Julius Høegh-Guldberg havde en militær karriere, men blev også meget engageret i århusianske forhold, både som medlem af borgerrepræsentationen og ved filantropiske foretagender.
Julius Høegh-Guldberg
Julius Høegh-Guldberg blev født 3. april 1779 i København, og døde 30. november
1861 i Aarhus og blev begravet på Søndre Kirkegård.
Han var søn af teologisk forfatter, historiker og stiftamtmand
Ove Høegh-Guldberg og hustru Lucie Emmerentze
Nørlem.
Blev i 1805 gift i Aarhus Vor Frue Kirke med Margrethe
Pallene Hahn (1782-1835), med hvem han fik otte børn. I 1841 blev han
gift i Aarhus Vor Frue Kirke med Cathrine Johanne Emilie
Friis (1813-1899), med hvem han fik en søn.
Julius Høegh-Guldberg fik en militær karriere ved infanteriet hvor han fra 1782
som sekondløjtnant sluttede som oberst og land- og søkrigskommissær i Århus. Han
udmærkede sig i Englandskrigene og blev i 1809 Ridder af Dannebrog og i 1859
Dannebrogsmand. I 1835 tog han sin afsked fra militæret.
I Aarhus var han fra 1840 til 1852 medlem af Borgerrepræsentationen, i 1842 til
1843 som dens formand. Som medlem heraf skrev han referater af møderne til brug
for Aarhuus Stiftstidende, hvilket var første gang man offentliggjorde
oplysninger fra disse møder.
I Aarhus bestred han mange forskellige politiske poster, eksempelvis som
fattigforstander, kirkeinspektionen for Domsognet, budgetkomiteen,
sundhedskommissionen, brandkommissionen, skolekommissionen og Vennelystkomiteen.
Høegh-Guldberg var optaget af filantropisk arbejde for almenvellet. Således
uddelte han gratis forædlede frugttræer til "flinke Landsbyskolelærere og
fattige, men arbejdsomme Husmænd", forsøgte sig med silkeormeavl og søgte at få
andre optaget af sagen Han tog 1821 initiativet til oprettelsen af Aarhus
Stiftsbibliotek og sørgede for, at der blev oprettet en afdeling med tekniske
bøger for håndværkere. Gennem årene etablerede han en stor samling oldsager, som
han senere skænkede til det historisk-antikvariske selskab, der blev begyndelsen
til Forhistorisk Museum i Aarhus.
Han var administrerende direktør for Prins Frederik Ferdinands Tegneskole
(senere Teknisk Skole) og blev regnet for skolens stifter. Han var også stifter
af Spare- og Laanekassen samt siden af Arveprinsesse Carolines Børneasyl.
Vennelyst
I 1825 lejede Høegh-Guldberg af kommunen de såkaldte "Folddumper" uden for Studsgades port og beplantede dem i årene, der fulgte. Han fik hurtigt gang i beplantningen, og området blev snart kendt blandt århusianerne som 'Guldbergs Have', mens hans selv allerede fra 1828 brugte navnet Vennelyst. Haven fik efterhånden smukke beplantninger med både vilde træer og frugttræer.
- Børnene
Julius Høegh-Guldberg og Margrethe Pallene Hahn fik børnene:
Julius Høegh-Guldberg og Cathrine Johanne Emilie Friis fik sønnen
- Forældrene
Gehejmestatsminister, historisk, teologisk forfatter og stiftamtmand for
Aarhus Ove Høegh-Guldberg, født 1. september 1731 i
Horsens, død 8. februar 1808 på Hald ved Viborg. Som retrætestilling blev han
stiftamtmand i Aarhus Stift og tillige amtmand over Havreballegård og Stjernholm
Amter. Han var søn af købmand og bedemand Jørgen Pedersen Høeg fra Horsens.
Optog allerede i skolen moderens familienavn, og blev adlet med navnet
Høegh-Guldberg i 1777. Gift 1. gang i 1762 med Cathrine
Marie Nørlem (1736-1763). Gift 2. gang i 1769 med
Lucie Emmerentze Nørlem (1738-1807) der var søster til hans første
hustru.
Ove Høegh-Guldberg og Lucie Emmerentze Nørlem fik børnene: