalere om året, som han skulle betale. Han skrev blandt andet: "Aldrig har jeg imidlertid betalt den mig paabebyrdede Rang-Skat uden Indsigelse, da jeg hverken kan finde Rang-Skat forligelig med Danmarks Riges Grundlov, ikke heller kan indsee, at der, selv i modsat Fald, kunde med Rette kræves Skat af den Rang med Sællands Biskop, der ved mit Embeds-Jubilæum 1861 blev mig skænket som en kongelig Naades-Beviisning".

Senere blev det dog sådan, at der ikke skulle betales rangskat af de, der var placeret i en rangklasse i kraft af deres embede eller stilling.

Titlerne

nåde kvinder
Deres Nåde og Excellence

middag rang
Bordplan efter rang

Personer af 1. rangklasse tiltales fortsat Hans Excellence eller Hendes Excellence, mens damerne (hustruerne) af denne klasse tidligere blev tiltalt med Deres Nåde.

Med mellemrum blev der gennem årene fastsat bestemte titulaturer for rangspersoner. Generelt blev de tiltalt som bårne eller ædle. Borgmestre og rådmænd i København skulle tiltales velædle og velviise, mens købstædernes borgmestre blot skulle tiltales ærlig og velviise. Også tiltaleformer som velædle og velbyrdige herre blev brugt.

Grundloven i 1849 afskaffede enhver forret knyttet til adel, titel og rang, men medlemmerne af de adelige familier beholdt enkelte personlige rettigheder, som f.eks. titlen.

Grundloven af 1849, § 97 :
"Enhver i Lovgivningen til Adel, Titel og Rang knyttet Forret er afskaffet."

Rangklasserne

Rangfølgen blev som nævnt første gang besluttet ved kongelig forordning i 1671. Den blev senest ændret i 1971 - og gælder stadig.

Der var oprindeligt 9 rangklasser med 8 til 17 kategorier i hver klasse. I dag er dette reduceret til 5 rangklasser.

Listen over titler, der er indplaceret i rangklasserne, er alenlang, hen ved 1000 forskellige titler med greverne Danneskjold, adelen, statsadministrationen og militæret. Den samlede liste over rangklasserne kan ses i Kongelig Dansk Hof- og Statskalender.

I 1992 udgav Kabinetssekretariatet og Statsministeriet hæftet Rangfølgen, De tre første rangklasser, der oplister alle 5000 personer med navn og titel i de første tre rangklasser. Hertil kommer så alle de personer, der er optaget i 4. og 5. rangklasse, som ikke er med i hæftet.

Her er et lille udvalg fra rangklasserne, der viser de meget forskelligartede embeder, som findes på listen. Hele listen kan hentes som pdf-fil nedenfor.

Kongehusets familie er uden for rangklasserne, men er overordnet disse (se kongehusets titler).

1. klasse er blandt andre greverne af Rosenborg, grevinde Alexandra af Frederiksborg, præsidenten for Højesteret, generaler, riddere af Elefantordenen og storkommandører af Dannebrogsordenen. Denne klasse er opdelt i 13 kategorier, hvor greverne Danneskjold er den laveste.

2. klasse er blandt andre grever som er tidligere besiddere i lensgrevskaber, greverne af Rosenborg, hofmarskallen, kammerherrer, dommere i højesteret, ambassadører, biskopperne, rektor for Københavns Universitet, afdelingschefer i ministerierne, formanden for landsskatteretten, departementschefer, rigspolitichefen, Vemmetofte klosters priorinde, hofjægermestre, og kongelige konfessionarius. Lavest i denne rangklasse er administrationschefen for byggeadministrationen for de højere læreanstalter.
Til denne klasse hører i øvrigt også hertugen af Glücksbjerg, der rangerer som den første i 2. rangklasse nr. 2.

3. klasse er blandt andre grever som ikke har rang i klasse 2., baroner som er tidligere besiddere af lensbaronier, oberster, landsdommere, politimestre, administrerende direktør i Statsanstalten for Livsforsikring, direktørerne ved Rigshospitalet, dronningens og tronfølgerens adjudanter og professorer ved Det jyske musikkonservatorium. Lavest i denne klasse er landslægen i Grønland.

4. klasse er blandt andre tjenestemænd i 26. lønningsklasse i udenrigstjenesten, politiinspektører, forstandere ved statens skoler for døve og svært tunghøre, tjenestemænd i 26. lønningsklasse i statsbanerne, post- og telegrafvæsenet samt vandbygningsvæsenet og  kontorchefer i Den kgl. grønlandske Handel. Lavest i denne klasse er jægermestre.

5. klasse er blandt andre tjenestemænd i 23. lønningsklasse i ministerierne, landinspektører og matrikelinspektører i de sønderjyske landsdele, taksatoren ved Assistenshuset, fiskeriinspektører, søløjtnanter af 1. grad af maskinlinjen, fuldmægtige ved Meteorologisk institut og bogholderen i veterinærdirektoratet. Lavest i denne klasse er tjenestemænd i 18. lønningsklasse i Grønland.

Kilder bl.a.:
Kongelig Dansk Hof- og Statskalender • Pedro de Quintanilha e Mendonca: artikel i Siden Saxo • Nils Bartholdy: Adelsbegrebet i den ældre enevælde • Peter Henningsen: Standssamfund, rangsamfund og det 18. århundredes honette kultur • Henning Høirup: Grundtvig i 1867.