Stefansforeningen
Børneasyl og hjemmehjælp


Jens Vahl              Johs. Clausen

Stefansforeningen var en privat social institution, der blev stiftet i Århus i 1876. Den stod blandt andet for børneasyl og hjemmehjælp.

På et velbesøgt møde i Århus Vor Frue Kirke den 6. og 7. september 1876, blev man enige om at oprette en kirkelig virksomhed, der skulle virke for børn, fattige, syge, faldne og fremmede på et kristeligt grundlag. På mødet deltog blandt andre præsterne Johannes Clausen, Theodor Vilhelm Laurents Hansen, Jens Vahl, Ferdinand Emil Seidelin, Harald August Edvard Stein og stiftsprovst i Århus Emil Ferdinand Boesen.

Man stiftede herefter landsforeningen St. Stefansforeningen. Andre navne på foreningen havde også været på tale, blandt andet Indre Mission og Samaritanforening. Foreningen fik navn efter Skt. Stefanus, der var kristen helgen og diakon, som drog omsorg for enker og fattige.

Allerede den 23. oktober 1876 dannede man den første lokale forening Stefansforeningen Århus, hvis første bestyrelse bestod af grosserer Carl Bertelsen, præsterne Th. Hansen, og F.E. Seidelin, overlærer Kraiberg og korpslæge Andersen.

Kort tid herefter blev der dannet Stefansforeninger rundt om i Jylland med Århus som forbillede. Senere fulgte Fyn og Sjælland. Blandt andet iværksatte man initiativer som  et Diakon- og Epileptikerhjem i Nyborg (1892) og Diakonskolen i København (1915).

Med årene beskæftigede foreningen i Århus sig med menighedspleje, sygepleje, sømandshjem og ædruelighed. Man ydede hjælp til brød, kul, varer, medicin og beklædning, og midlerne hertil blev skaffet ved indsamlinger.

I Århus stod foreningen blandt andet for Sømandshjemmet (1881), Diakonskolen (1920) og Stefanshjemmet for kronisk syge (1923) på hjørnet af Strandvejen og Carl Nielsens Vej, der blev indrettet i en gård 'Louisenhøj' der havde hørt under under Marselisborg gods.

Børneasylet i Asylgade


Børneasylet Asylgade
Tegning fra 1898

I 1883 opførte Stefansforeningen børneasylet 'Børnely' i daværende Pistolstræde, senere Asylvej efter børneasylet. Den markante bygning, der er tegnet af arkitekt Carl Lange, var asyl for plejebørn, det første børneasyl i Århus, som fra starten havde en belægning på over100 børn.

Bygningen blev i årenes løb også hjemsted for meget andet end asylarbejdet, blandt andet børnegudstjenester, Blå Korsmøder, Ydre Missionsmøder, såkaldte Konemøder, Forklaringsmøder for søndagsskolens lærerpersonale.

I mange år boede der også diakonisser her. I 1890 var det Gerda Pedersen, Augusta Hviding og Kristine Jørgensen. Herudover var der en tjenestepige Severine Jørgensen. I 1930 boede her, udover Gerda, seks personer: diakonisserne Ketty Laura Margrethe Jensen og Karen Dagny Jørgensen, sygeplejerske Gertrud Storm, husassistenterne Thora Nohring og Anna Nielsen samt menighedsdiakonisse Ina Bodil Kirstine Olsen.

Senere fungerede asylet som almindelig børnehave, indtil denne i 1954 blev flyttet til børnehaven Børnely i Valdemarsgade. Århus Kommune overtog nu bygningen i Asylgade, der herefter gennem nogle år husede ungdomsklubben 'Mejlen', der tidligere havde ligget i Mejlgade.

Bygningen i Asylgade blev fredet i 2010.

Danmarks første hjemmehjælp i Århus

Den første hjemmehjælp i Danmark startede i Århus i 1933. Den blev kaldt 'Konehjælpen', og blev etableret under søster Gerda Marie Petersen, der var diakonisse i asylet på Asylvej, der hørte under Stefansforeningens Menighedspleje, hvorunder 'søster Gerda' var Skt. Pauls Sogns første diakonisse fra 1889. Det var i starten mest for at hjælpe arbejdsløse kvinder og enker økonomisk, at man etablerede denne hjælp til aldersrentenydere (pensionister). 

Hun fik til opgave at organisere den kommunale sygepleje, som så i 1936 blev overtaget af Århus Kommune. Hjælpen blev etableret i et samarbejde med kontorchef og senere socialdirektør i Århus Kommune, Orla Jensen (1904-2005).

Diakonisse søster Gerda
Gerda Marie Petersen,
Søster Gerda

Gerda Marie Petersen var født 22. april 1867 i Horsens, datter af skibsfører Peter Jensen Petersen fra Ærøskøbing og hustru Ane Marie Lauritzen. 17 år gammel blev hun diakonisseelev og to år senere i 1886 prøvesøster. Samme år kom hun til Århus, først som menighedsdiakonisse i Skt. Pauls sogn. Herefter fik hun arbejdet i børneasylet. Hun blev senere medlem af asylets bestyrelse og blev bestyrelsesmedlem for Stefansforeningen fra 1923 til 1940 og menighedsplejen i Århus Vor Frue sogn.

Hun kom til at bo 57 år i børneasylet, og virkede i mere end 50 år for blandt andet børnearbejdet og sygeplejen i Århus. Ved sit 50-års jubilæum fik hun tildelt Fortjenstmedaljen i sølv.

Gerda Marie Petersen døde den 26. oktober 1943 og blev bisat fra Århus Skt. Pauls Kirke. Der blev efterfølgende holdt en mindesammenkomst på Hotel Ansgar i Århus. Hun blev begravet på Solbjerg Kirkegård på Frederiksberg (København) på en særlig begravelsesplads for diakonisser.