Julius Høegh-Guldberg

Julius Høegh-Guldberg havde en militær karriere, men blev også meget engageret i århusianske forhold, både som medlem af borgerrepræsentationen og ved filantropiske foretagender.

Julius Høegh-Guldberg
Julius Høegh-Guldberg

Julius Høegh-Guldberg blev født 3. april 1779 i København, og døde 30. november 1861 i Aarhus og blev begravet på Søndre Kirkegård.

Han var søn af teologisk forfatter, historiker og stiftamtmand Ove Høegh-Guldberg og hustru Lucie Emmerentze Nørlem.

Blev i 1805 gift i Aarhus Vor Frue Kirke med Margrethe Pallene Hahn (1782-1835), med hvem han fik otte børn. I 1841 blev han gift i Aarhus Vor Frue Kirke med Cathrine Johanne Emilie Friis (1813-1899), med hvem han fik en søn.

Julius Høegh-Guldberg fik en militær karriere ved infanteriet hvor han fra 1782 som sekondløjtnant sluttede som oberst og land- og søkrigskommissær i Århus. Han udmærkede sig i Englandskrigene og blev i 1809 Ridder af Dannebrog og i 1859 Dannebrogsmand. I 1835 tog han sin afsked fra militæret.

Politisk engagement

I Aarhus var han fra 1840 til 1852 medlem af Borgerrepræsentationen, i 1842 til 1843 som dens formand. Som medlem heraf skrev han referater af møderne til brug for Aarhuus Stiftstidende, hvilket var første gang man offentliggjorde oplysninger fra disse møder.

I Aarhus bestred han mange forskellige politiske poster, eksempelvis som fattigforstander, kirkeinspektionen for Domsognet, budgetkomiteen, sundhedskommissionen, brandkommissionen, skolekommissionen og Vennelystkomiteen.

Silkeorme, museum og børneasyl

Høegh-Guldberg var optaget af filantropisk arbejde for almenvellet. Således uddelte han gratis forædlede frugttræer til "flinke Landsbyskolelærere og fattige, men arbejdsomme Husmænd", forsøgte sig med silkeormeavl og søgte at få andre optaget af sagen Han tog 1821 initiativet til oprettelsen af Aarhus Stiftsbibliotek og sørgede for, at der blev oprettet en afdeling med tekniske bøger for håndværkere. Gennem årene etablerede han en stor samling oldsager, som han senere skænkede til det historisk-antikvariske selskab, der blev begyndelsen til Forhistorisk Museum i Aarhus.

Han var administrerende direktør for Prins Frederik Ferdinands Tegneskole (senere Teknisk Skole) og blev regnet for skolens stifter. Han var også stifter af Spare- og Laanekassen samt siden af Arveprinsesse Carolines Børneasyl.


Vennelyst

I 1825 lejede Høegh-Guldberg af kommunen de såkaldte "Folddumper" uden for Studsgades port og beplantede dem i årene, der fulgte. Han fik hurtigt gang i beplantningen, og området blev snart kendt blandt århusianerne som 'Guldbergs Have', mens hans selv allerede fra 1828 brugte navnet Vennelyst. Haven fik efterhånden smukke beplantninger med både vilde træer og frugttræer.

Høegh-Guldberg slægten

- Børnene

Julius Høegh-Guldberg og Margrethe Pallene Hahn fik børnene:

  1. Ove Christopher Høegh-Guldberg (1805-1869), der blev læge og etatsråd
  2. Emmerich Lucian Høegh-Guldberg (1807-1881), der blev kunstmaler, forstander for Prins Frederik Ferdinands Tegne- og Søndagsskole i Århus (den senere Aarhus Tekniske Skole), og inspektør ved Aarhus Museum (senere Aarhus Kunstmuseum)
  3. Sophie Wilhelmine Høegh-Guldberg (1811-1812)
  4. Frederik Christian Julius Høegh-Guldberg (1813-1902), der blev stiftsprovst
  5. Sophie Wilhelmine Høegh-Guldberg (1816-1886), der blev konventualinde på Støvringgård
  6. Cathrine Marie Petrea Høegh-Guldberg (1818 - 1892)
  7. Carl Ferdinand Høegh-Guldberg (1821 - 1886), der blev cand.jur., kancelliråd og underdirektør og kasserer i Kiøbstædernes almindelige Brandforsikring
  8. Hansine Margrethe Frederikke Hedevig Høegh-Guldberg (1825-1828)

Julius Høegh-Guldberg og Cathrine Johanne Emilie Friis fik sønnen

  1. Christoffer Julius Høegh-Guldberg (1842-1907), der blev overretssagfører i Århus

- Forældrene

Gehejmestatsminister, historisk, teologisk forfatter og stiftamtmand for Aarhus Ove Høegh-Guldberg, født 1. september 1731 i Horsens, død 8. februar 1808 på Hald ved Viborg. Som retrætestilling blev han stiftamtmand i Aarhus Stift og tillige amtmand over Havreballegård og Stjernholm Amter. Han var søn af købmand og bedemand Jørgen Pedersen Høeg fra Horsens. Optog allerede i skolen moderens familienavn, og blev adlet med navnet Høegh-Guldberg i 1777. Gift 1. gang i 1762 med Cathrine Marie Nørlem (1736-1763). Gift 2. gang i 1769 med Lucie Emmerentze Nørlem (1738-1807) der var søster til hans første hustru.

Ove Høegh-Guldberg og Lucie Emmerentze Nørlem fik børnene:

  1. Juliane Marie Høegh-Guldberg (1770-1856), der blev gift med baron Vilhelm Gyldenkrone, en slægtning i Marselis-familien
  2. Frederik Høegh-Guldberg (1771-1852), forfatter
  3. Jørgen Høegh-Guldberg (1773-1785)
  4. Peder Høegh-Guldberg (1774-1774)
  5. Peder Høegh-Guldberg (1776-1809), litterat
  6. Christian Høegh-Guldberg (1777-1867), officer
  7. Julius Høegh-Guldberg (1779-1861), officer
  8. Ferdinand Høegh-Guldberg (1780-1781)