H.C. Andersen og Århus (1/5)

Den danske digter og forfatter Hans Christian Andersen (1805-1875) har været i Århus mange gange mellem 1830 og 1868.

HC Andersen
H.C. Andersen
fotograferet på Frijsenborg

At rejse er at leve, sagde H.C. Andersen. Og han vidste hvad han talte om. Hele sit liv rejste han utroligt meget, både i Danmark og i udlandet.

Hans Christian Andersen blev født 2. april 1805 i Odense, og døde 4. august 1875 i København

Andersen var flere gange i Århus gennem årene, dog altid i forbindelse med vidererejse til andre steder i Jylland. Han kendte et utal af mennesker, som han boede hos og besøgte, når han rejste rundt.

Denne artikel er koncentreret om H.C. Andersens berøring med Århus by, og i mindre grad om hans andre ophold og gøremål i det østjyske. Læsere, der gerne vil vide mere om disse gøremål i det østjyske, kan læse mere herom i Tommy Jervidals bog ”H.C. Andersen og Østjylland” (2005).

Århus-notater fra dagbøgerne

I forlængelse af 'H.C. Andersen og Århus' finder du alle de notater fra dagbøgerne 1825-1875, hvor Århus er omtalt.

Artiklens indhold
H.C. Andersens vennerØstjylland 1830 Mindehøjtideligheden i Jylland 1845Silkeborg 1850Vilhelmsborg 1853Ulykken ved Giber Å 1853Silkeborg 1853Køerne i ÅrhusDen store Jyllandsrejse 1859Frijsenborg 1863Frijsenborg 1865Sidste Østjyllandsrejse 1868Dagbøgerne og Århus.

Læs mere: H.C. Andersens naboer i Nyhavn  • Kilder til H.C. Andersen og ÅrhusSøren Kierkegaard i Århus

H.C. Andersens venner

I Østjylland var det især fire familier, han besøgte:

Elmquist
A.F . Elmquist

I Århus var det overkrigskommissær A.F. Elmquist (1788-1868) der gennem 56 år var redaktør på Aarhuus Stiftstidende, og som ejede Aarhuus Stiftsbogtrykkerie. På trykkeriet udgav Elmquist et tidsskrift ”Læsefrugter paa Litteraturens Mark” der i årene 1818-1840 udkom i 66 bind hver på omkring 400 sider. Heri havde H.C. Andersen fået udgivet nogle af sine digte. Elmquist boede i Middelgade 73 (i dag: Mejlgade 48), Århus.

Han kom endvidere hos familien baron Ove Güldencrone (1795-1853) på godset Vilhelmsborg der ligger i Beder, 10 km syd for Århus.

Drewsen
Michael Drewsen

I Silkeborg var det Michael Drewsen (1804-1874)som Andersen opholdt sig hos. Drewsen, der bl.a. var rigsdagsmand, drev og udviklede Silkeborg Papirfabrik og betragtes som Silkeborgs grundlægger. Familien Drewsen havde omgang med kongehuset, og kong Frederik 7. besøgte familien flere gange.

Endelig havde H.C. Andersen fra 1863 og til sin død forbindelse med Thyra Frijs (1812-1881) på Frijsenborg. Hun var gift med Christian Emil Krag-Juel-Frijs (1817-1896), greve til grevskabet Frijsenborg i Hammel 25 km vest for Århus. Greven var konseilspræsident, svarende til statsminister, i årene 1865-1870.

Østjylland i 1830

Mandag den 31. maj 1830 gik H.C. Andersen ombord på dampskibet Dania i København for at sejle til Århus. En tur der normalt ville tage 18 timer. Men det dårlige vejr betød, at ankomsten til Århus var forsinket, så han først ankom tirsdag aften. Herom beretter han i et brev til vennen Edvard Collin den 7. juni 1830:

” Efter Aftale skriver jeg da her fra Jyderne ældste By; nu skal De høre alle mine fata. I Luften sprang Dampskibet rigtignok ikke, men det var en grausom Tour; først Tirsdagaften Kl. 6 kom vi til Aars efter mange pederpaarske Lidelser ... Vejret blev værre; vi maatte søge ind under  Sjellands Odde og faae Lods ... Om Aftenen Kl. 6 kom vi til Aarhuus. Her er Alt i Bevægelse for Kongens Ankomst; Fangerne have faaet reent Straa og Drakenberg en ny Ligskjorte. Jeg var inviteret 6 Steder men blev hos Guldberg og Elmquist. Man viste mig saare megen Velvillie, kun synes jeg ikke om, at de skrev det selv i deres Avis, hvor godt de havde behandlet mig ...”

Dampskib Århus
Dampskibet Lolland
som Andersen også rejste med

Andersen henviser her til en notits, som Elmquist den 4. juni havde skrevet i Aarhuus Stifts-Tidende: ”Den geniale Digter, Hr. Andersen, har i et Par Dage, paa en Reise gjennem Jylland, opholdt sig iblandt os, og overalt fundet den Agtelse og Velvillie, hvortil hans skjønne Arbejder saa fuldelig berettige ham.”

Onsdag den 2. juni var Andersen rundt i Århus og på visit hos oberst Julius Høegh-Guldberg, der blandt meget andet i Århus havde anlagt Vennelystparken. Efter en middag hos Høegh-Guldberg i Frederiksgade nr. 592 (i dag nr. 32), var Andersen sammen med maleren Martinus Rørbye og adjunkt Frederik Snedorf Birch på en udflugt til Marselisborg Skov. Dagen efter var han på byrundtur med redaktør Elmquist, hvor de bl.a. så Domkirken og det mumificerede lig af Christian Drakenberg. Herom skriver han:

”Elmquist viste mig alle de øvrige Herligheder. I Kirken havde ellers en Gipser restaureret Epitaphierne og for at hans hvide Gips Hjørner kunde ligne det sorte Marmor ganske overmalet dette med hvid Vand-Farve.”

Han var dog ikke fuldt ud begejstret for opmærksomheden i Århus. I brev til Ludvig Læssøe skriver han 22. juni 1830:

”... og alle Byens Folk [i Viborg] viiste mig den største Opmærksomhed, ja meget mere end i Aarhuus skjøndt de der selv fortalte det i Avisen...”

Den 4. juni forlod H.C. Andersen Århus for at fortsætte Jyllandsrejsen mod Randers, Herregården Tjele og Viborg.

Den 10. juni rejste han atter tilbage til Århus.

”Fra Viborg kjørte jeg om natten over Hederne til Aarhuus i en skyllende Regn... i Aarhuus var alt Fryd og Glæde over Kongens Nærværelse...”

Kongen var Frederik den 6., som aflagde et sjældent besøg i Århus den 5. juni 1830, i hvilken anledning der var pyntet op og festivitas i byen.

Den 11. juni drog Andersen videre mod Skanderborg, hvorfra han den 14. juni fortsatte til Horsens, Vejle Kolding og herfra til Odense.

Mindehøjtidelighed i Jylland i 1845

I de kommende år foretog H.C. Andersen en masse rejser til udlandet, og vendte ikke tilbage til Østjylland igen før i 1845 hvor han var i Skanderborg i forbindelse med afsløringen af et mindesmærke, en buste, af kong Frederik 6., der var død i 1840.

Sidst i juli 1845 kom Andersen til mindehøjtideligheden i Skanderborg med hestevogn fra Odense. Herfra tog han til Århus:

”... og før Afreisen beredte Aarhuus Borgere os, hjerteligt og velmeent, en Balfest, vi kom i lang Vognrække til deres By, men tidligere end de havde ventet os, og da vi skulde festligt modtages, blev vi varede ad om at vente lidt; vi maatte i den hede Sol holde lang tid udenfor Byen, alt for Ærens Skyld, og da vi saa kom ind paa Torvet, opstilledes vi i Rækker ... jeg stod mellem de Opstillede, et par Borgere, een efter anden, kom, bukkede, vilde vide mit Navn, og da jeg sagde det, spurgte de: 'det er dog ikke Digteren?' jeg sagde 'jo', de bukkede igjen og gik, de gik Allesammen, ikke en eneste vilde have Digteren, eller maaske, skal jeg troe, som man bagefter høflig har sagt, de undte mig saa god en Vært, den allerbedste, saa at jeg tilsidst fik slet ingen. Jeg stod forladt og ene, som paa Slavemarkedet en Sort, hvem Ingen ville kjøbe; jeg alene maatte tye ind paa et Hotel udi den gode Stad Aarhuus.”

Den berømte digter måtte altså overnattede på hotel, da ingen havde inviteret ham til at bo hos sig.

Den 2. august rejste han med færgen til København.

Silkeborg 1850

Silkeborg Papirfabrik
Silkeborg Papirfabrik

I 1850 gik turen til Silkeborg. Efter at have besøgt salmedigteren B.S. Ingemann i Sorø, tog Andersen videre til Kalundborg, hvorfra han tog damperen Laaland til Århus. Den 26. maj skriver han i dagbogen:

”Det var meget godt Veir derude. Jeg blev slet ikke søesyg... Klokken 3 kom vi til Aarhuus; her var Drevsens [papirfabrikanten] Karl paa Broen og Schjern, som var kommet med Vognen fra Silkeborg... Fra hotel royal sendte jeg et Kort til Elmquist og kjørte Klokken 3½... I Aarhuus var jeg med Schjern [professor og historiker Frederik Schiern] inde i Domkirken, Orgelet spillede i det samme ...  Klokken henved 9 var jeg paa Silkeborg, som er 6 Miil Vest for Aarhuus...”.

I Silkeborg opholdt han sig til 6. juni 1850, hvorefter han atter rejste hjemad denne gang over Them, Hunnerup, Horsens, Vejle og Fredericia, Kolding.