Indretningen af Marselisborg slot

Indretningen af værelserne på Marselisborg slot blev fastlagt i forbindelse med byggeriets planlægning op til 1902. Betaling for inventar stod forskellige byer for.

Slottets stueplan i 1902

1. Vestibule

2. Spisestue (14 x 8 m)

3. Havestue (10 x 8 m)

4. Dagligstue (prinsens)

5. Dagligstue (prinsessens)

6. Anretterværelse, med adgang til køkkentrappen

7. Billard

8. Hofchefens to værelser

9. Kabinet og toilet

10. og 11. Trapper til øvre etager

De runde markeringer i værelseshjørnerne er kakkelovne.

Værelsesplanen

Prinsens værelse (1902)

Spisesalen (1902)

Havestuen (1912)

Køkkenet (1905)

På de oprindelige planer, som Hack Kampmann tegnede over Marselisborg slot, havde han angivet fordelingen for de 58 værelser. Slottets boligareal er på 1350 m². På tegningerne fra 1901 så værelsesplanen sådan ud:

Kælderetagen, 22 værelser.
Her findes den såkaldte økonomiafdeling, dvs. køkkenfaciliteter:
7 værelser til personale, et værelse til hushovmesteren, et kontor, en samlingsstue, en spisestue til personale, 2 rum til brændsel, et vinkælderrum, et skyllerum, et iskølerum, et opvaskerum, et køkken, et spisekammer, et anretterrum, et kaminrum og et toilet.

Stueetagen, 10 værelser.
Her findes vestibule, opholdsstuer, billard og hofchefens værelser:
Et kabinet, et billardværelse, 2 dagligstuer, en vestibule, en havestue, en spisestue, et anretterværelse, 2 værelser til hofchefen, samt et toilet. Der var to trapper til øvre etage, den ene kun til kongefamiliens brug.

1. salen, 12 værelser.
Her findes bl.a. soveværelser og gæsteværelser:
3 værelser, 3 toiletter, 2 badeværelser, et barnekammer, 2 påklædningsværelser, 2 soveværelser, 2 gæsteværelser, et værelse til adjudanten og et dobbeltværelse til hofdamen.

Loftetagen, 14 værelser.
Her er bl.a. værelser til tjenestepersonalet:
3 pigeværelser, et elevværelse, 3 jomfruværelser, et værelse til husholderske, 2 linnedværelser, et sølvkammerværelse og 2 pulterkammerværelser, samt et bad og et toilet.

Slottet havde dengang 17 jernkakkelovne og 13 majolikaovne (ovne med keramikkappe).

Møbler og inventar

Til slottet skulle der anskaffes møbler og inventar. Det var Magasin du Nord i København - der oprindeligt var startet i Århus - der skulle levere en stor del af dette. Det var møbelkunstner Jørgen Krøyer der tegnede mange af møblerne. Han var direktør for Magasins møbelfabrik.

Til de forskellige rum skulle blandt andet indkøbes: 2 anretterborde, 2 hjørneskabe, 1 spisebord, 36 spisebordsstole, 4 lænestole, 6 sofaer, 8 forskellige lænestole, 8 salonstole, 4 andre stole, 4 stole af bøffellæder, 1 divan, 8 borde af forskellig slags, 1 lysekrone, 1 antik kiste og soveværelsesmøbler. Hertil kom flere gulvtæpper og gardiner.
Til billardsalonen skulle blandt andet indkøbes: 1 billardbord, tavle, køholder, ibenholdskegler, baller og køer - ja selv kridt var på indkøbslisten.

Den anslåede pris for inventaret beløb sig til knap 40.000 kroner (omkring 2,7 mio. nutidskroner).

Byerne betalte, fik byvåben i værelserne

Indboet kunne ikke dækkes af den landsindsamling på 150.000 kroner, der var foretaget til bygning af slottet. Og da prinseparret ikke selv havde midler til indretningen, fandt man frem til at lade forskellige jyske købstæder yde en donation, det der i dag kaldes et sponsorat, til slottets indretning - mod at de hver i et værelse fik anbragt byens våben i relief.

Således kom de forskellige byvåben til at pynte over døråbningerne: I havestuen var det Aarhus, i spisestuen Randers, i billardstuen Aalborg, i prinsens stue Horsens, i prinsessens stue Vejle, i kabinettet Skanderborg og Silkeborg, på hovedtrappen Thisted og Nykøbing Mors, på gæstetrappen Ringkøbing, Holstebro og Lemvig og i vestibulen Nibe, Skive, Viborg, Løgstør og Mariager.

Kongens dagbog på ruden

Udsnit fra ruden med dagbogsnotater

I dronningens arbejdsværelse har kong Christian og dronning Alexandrine i en af ruderne indridset deres ankomst- og afrejsedatoer, når de besøgte Marselisborg.

Ifølge disse notater i ruden, blev det til godt 40 besøg i perioden frem til 1952. Dronning Alexandrine forsatte således med at notere på ruden også efter kongens død i 1947 og indtil hun døde i 1952.

Man kan her se, at de ofte opholdt sig på Marselisborg i op mod 2½ måneder ad gangen i sommerperioden.