”Det lover jeg” - Lægeløftet og præsteløftet

Vi støder nu og da på begreberne Lægeløftet og Præsteløftet. Men hvad er det de lover, når de modtager deres embeder som henholdsvis læge og præst? Her er løfternes fulde ordlyd.

Lægeløftet

Det danske lægeløfte er en betingelse for tilladelse til virksomhed som læge.  Det danske lægeløfte stammer i sin nuværende udformning fra 1815, men er baseret på den hippokratiske ed fra ca. 400 f.Kr. Hippokrates var græsk læge og betragtes traditionelt som lægekunstens far.

» Efter at have aflagt offentlig prøve på mine i de medicinsk-kirurgiske fag erhvervede kundskaber, aflægger jeg herved det løfte, til hvis opfyldelse jeg end ydermere ved håndsrækning har forpligtet mig,
- at jeg ved mine forretninger som praktiserende læge stedse skal lade det være mig magtpåliggende, efter bedste skønnende at anvende mine kundskaber med flid og omhu til samfundets og mine medmenneskers gavn,
- at jeg stedse vil bære lige samvittighedsfuld omsorg for den fattige som for den rige uden persons anseelse,
- at jeg ikke ubeføjet vil åbenbare, hvad jeg i min egenskab af læge har erfaret,
- at jeg vil søge mine kundskaber fremdeles udvidede og i øvrigt gøre mig bekendt med og nøje efterleve de mig og mit fag vedkommende anordninger og bestemmelser.«

Præsteløftet

Den Danske Folkekirkes præsteløfte stammer fra 1870, hvor det afløste den gamle latinske præsteed  i Kirkeritualet af 1685. Bortset fra mindre sproglige moderniseringer er præsteløftet ikke blevet ændret siden. Præsteløftet, der findes i Folkekirkens ritualbog af 1992, underskrives af de nye præster i forbindelse med præstevielsen.

» Jeg (navn), som er lovligt kaldet til ... og som i min samvittighed ved mig fri for at have benyttet noget uhæderligt middel for at komme ind i dette embede, lover for den alvidende Guds åsyn:
- Først: at jeg vil beflitte mig på at forkynde Guds ord rent og purt, således som det findes i de profetiske og apostoliske skrifter og i vor danske evangelisk-lutherske folkekirkes symbolske bøger, med al ærefrygt og sømmelighed forvalte de hellige sakramenter efter Kristi indstiftelse, og såvel her som ved de øvrige hellige handlinger udføre alt i overensstemmelse med de for folkekirken gældende forskrifter.
- Fremdeles: at jeg efter evne vil modarbejde misbrug af nådens hellige midler og bekæmpe sådanne lærdomme, som strider mod folkekirkens trosbekendelse; samt at jeg troligt vil arbejde for ungdommens kristelige oplysning og vejledning.
- Endelig: at jeg vil stræbe efter, ved flittig og alvorlig granskning af Guds ord og troens hellige lærdomme, altid fuldkomnere at danne og dueliggøre mig til dette hellige embede, og beflitte mig på, som det sømmer sig en ordets tjener, at foregå menigheden med et godt eksempel, således også udførelsen af min tjeneste i dennes forskellige dele med al skyldig lydighed rette mig efter de kirkelige love og anordninger og mod foresatte og kaldsfæller udvise et sådant forhold, at der ikke med grund skal kunne føres klage over mig.
Alt dette lover jeg med regnskabsdagen for øje samvittighedsfuldt at ville holde, efter den nåde, som Gud mig dertil vil give.«