XnView grafikprogram

XnView er en godt grafikprogram til at organisere samt søge billeder og grafik på harddisken.

xnview grafik

I XnView kan du holde styr på alle dine billeder på harddisken i de mapper, hvor du har placeret dem.

Du kan nemt omdøbe mange billedfiler på én gang, du kan lave beskrivelser (gemmes som descript.ion-filer) og søgeord til hver fil, og programmet han håndtere EXIF og IPTC data (indlejrede billedoplysninger fra fx digitalkameraer).

Søg efter billeder

Der kan søges efter billeder på de beskrivelser og nøgleord du har lagt ind, eller på filnavne, dato og billedformater.

Og som noget nyt - og exceptionelt - kan den nye version 1.90 (2007) også sammenligne fotos ud fra motivet. Det vil sige det kan søge efter fotos, der ligner hinanden.

400 grafikformater

Programmet kan konvertere billedfiler fra et format til et andet, fx fra .tif til .jpg. Det skulle kunne læse over 400 grafikformater.

Billeder kan udskrives enkeltvis, eller der kan laves kontaktkopier (en samling af flere små billeder på ét ark).

Det kan også vise billeder som dias-shows på skærmen.

Billedredigering

Herudover er der selvfølgelig muligheder for at redigere billeder på mange måder: kontrast, farve, størrelse og meget andet. Og det er muligt at åbne billeder til redigering i nogle af de andre grafikprogrammer, man benytter, fx Adobe Photoshop.

Programmet har herudover mange andre muligheder

Gratis og godt

XnView er gratis (freeware), det er oversat til bl.a. dansk, og så fylder det kun godt 3 MB.

XnView blev testet som det bedste af fem grafikprogrammer i PC World nr. 12-2006. Her fik det 72 point mod de andre programmers 58, 55, 54 og 53 point.

Hent programmet på www.xnview.org

Læs mere  IPTC-tekster i fotos