Slægten Ingerslev i Århus

Godser der relaterer til
Ingerslev-slægten

Rugård på Djursland

Marselisborg herregård

C.P.R. Ingerslev og hans søn H.P. Ingerslev var begge politikere født i Århus, og begge blev godsejere til Marselisborg.

Århus har fostret to markante politikere af slægten Ingerslev: Caspar Peter Rothe Ingerslev der blev medlem af Landstinget og Folketinget samt amtsrådsmedlem. Hans søn Hans Peter Ingerslev blev indenrigsminister. De blev begge godsejere til Marselisborg.

Slægtens ophav

• Denne gren af Ingerslev-slægten kan føres tilbage til Hans Hansen Ingerslev der blev født 1684 i Hasle sogn ved Århus og døde 16. februar 1745 samme sted. Han blev i 1737 gift med Cecil Pedersdatter Værn der blev født 1717 i Århus og døde 1760 samme sted.

• Den ene af deres sønner Hans Hansen Ingerslev blev født 17. maj 1740 i Århus og døde 2. juli 1784 i Beder præstegård ved Århus. Han blev sognepræst i Beder og Malling, og blev i 1759 gift med Christiane Jacobsdatter Abel der var født 1736 i præstegården i Haderup ved Ringkøbing og døde 1797 i præstegården i Gylling ved Århus.

De fik fire børn: Jacob Abel (1759-1821) der blev provst, Anne Sophie (1773-1853), Christian Frederik (1784-1841) og Hans Peter.

• Sønnen Hans Peter Ingerslev blev født 7. februar 1762 i Mårslet ved Århus og døde 27. januar 1830 på Rugård. Hans Peter blev 17. august 1798 gift med Severine Elisabeth Rothe der blev født 9. februar 1773 i Skive, og døde 7. april 1828 på Rugård. Hans Peter Ingerslev startede sin karriere som skriverkarl hos byfogeden i Viborg, hvorefter han blev byfogedfuldmægtig i Skive. Efterfølgende blev han overkrigskommissær og fra 1793 til 1800 vicerådmand i Århus. I 1798 købte han herregården Rugård i Rosmus på Djursland for 290.000 rigsdalere. Denne ejede han til sin død i 1830.

Hans Peter og Severine fik seks børn: Christiane Abel (1799-1878), Henriette Cornelia (1803-1879), Hans Peter (1805-1886), Valdemar Henrik (1806-1874), Vita Elisabeth (1809-1843) og sønnen Caspar Peter Rothe.

Caspar Peter Rothe Ingerslev

Caspar P. Rothe Ingerslev

Mindesten for
C.P.R. Ingerslev

Caspar Peter Rothe Ingerslev blev født 2. august 1800 i Århus, og døde 20. september 1864 i Århus. Caspar Peter blev 3. juli 1828 gift i Århus med Marie Meulengracht, født 28. august 1798 i Århus, død 8. januar 1857 på Marselisborg i Århus.

Hustruen Marie var datter af købmandsslægten Meulengracht i Århus. Hendes far Harboe Meulengracht var storkøbmand, skibsreder og justitsråd, der bl.a. havde opført bygningen på Lille Torv i Århus. Hendes brors søn Lars C. Meulengracht var med til at opbygge Ceres Bryggerierne.

Caspar Ingerslev tog i 1818 dansk-juridisk eksamen, hvorefter han i 1825 blev godsforvalter på herregården Lyngbygård lidt udenfor Århus. Herefter var han underretsprocurator (sagfører) i Århus.

Godsejer, erhverv og politik

I 1830 overtog han faderens hovedgård Rugård. I 1832 købte han Marselisborg gods sammen med svogeren Harald Rothe, der var generalmajor og kommandant på Kronborg. I 1835 overtog han selv godset og solgte samtidig Rugård. Marselisborg havde han til sin død i 1864.

Caspar Rothe Ingerslev var medstifter af brandforsikringen Jylland og Aarhus Amts Landboforening. Han blev kassekontrollør ved Bankkontoret i Århus og var medlem af Aarhus Amtsråd fra 1842 til 1864. Fra 1851 til 1858 og igen fra 1862 til 1864 var han formand i repræsentantskabet for den Nørrejyske Kreditforening. Han var stænderdeputeret i Viborg fra 1836 1il 1848 og var medlem af Folketinget fra 1853 til 1854 hvor han blev valgt ind i Århus Amts Nordre kreds. I 1862 valgtes han til Landstinget og i 1864 til Rigsrådets Landsting. Han blev også medlem af direktionen for Sindssygeanstalten (Statshospitalet i Risskov). I 1842 blev han kancelliråd og i 1860 justitsråd.

Rastløs og virkelysten

Da C.P.R. Ingerslev døde den 20. september 1864, skrev Aarhuus Stiftstidende blandt andet i en nekrolog:

" Vor By og Egn har lidt et smerteligt Tab ved den altfor tidlige Bortgang af en Mand, som var velanseet og skattet i en viid Kreds: Justitsraad, Ridder af Dannebrog, Ingerslev til Marselisborg, som efter et ulykkeligt Fald med Hesten paa en Ridetur for en halv Snes Dage siden fik et blodgangstilfælde, der endte hans Liv i Gaar Eftermiddag. [...] Ingerslev udmærkede sig ved en rastløs, ufortrøden Virkelyst, som ogsaa strakte sig til det offentlige Liv, og da hans practiske Blik og store forretningsdygtighed var almindelig erkjendt, saa har han i sit Liv været mere end nogen anden i vor Kreds hædret og bebyrdet med offentlige Hverv. [...] Som Politiker hørte han til de Mænd, som ikke uden Betænkelighed og Modstræben havde seet paa den Udvikling i demokratisk Retning, som vort constituelle Liv siden 1848 tog; men ligesom han erkjendte at dog i det Hele taget det fulgte System havde arbeidet godt, saaledes var han navnlig i de senere Aar moderat i sine Anskuelser om de Forandringer, som burde tilstræbes. I den ydre Politik hylde han det saakaldte Heelstatssystem, som ogsaa her med Maadehold i sin Optræden."

Nogle dage senere kunne avisen dog meddele:

" Den tidligere Meddelelse om, at Døden skulde skyldes et ulykkeligt Fald med Hesten er efter Lægernes Udsagn næppe rigtigt."

50.000 punds mindesten

I 1866 rejste bønderne på Marselisborg en mindesten for C.P.R. Ingerslev. Stenen er placeret i Skåde skov noget gemt ved en skovvej, der har fået navnet Mindestensvejen (vis på kort). Stenen blev omtalt således i Aarhuus Stiftstidende i juli 1866:

" Det tidligere omtalte Mindesmærke over Ingerslev til Marselisborg er nu fuldført. I den til Marselisborg tilhørende Skaade Skov fandtes en ualmindelig stor og smuk Granitsteen, der er bleven reist paa Pladsen; den ene Side af Stenen er tilhuggen og tildeels sleben, medens den øvrige Deel er forbleven raa. Den slebne Flade har følgende Indskrift: Denne Steen er Aar 1866 reist for C.P.R. Ingerslev til Minde om hans utrættelige Virksomhed i det Offentliges Tjeneste. Stenen er 2 Alen tyk, 3 Alen bred og, foruden Fodstykket, 4 Alen høi - udført af Stenhugger Klewing fra København. Uagtet Pladsen, hvor Stenen staar, er særdeles smuk, havde det dog været ønskeligt, om den kunde have været reist paa et mere befærdet Sted, men Omkostningerne ved Flytningen af den storre vægt, ca. 50.000 Pund viste sig at være uoverkommelig."

Caspar og Marie fik fire børn: Marie Elisabeth (1833-1916), Severine Elisabeth (1835-1871), Henriette Vilhelmine (1837-1913) og Hans Peter.

Hans Peter Ingerslev

Sønnen Hans Peter Ingerslev blev født i Badstuegade, Århus den 3. maj 1831. Familien flyttede først i 1839 ind på Marselisborg gods, som de havde købt nogle år før.

Hans Peter fik samme navn som sin farfar. Han døde 20. april 1896 i København. Han forblev ugift og uden børn.

Han blev student ved Latinskolen i Århus og begyndte på jurastudiet. Men ville heller uddannes indenfor landbruget. I 1862 forpagtede han Marselisborg, som han blev ejer af ved faderens død to år senere. Han fik oparbejdet et mejeribrug og kvægopdræt på gården.

Ingerslev var kendt både som lands- og kommunalpolitiker, som landmand og som forretningsmand med speciale i forsikring og rederivirksomhed. Han var blandt de første, der talte for, at landbruget gik fra korn- til kødeksportlandbrug. Han blev medstifter af Aarhus Amts Landboforening, formand i Jysk-engelsk Dampskibsselskab, formand i repræsentantskabet i Landbygningernes almindelige Brandforsikring og blev bestyrelsesmedlem i De danske Sukkerfabrikker.

Politisk aktiv

Det var egentlig ikke hans mening at følge den politiske vej som sin far, men efter mange opfordringer sagde han ja til dette. Fra 1865 til 1874 og 1877 til 1883 var han formand for Viby sogneråd, og var i øvrigt den sidste private ejer af Viby kirke i Århus. Fra 1865 til 1885 var han medlem af Århus amtsråd.

Han var medlem af Folketinget, opstillet i Århus Amts Nordre kreds, fra 1873 til 1876 og igen fra 1878 til 1884, hvorefter han blev valgt ind i Landstinget for partiet Højre. I 1885 blev han indenrigsminister.

I 1887 gik han uden om lovgivningsmagten ved at lade kongen udstede koncession til C.F. Tietgen på anlæg af en bane fra Ribe til landegrænsen ved Vester Vedsted. 1889 fik Ingerslev gennemført en række jernbanelove (statsbanerne Hobro-Løgstør og Viborg-Aalestrup, Slagelse-Næstved og Dalmose-Skælskør samt privatbanerne Frederikshavn-Skagen, Horsens-Tørring og Vejle-Give). Også love om fattigvæsen, alderdomsunderstøttelse, sygekasser og en ny lærlingelov fik han gennemført. Han fik vedtaget udvidelsen af Esbjerg havn. Inden for landbruget var han blandt andet involveret omkring svinepesten i 1887 og 'smørkrigen' i 1887-1888. Han var også involveret i love om oldenborreskader og smitsomme sygdomme hos husdyr.

I 1894 blev Indenrigsministeriet delt, hvorefter Ingerslev af helbredsgrunde ønskede og fik det ressortområde, der dækkede offentlige arbejder, som han herefter bestred til sin død.

Dødsfaldet og salget af Marselisborg

Da han som nævnt var ugift og uden børn, havde han besluttet, at Marselisborg gods skulle sælges til Århus kommune. Den 18. april 1896 blev aftalen underskrevet, således at Århus Kommune fik forkøbsret til godset ved hans død.

Den 20. april var han i København i forbindelse med møder i Rigsdagen. Efter mødet var han taget tilbage til sin lejlighed der lå i Bredgade 77. Samme aften klokken 8 døde han af et hjerteslag, to dage efter aftalen med kommunen var underskrevet. I Politiken skrev man således:

" Ministeren havde ikke i forvejen været syg. Kun i Løbet af Gaarsdagen havde han et par Gange haft Opkastninger, men ændsede det end ikke saa meget, at han lod sin Læge kalde. Døden indtraadte aldeles pludseligt medens Ministeren sad ved Maaltidet. Som ramt af et Lyn sank han bagover og var øjensynlig død med det samme. Hans Læge Prof. Gram som boede i Etagen nedenunder, kom øjeblikkelig til Stede, men kunde kun konstatere, at et Hjærteslag havde dræbt ham".

Den 25. april blev Hans Peter Ingerslev bisat fra Vor Frue Kirke i København; herefter blev hans kiste ført med tog fra København til Århus, medens der ved alle jernbanestationer blev flaget på halv. Den 28. april 1896 blev han bisat fra Århus Domkirke, og begravet på Århus Nordre Kirkegård, hvor der er opsat en mindesten.

Den 1. maj 1896 overgik Marselisborg herefter til Århus kommune for godt 1,8 millioner kroner.

læs mere Marselisborg gods
se også slægtens stamtavle på Konger og Fyrster