Kirkebøger med kongelige

Kongelige personer bliver, som alle andre, registreret i de almindelige kirkebøger.

Kongelige personer, prinser og prinsesser, bliver, ligesom alle andre borgere her i landet, indført i de almindelige kirkebøger.

Oplysningerne er således tilgængelige for alle efter de almindelige regler (efter 50 år). De findes i kirkebøgerne for Københavns Amt, Sokkelund herred, Hof og Slot sogn.

Herunder er et eksempel for prins Frederik af Danmark -  kong Frederik den 9. - der blev født den 11. marts 1899 på Sorgenfri Slot i Lyngby. Han blev døbt af Hr. Konfessionarius Paulli den 9. april 1899 på Sorgenfri Slot.



   Kirkebogen for København, Sokkelund Herred, Hof og Slot 1899

Fadderne

I kirkebogen kan man også læse, hvem der var faddere ved prins Frederiks dåb. Et stort udsnit fra de europæiske fyrstehuse har fyldt godt op ved døbefonten. I kirkebogen kræves det, at man skal anføre "Faddernes fulde Navn, Stilling og Bopæl", hvilket vist til fulde må siges at være opfyldt her - bortset fra det med bopælen:

Deres Majestæter
Christian IX Konge af Danmark.
Nicolaus II Alexandrovitch, Kejser af Rusland.
Georg I (Christian Vilhelm Ferdinand Adolph Georg) Konge af Grækenland.
Oscar II Frederik, Konge af Sverrig Norge.
Deres Kgl. Høiheder
Christian Frederik Vilhelm Carl, Kronprins af Danmark.
Louise Josephine Eugenie, Kronprinsesse af Danmark.
Albert Edward, Prins af Wales.
Oscar Gustav Adolph, Kronprins af Sverrig - Norge.
Ernst August Vilhelm Adolph Georg Frederik, Hertug af Cumberland.
Fridrich Franz IV Michael, Storhertug af Mecklenburg-Schwerin.
Hendes Kejserlige Højhed Anastasia Michailovna, Storfyrstinde af Rusland, Enkestorhertuginde af Mecklenburg-Schwerin
  Hendes Kgl. Høihed Marie Caroline Auguste, Enkestorhertuginde af Mecklenburg-Schwerin.
Deres Kejserlige Høiheder
Michael Nicolaiovitch, Storfyrste af Rusland.
Alexander Michailovitch, Storfyrste af Rusland.
Deres Kgl. Høiheder
Valdemar, Prins af Danmark.
Georg Frederik Ernst Albert, Hertug af York.
Christian Frederik Carl Georg Valdemar Axel, Prins af Danmark.
Thyra Louise Caroline Amalie Augusta Elisabeth, Prinsesse af Danmark.
Georg Vilhelm Christian Albert Edward Aleksander Frederik Valdemar
Ernst Adolph, Hertug af Braunschweig-Lüneburg.
Hs. Høihed Johan, Prins af Glücksburg.
 

myspace live counter