Marselisborg herregård i Århus


Marselisborg herregård,
Maleri 1890


Marselisborg herregård 
fra gårdsiden. Ca. 1900

Marselisborg herregård
Marselisborg herregård


Marselisborg herregård.
Gammelt Matrikelkort


Beliggenhed af
tidl. Marselisborg herregård
med tilhørende ejendomme
og nuværende Marselisborg Slot

Marselisborg Herregård var et gods ved Århus der lå dér, hvor Marselisborg Gymnasium ligger i dag i Birketinget ved Marselis boulevard. Dens oprindelige navn var Havreballegård. Herregårdens historie kan føres tilbage til 1200-tallet.

læs mere
- Historier fra Marselisborg herregård
- Kort over Marselisborg gods jorder
- Danske Herregårde  

Marselisborg herregård forveksles ofte fejlagtigt med Marselisborg Slot, som den ikke har nogen tilknytning til   ( Vis kort). Se også kort over herregårde ved Århus.

Stedet hed oprindeligt Havreballegård og stammer fra omkring år 1200. Den var oprindeligt hovedgård for bøndergods, gårde og huse, samt de omkringliggende skove.

Havreballegård udbyggedes og blev i 1544, da Ove Pedersen boede der, gjort til ladegård til (der lå lige bag ved Århus Domkirke) - der først var bispebolig og efter reformationen i 1536 blev lensmandsbolig.

I 1576 blev der opført et stenhus med volde og grave, men man ved vist ikke hvordan det har set ud.

Op gennem 1500-tallet, opholdt kongerne sig ofte på Havreballegård. I slutningen af 1500- og starten af 1600-tallet var gården under konstant reparation. Efterhånden som den forfaldt, påbød kongen, at man skulle bruge materialer som mursten, paneler og vinduer til istandsættelse af Havreballegård, ligesom man brugte materialer fra gamle ubrugelige hus i området.

Som en del hørte Havreballegård under kronen, og blev drevet af forskellige lensmænd. En af disse menes at være Erik Grubbe fra Tjele, der i 1636 var lensmand over Aarhus len. Man mener han derved flyttede ind på Havreballegård, og at hans datter Marie Grubbe blev født på gården omkring 1643.

Under de svenske soldaters hærgen i Jylland i 1640'erne, gik Havreballegård heller ikke ram forbi. Oksestalden blev ødelagt, i ridestalden var lofter og døre væk, og mure var væltede.

Havreballegaards indretning

I 1600-tallet var Havreballegaard indrettet således:
• Øksenstald (kostald), en rug- og byglade, og et vognhus.
• Der var en meget stor bygning i flere etager, hvor loftet blev benyttet til korn; på anden etage var der flere større kamre, bl.a. et skrædderkammer og et rustkammer. Bygningen havde udvendig svalegang.
• I borgergårdens østlige side lå Fruerstuen, hvor der, foruden et stort rum, var sengekamre til junkeren og jomfruerne, samt pigekammer.
• I en separat bygning var der fadebure, bryggers, køkken og betjeningens kamre .
- Nærved lå huset med borgerstuen, lensmandens sengekammer, drengekammer, skrivestue m.m.
• I nord og syd var en bygning, i hvilken de 3 kongelige gemakker var indrettet. I disse gemakker var væggene rå, altså uden paneler, så når kongen kom på besøg, slog man rammer op, som blev beklædt med tæpper. I kongens midterste gemak var sengestederne stillet op, og forsynet med et 'Lille-hus' til majestætens bekvemmelighed.
• Kældre var der mange af: smørkælder, saltekælder, mjødkælder, fiskekælder, svendekælder

Overtaget af Marselis

I 1661 kom herregården i privateje og overtaget af den hollandske købmand fra Hamburg Gabriel Marselis (1609-1673). Kongen havde lånt en del penge af Marselis, og som betaling på en del af denne gæld, fik Marselis Havreballegård for 157.392 rigsdalere.

Gabriel Marselis kom dog aldrig til at bo på Havreballegård, men blev boende i Holland til sin død i 1673.

Herefter fik en af sønnerne Constantijn Marselis (1647-1699) Havreballegård. Det var under ham den blev ophøjet til baroni og i 1680 fik navnet Marselisborg (senere også kaldet Marselisborggaard). Muligvis var han inspireret til dette gårdnavn fra hans onkel Selios, der i Kristiania (Oslo) i 1644 havde købt en stor statelig gård, som han havde kaldt 'Marselienborg'.

Da Constantijn Marselis døde i 1699 uden at efterlade sig arvinger, overdrog kong Christian V gården til sin søn (til venstre hånd) Ulrik Christian Gyldenløve (1678-1719). Efter dennes død overgik gården til hans brodersøn Friederich Danneskiold-Samsøe (1703-1770). Han flyttede i 1750 til Århus, men da Marselisborg ikke var standsmæssig i orden for ham, bosatte han sig i en ejendom i Vestergade i Århus, den senere Otto Mønsteds bygning. I hans tid blev Marselisborg derfor drevet af forvaltere. Han bevarede Marselisborg til sin død i 1770.

Bolig for amtmand og baron

Den næste ejer af Marselisborg blev tidligere amtmand Christian Rudolph Philip Gersdorff (1723-1800), som blev den første af ejerne, der bosatte sig på herregården. På det tidspunkt bestod gården af syv bygninger med bl.a. hovedbygning, stalde, lader og tørvehus. Han opførte en ny hovedbygning, og i 1772 opføres en ny trefløjet bygning, men stadig kun i én etage.

Da Chr. Gersdorff døde barnløs i 1800 overgik Marselisborg til hans bror Nicolaus Maximillian Gersdorff (1725-1802), der dog kun havde den i et par år, da han døde i 1802. Den næste ejer fra denne familie var sønnen Christian Carl N. Gersdorff (1762-1813). Han fik baroniet ophævet og ændret til et fideikommis der betød, at det nu fri kunne afhændes.

Herefter blev godset solgt i 1805 til lensbaron Frederik Julius Christian Güldencrone (1765-1824), der også ejede Vilhelmsborg og Moesgård, hvor han boede. Han satte gang i meget på Marselisborg, bl.a. etablerede han et moderne mejeri, og plantede  træer langs vejen fra Marselisborg til Jægergården (nu Marselisborg Allé). Han havde mange ansatte, på et tidspunkt bestod husholdningen af 42 mennesker, hvortil den årlige lønudgift var på 985 rigsdalere. Hans økonomiske evner rakte dog ikke i længden, hans godser blev sat under administration, og han døde i 1824.

Marselisborg blev atter solgt til en fra Gersdorff-slægten, generalmajor Christian Alexander Gersdorff (1795-1849). I 1833 skiftede gården atter ejere, der nu blev oberst Harald Rothe (1781-1848) og politikeren Caspar P. Rothe Ingerslev (1800-1864). Ingerslev overtog senere selv gården. Han anlagde efterfølgende et teglværk i Skovmarken, det nuværende Mindeparken.

I C.P.R. Ingerslevs tid på Marselisborg boede der ikke færre end 61 personer på herregården, hvilket ses af folketællingen fra 1840.

Fra 1864 overgik Marselisborg til hans søn indenrigsminister Hans Peter Ingerslev (1831-1896). Han gjorde Marselisborg til et mønsterbrug.

Kommunen køber Marselisborg

Århus Kommune var blevet interesseret i at købe Marselisborg jorder til byens udvidelse. Da H.P. Ingerslev for det meste opholdt sig i København, og ydermere var ugift og uden arvinger, underskrev han den 18. april 1896 en aftale, hvorved Århus Kommune fik forkøbsret til hele godset efter hans død. Uventet døde han to dage senere, den 20. april. Og den 1. maj 1896 blev Marselisborg kommunal ejendom for den sum af 1.183.750 kroner og 70 øre.

Byrådets beslutning om købet blev modtaget med begejstring. I Politikens referat fra byrådsmødet kunne man blandt andet læse:

"...Udvalget indstiller, at hele Godset købes, og Formanden bemærker, at Ministeriet vil approbere Handelen. Her afbrydes Formanden af den gamle Grosserer Hans Broge, forhen Byraadsmedlem, der befinder sig paa den fuldt besatte Tilhørerplads. Under stor Opsigt, og uden at Formanden gør Miner til at standse ham, siger han:
    - Det er noget usædvanligt at en Tilhører tager Ordet i Byraadssalen, men det forekommer mig, at her er Øjeblikket til at takke Byraadet for den Maade, hvorpaa det i denne Sag har handlet til Byens Vel. Tillad mig at bede Dem raabe et: Leve Byraad (Stormende Hurraraab fra Tilhørerne).
    Halvt under Munterhed og halvt under en vis Bevægelse rejser Formanden sig og siger: Navnlig fordi det er en Mand som Broge, og da Sagen har megen kommunal Betydning, kvitterer jeg med Tak for den velvillige Demonstration.
    Byraadet vedtog derpaa uden Omtale at købe hele Godset for 700.000 Kr. ... Overalt i Byen hersker der almindelig Tilfredshed over det store Ejendomskøb."

I 1898 blev dele af Marselisborg udlejet til cand.theol. Olaf Gudme, der oprettede Marselisborg Kostskole, det senere Marselisborg Gymnasium.

Ejere af Marselisborg


Nogle  ejere af
Marselisborg
- Gabriel Marselis
- Ulrik Gyldenløve
- Fr. Danneskiold-Samsøe
- Frederik J.C. Güldencrone
- C.P.R. Ingerslev
- H.P. Ingerslev

En oversigt over ejerne af Marselisborg gennem tiden:

(1200-1536) Bispestol
(1536-1661) Kronen
(1661-1673) Købmand Gabriel Marselis
(1673-1699) Baron Constantin Marselis (godset bliver baroni)
(1699) Kronen (Christian V)
(1699-1719) Generaladmiral Ulrik Christian Gyldenløve
(1719-1770) Gehejmeråd greve Frederik Danneskiold-Samsøe
(1770-1772) Kronen (Christian VII)
(1772-1800) Baron Christian Rudolph Philip Gersdorff
(1800-1802) General Nicolaus Maximillian Gersdorff
(1802-1805) Generalløjtnant Christian Carl Nikolaj Gersdorff
(1805-1821) Baron Frederik Julius Christian Güldencrone
(1821-1825) Kronen (Frederik VI)
(1825-1833) Generalmajor baron Christian A. Gersdorff
(1833-1836) Oberst Harald Rothe og justitsråd Caspar Peter Rothe Ingerslev
(1836-1864) Justitsråd Caspar Peter Rothe Ingerslev
(1864-1896) Indenrigsminister Hans Peter Ingerslev
(1896) Sælges til Århus Kommune

Skyttehus og brande

Til Marselisborg var siden 1700-tallet knyttet et skyttehus og jægergård - Jægergården. Endvidere gården Louisenhøj på hjørnet af Strandvejen og Carl Nielsens Vej (tidligere Holmevej).

marselisborg lindealle
Lindealleen - sidste minder om
Marselisborg herregård

I 1841 var der første gang brand på Marselisborg. Herom skrev Aarhuus Stiftstidende den 31. juli:

 "Hele Marselisborg Ladegaard (en lille Fjerdingvei herfra) med alle deriværende Staldbygninger, Vognremiserede er i sidstafvigte Nat ved Ildsvaade lagt i Aske. Ilden udbrød mellem Kl. 12 og 1 og greb om sig med en saadan Voldsomhed, at samtlige Bygninger inden en Time vare aldeles nedbrændte. Til Lykke var Vindens Retning saaledes, at det Lykkedes de tililende Brandfolk med Sprøjter fra Aarhuus og Omliggende Landsbyer, at redde Hovedbygningen og Mejeriet. Fem Mennesker (Røgteren og 4 Tjenestekarle) veed man ere indbrændte, og man savner den Sjette. Desuden brændte Godseierens (Hr. Procurator Stænderdeputeret Ingerslevs) Kjøre- og Rideheste, 17 Køer, alle hans Vogne, Avlsredskaber ets. Om Aarsager til Ildens Opkomst haves endnu kun Formodninger."

Det viste sig senere, at årsagen var en af gårdens røgtere, der hjemkommet fra fest på Sct. Oluf Markedet, havde røget i sengen.

I 1904 og 1906 brændte dele af herregården, og i 1909 var der atter brand i ladegården. Herefter blev resterne af Marselisborg Herregård nedrevet i 1913.

Tilbage er der i dag kun en lille lindeallé i Skovbrynet, der tidligere markerede indkørslen til avlsgården Marselisborg.

Turistens vej til Marselisborg

I en turist-rejsefører for Århus fra 1898, beskrives Marselisborg sådan:

... Derpaa drejer man til højre ad Aleen, som fører til Hovedgaarden Marselisborg, hvis ældre Navn var Havreballegaard og fordum var Ladegaard til ”Kongens Gaard”. Frederik III. solgte 1661 Gaarden til den rige Handelsherre Gabriel Marselis. Den sidst afdøde Ejer var Indenrigsminister Ingerslev (Mindesten paa Byens nordre Kirkegaard), der kort før sin Død solgte Godset for 1,200,000 Kr. Denne Erhvervelse var af største Betydning for Byen, der tidligere var afskaaren fra enhver Udvidelse mod Syd, fordi Marselisborg Grund gik lige tæt ind til Byen. Vejen fører i en Bue udenom Gaarden, der har en lav enetages, uanselig Hovedbygning, og forbi nogle Karpedamme ind i Ladegaardsskoven...