Søren Kierkegaard i Århus

Søren Aabye Kierkegaard, den danske teolog, forfatter og filosof (1813-1855), var på to korte ophold i Århus i 1840.

Søren Kierkegaard
Søren Aabye
Kierkegaard

Umiddelbart efter, at Søren Kierkegaard som 27-årig havde fuldendt sin teologiske embedseksamen, tog han på sin første og eneste rejse til Jylland. Han ville besøge slægtsgården i Sædding ved Ringkøbing i Vestjylland, hvor hans far Michael Pedersen Kierkegaard - der døde i 1838, 82 år gammel - var født.

Fredag den 17. juli 1840 om morgenen tog Kierkegaard med dagvognen, en hestetrukket postvogn, fra København mod Kallundborg (således skrev byen sig dengang), hvor han ankom om aftenen. Herfra tog han damperen og smakken (mindre færgefartøj til transport af post og gods) 'Dania' til Århus.

Færgesnak og søsyge

Om sørejsen skrev Kierkegaard:

”Smakken. Det er forfærdeligt saa trættende Konversationen i Almindelighed er, naar man saaledes skal være i saa lang Tid sammen; ligesom gamle tandløse Folk saa ofte maa vende Maden i Munden, saaledes blev her en enkelt Bemærkning saa ofte gjentaget, at man tilsidst maatte spytte den ud. Der var 4 Præster med, og skjøndt Overfarten varede i 8 à 9 Timer (for mig en Evighed), fandt dog de erfarne Passagerer, at det var en usædvanlig hurtig Overfart, hvilket gav samtlige Præster Anledning til først hver især at gjøre den Bemærkning, at Skippere pleiede ikke at ønske at have Præster ombord, fordi det gav Modvind, samt at denne Bemærknings Sandhed nu var omstyrtet”.

De 4 præster var pastor A. Sørensen, Pastor Krarup, provst Petersen og pastor Rørdam. Og videre noterede Kierkegaard under rejsen:

”...Jeg havde haabet jeg selv skulde være bleven Søsyg, eller i Mangel deraf samtlige øvrige Passagerer. Der er noget Eget i at see Folk gaa ombord til en Søtour. Der kommer de ombord fra forskjelligste Forhold og Stillinger, men een fælles Fare truer dem alle (jeg tænker ikke paa Skibets mulige Undergang): det at blive søsyg...”

Domkirken og købstæderne

Århus domkirke
Svinetorvet. Århus Domkirke
Fullings gæstgivergård
er gule bygning til højre.
Omk. 1830

Søndag eftermiddag, den 19. juli, lagde smakken til i Århus Havn. Søren Kierkegaard indlogerede sig i Fullings gæstgivergård, der lå på Svinetorvet (i dag Skt. Clemens Torv) lige ved Domkirken og byens rådhus. Gæstgivergården havde både udmærket beværtning, en have og keglebane til fri afbenyttelse.

Kierkegaard blev i Århus et par dage, hvor han bl.a. så Domkirken. Herom noterede han kort i sin notesbog:

”Besøget i Aarhuus Domkirke; Orglet.”

Hans begejstring for besøget i købstæderne, herunder Århus, var dog lidet.

”Livet i disse Kjøbstæder er ligesaa kummerligt, latterligt og abgeschmacht som den Gang, man sætter op i Gaderne. Forgjæves anstrænger man sig for at træde frem i en vis Værdighed (thi at gaae og meditere, det er da reent umuligt; selve Meditationen vilde da falde ud til lutter Tankestreger), - og naar man nu tillige tænker sig som Gjenstand for den saa ejendommelige Kjøbstads-Nysgjerrighed”.

Hans sindsstemning var heller ikke den bedste. I notesbogen skrev han under opholdet:

”Jeg er saa mat og saa glædesløs, at jeg ikke blot Intet har, der udfylder min Sjæl, men ikke begriber hvad der skulde kunde mætte den, - ak, end ikke Himlens Salighed.”
”Det er forfærdeligt med den totale Uformuenhed, hvoraf jeg i denne Tid lider, netop fordi den er parret med en fortærende Længsel, med en aandelig Brynde, - og dog saa formløs, at jeg end ikke veed, hvad der er jeg savner.”

Kongen besøger Århus

Århus 1823
Århus i 1823.
Fra venstre: Frue Kirke,
Domkirken, Mølledammen

På samme tid, som Kierkegaard besøgte Århus, var kong Christian VIII og dronning Caroline Amalie i byen, i forbindelse med en rejse til provinserne. For dem var der rejst æresport, borgerbevæbningen havde parader og der blev affyret 27 kanonskud. De royale par var indlogeret på Meulengrachts Gaard på Lille Torv.

I denne forbindelse noterede Kierkegaard i sin rejsedagbog:

”NB. Anders ved Borgerparaden”
”Anders morer sig fortræffeligt saa vel over Borgerparaden i Aarhuus som over Skydeselskabet i Holstebro.”

Denne Anders var muligvis hans medrejsende og senere tjenestekarl fra København Anders Christensen Westergaard. Men kan også have været en Anders Christensen Kierkegaard, som havde tjent for Søren Kierkegaards bror. Anders fulgte med på det meste af rejsen, muligvis helt til Sædding. Har var dog ikke på færgens passagerliste på hjemrejsen fra Århus til Kalundborg.

Slægtsgården i Sædding

Tirsdag den 21. juli tog Kierkegaard en udflugt til Mols og Kalø slotsruin, og besøgte i Knebel familien sognepræst Carl Ulrik Boesen og fru Achthonia Frederikke, som var bekendte af ham.

Torsdag den 23. juli, fortsatte hans odyssé til Randers med en sejltur ad Gudenåen til Albæk, videre til Støvringgård adelige Frøkenkloster, så til Viborg, Holstebro, Ulfborg, Ringkøbing og herfra til endemålet Sædding.

Hans geografiske rejsenotater for disse besøg er meget sporadiske. Han skrev bl.a.:

”Kalløe-Slot og Marsk Stig = 'Kong Mastix' - Knebel: De tre Høies Formation [...] Paa Mols [...] Seiladsen ned ad Gudenaaen til Albæk; Besøget paa Støvringgaards Kloster; Aftenbelysning [...] Besøget ved Hald [...] Marschen paa Heden. (Skovegnen ved Hald)...”

sædding kirke
Sædding kirke

Slægtsgården i Sædding var en anneksgård til kirken
( Vis kort), som hans oldefar Christen Jespersen fæstede i starten af 1700-tallet. Han valgte heraf navnet 'Kirkegaard' (senere ændret til Kierkegaard) som det fremtidige slægtsnavn. På gården voksede slægterne op, først Sørens bedstefar Peder og senere hans far Michael, der blev født her i 1756.

Da de kommende mandlige arvinger i slægten efterhånden var ugifte, barnløse, sindsyge eller, som Sørens far rejst fra sognet, blev det Søren Kierkegaards faster Else Pedersen Kierkegaard der arvede gården i 1802, samme år som hun blev gift med Thomas Nielsen.

Det var denne, nu 71-årige faster Else og 68-årige onkel Thomas, Søren var rejst til Jylland for at besøge på slægtsgården.

Retur til Århus

Kierkegaards håndskrift
Søren Kierkegaards håndskrift

Han opholdt sig hos faster Else i Sædding fra 2. til 4. august.

Herefter drog han den 4. august atter hjemad mod København. Turen gik over Them, hvor han overnattede, og videre over Tarm til Århus, hvor han ankom for anden og sidste gang, onsdag eftermiddag den 5. august 1840. Søren Kierkegaard tog atter ophold på Fullings Gæstgivergård. Han var den aften (formentligt) i teatret Polyhymnia, hvor han overværede et stykke af Heibergs vaudeville.

Køerne i Århus

Køerne i Århus
Køerne i Århus

Det er ikke alverden han noterede om selve rejsen, eller opholdet hos fasteren. Derimod har en rejseoplevelse med et par køer på marken, tilsyneladende gjort stort indtryk, idet han skrev:

”I Aarhuus, Randers o.s.v. staae Køerne virkelig paa et høiere Culturtrin end i Kjøbenhavn (de selv vide Besked med at hitte hjem o. desl.) Derfor omtales de ogsaa med en vis Agtelse, saaledes af min Postillon fra Salten; da jeg spurgte, hvad det var for Dyr, der græssede, svarede han: 'Det er samtlige Aarhuus Køer.'”
”Jeg saae paa Veien til Aarhuus et saare grinagtigt Syn: to Køer, der var bundne sammen, kom i kort Galop os forbi, den ene bissede og havde geniale Sving paa Halen, den anden var, som det lod, mere prosaisk og reent tortvivlet over, at maatte deltage i de samme Bevægelser. - Er ikke de fleste Ægteskaber saaledes indrettede?”

København, forlovelse og Berlin

Tidligt om morgenen, torsdag den 6. august 1840 sejlede Kierkegaard med det moderne dampskib 'Christian VIII' de 6 timer det tog til Kalundborg, og ankom til København lørdag den 8. august, efter tre ugers fravær fra hjemstavnen.

En måned senere, den 8. september 1840, friede han til Regine Olsen - hvorfor hans bemærkninger ovenfor om køerne og ægteskabet, vel må anses for tankevækkende. Forlovelsen holdt da også kun til 11. august 1841, hvorefter Søren Kierkegaard den 25. oktober samme år rejste til Berlin.

Hans faster Else døde fire år efter besøget, den 6. marts 1844.

Læs mere
» Kilder til Kierkegaard og Århus
» Søren Kierkegaards naboer
» Citater af Søren Kierkegaard
» H.C. Andersen i Århus