Sct. Oluf kirke (nr.21)
på 1675-kort
Nr.24 er Middelgade
(nu Mejlgade)
Anlægget hvor Sct. Oluf
Kirkegård engang lå
ved Kystvejen (foto 2005)
I 1805 blev det forbudt at foretage begravelser inde i kirkerne, som det havde været almindeligt siden middelalderen. Man ønskede heller ikke begravelser inde i byen, men udenfor. Byudviklingen i 1800-tallets Århus betød også, at der blev pladsmangel på nogle af de kirkegårde som fandtes.
læs også Kongens bestemmelser om begravelser
Sct. Oluf kirke (nr.21)
på 1675-kort
Nr.24 er Middelgade
(nu Mejlgade)
Anlægget hvor Sct. Oluf
Kirkegård engang lå
ved
Kystvejen (foto 2005)
En af Århus bys ældste kirkegårde var
Sct. Olufs Kirkegård, også benævnt Sct. Olai
Kirkegård, der blev taget i brug omkring år 1100. Her lå også Sct. Olai kirke, eller Sct. Oluf kirke
(
Vis
kort)
der er nævnt første gang i 1203. Den faldt sammen af ælde
fastelavnssøndag 1548. I 1637
blev der opført et kapel her, som var i brug til 1768. Sct.
Olufs kirke
lå ved nutidens Kystvejen, hvor der i dag findes et lille beskedent
anlæg med nogle
mindesten, blandt andet over
Hellig Niels. Her fandt den sidste begravelse sted i
1813 (nogle kilder siger 1828). Herefter lå kirkegården
uberørt hen indtil 1869. Fra 1878 har det været et
offentligt anlæg. Det er efter denne kirke(gård)
Olufmarkedet er opkaldt.
Omkring Domkirken, eller Sct. Clemens Kirke som den officielt hedder, har der også gennem årene været kirkegård. Denne blev afviklet i begyndelsen af 1800-tallet.
Ved Vor Frue Kirke ud mod Vestergade har der også været en kirkegård, der ligeledes blev afviklet i begyndelsen af 1800-årene.
Der har endvidere ligget en kirkegård, Møllekirkegården, lige øst for Århus Mølle, omtrent dér hvor i dag Hovedbiblioteket ligger i Mølleparken.
I Frederiksgade lå der i sidste halvdel af 1400-tallet et karmeliterkloster med tilhørende kirke og kirkegård. Klostret har formentlig også fungeret som spedalskhedshospital. Klosteret og kirkegården blev nedlagt omkring 1540'erne.
Endelig har der ligget en kirkegård i tilknytning til spedalskhedshospitalet Sankt Karens Gaard ved Grønnegade - gaden blev i et dokument fra 1673 kaldt Sankt Karens Gade.
Med de regler der kom til at gælde fra 1805, skulle man finde nye kirkegårde, såkaldte assistenskirkegårde (aflastningskirkegård for de eksisterende).
Den første assistenskirkegård der blev anlagt 1813, var den ved byens Mindeport, dér hvor i dag Rutebilstationen ligger. Men beliggenheden var uhensigtsmæssigt, og jordens afvandingsforhold voldte også problemer, hvorfor den blev nedlagt igen i 1818.
Søndre Kirkegårds kapel 1932
I baggrunden ses husene
i Park Allé
Derfor måtte man finde plads til endnu en kirkegård. Det blev Søndre kirkegård (eller Almindelig assistens som den officielt hed) der blev indviet 2. november 1818. Dens placering var i Frederiks Allé, dér hvor i dag Rådhusparken ligger. Dengang lå området udenfor byens Frederiksport. Kirkegården havde indgang på hjørnet af Frederiks Allé og Sønder Allé, og havde en mur langs Frederiks Allé. I 1830 blev der opført et kapel.
På kirkegården fandt den sidste begravelse sted i 1926, da man skulle i gang med at bygge Århus Rådhus.
På denne kirkegård blev blandt andre begravet Julius Høegh-Guldberg (der grundlagde Vennelyst), købmand Rasmus Malling og kvindebevægelsens pionér Mathilde Fibiger. I Rådhusparken er der i dag opstillet en række minde- og gravsten fra den tidligere kirkegård.
Peter Sabroes
gravminde
Nordre Kirkegård
Den næste kirkegård der blev indviet, var Nordre Kirkegård på Trøjborg. Indvielsen fandt sted den 9. oktober 1876, hvor samtidig de to første begravelser blev foretaget. I 1880 blev kapellet indviet. Det blev ombygget og udvidet i 1909 og i 1942 blev der indrettet krematorium.
På denne kirkegård er mange af byens kendte borgere begravet, blandt andre: redaktøren Peter Sabroe, museumsdirektør Peter Holm, minister H.P. Ingerslev, hedens opdyrker Enrico Mylius Dalgas, etatsråd Christian Filtenborg, købmand Hans Broge, telefondirektør Kristian Kirk og redaktør Harald Jensen.
Men også denne kirkegård blev efterhånden for lille.
Så den 5. oktober 1927 fik byen sin næste kirkegård, Vestre Kirkegård mellem Viborgvej og Vestre Ringgade. Man fik her samtidig et stort kapel med 252 siddepladser (- til begravelsesfølgerne!). Med tiden viste det sig imidlertid, at der var mange store sten i jorden til gene for gravkastningerne, og disse måtte fjernes med sprængstoffer.
På denne kirkegård er der, blandt mange andre, gravsteder for engelske flyvere fra 2. Verdenskrig, ofre fra havnekatastrofen i 1944, en mindelund for hjemførte fra kz-fangelejrene samt tyske flygtninge og soldater fra 2. Verdenskrig.
Jødiske kirkegård
ved Musikhuset i Århus
Den
lille mosaiske (jødiske) kirkegård i
Frederiks Allé ved Musikhuset (
vis kort), er nok den der vækker størst
opmærksomhed i bybilledet. Det er en lille, indhegnet
kirkegård med oprindeligt 61 gravpladser, men kun omkring 25
gravsteder er udnyttet.
De ældste jødiske kirkegårde i Danmark er fra 1710 og blev anlagt i Fredericia og Nakskov. Senere kom Fåborg, Randers og Aalborg til.
Den jødiske kirkegård i Århus blev anlagt i 1824/1825. Det var lederen af den jødiske menighed i Århus storkøbmanden og skibsrederen Hartvig Philip Rée (1778-1859) der stod bag anlæggelsen af kirkegården. Han boede i Vestergade 15 (Mønsteds Gaard), hvor han også havde indrettet en synagoge, der forsvandt i 1960'erne med indretningen af Magasins parkeringsplads. Han er, sammen med flere familiemedlemmer, begravet på kirkegården, hvor der stadig findes gravsten over dem.
I 1827 fik den jødiske menighed af Århus Kommune overdraget grunden i Frederiks Allé til varig benyttelse. Ifølge jøderne er en begravelsesplads eje til evig tid, og kirkegården kaldes da også 'bet olam', dvs. evighedens hus.
Kirkegården blev sidste gang benyttet i 1905. Det var Judith Jette Levin der blev begravet den 2. november. I dag vedligeholdes kirkegården af Århus Kommune.
læs mere Begravede på den mosaiske kirkegård, jødisk gravskik
Psykiatrisk kirkegård i 1902
Og efter restaurering i 2007
Fem år efter indvielsen i 1852, fik Psykiatrisk Hospital (tidligere Sindsygeanstalten eller Jyske Asyl) i Risskov i 1857 sin egen kirkegård. Den ligger umiddelbart nordøst for hospitalsområdet og er landets ældste kirkegård tilknyttet et psykiatrisk hospital.
Kirkegården blev indviet den 20. november 1857 med begravelse af opsynsmand på hospitalet Jacob Christian Dannerup. Kirkegården fik samme år og sin egen kirke, og i 1889 sit eget kapel der blev revet ned igen i 1960'erne.
I 1923 var betalingen 15 kr. for at erhverve og vedligeholdelse af en gravplads for 20 år.
I hospitalskirkegårdens
begravelsesprotokol kan man læse bemærkninger til nogle af de begravede.
Blandt andet: "Patienten
hængte sig i kælderen". "Kvinde begravet ved siden af sin mand,
selvom hun ikke var patient på Hospitalet". "Overplejer død efter
spark af patient". "Blev begravet i sin afdøde hustrus grav. Hustruen var
patient på Hospitalet, men det var ægtefællen ikke".
Udover hospitalets patienter, er der også begravet nogle læger tilknyttet hospitalet gennem årene, bl.a. Harald Selmer, Frederik K. Hallager og Aage Thune Jacobsen.
Kirkegården blev egentlig nedlagt i 1957 ved begravelsen den 19. juni af den 77-årige Christiane Jensen, men var i brug frem til 1962. Gennem årene er 2148 personer blev begravet på denne kirkegård, hvoraf 235 gravminder er blevet bevaret.
(Kilde bl.a.Kirkegården ved Psykiatrisk Hospital i Århus)
Herudover er der flere kirkegårde uden for den oprindelige Århus bys købstad. En af de ældste er kirkegården ved Viby kirke, der er fra omkring 1100-tallet. Kirken har været ejet af Gabriel Marselis til Marselisborg, Christian Charisius til Constantinsborg, familien Ingerslev og Århus Kommune.
Læs mere Kirker i Århus