Familien Basballe i Århus

Familien Basballe har gennem flere generationer haft stor betydning i Århus. Slægten besad flere borgmesterposter og hørte til byens rigeste borgere. Men nogle fik også kranke skæbner.

(Slægten kan være lidt svær at holde styr på, da flere hedder det samme. Så måske kan det hjælpe lidt ved også at se på stamtavlen)

Jens Christensen fra Andst
- stamfaderen

Basballe og Molboe
Christen Jensen Basballe
og Søren Molboe  med hustruer.
Epitafium i Vor Frue Kirke
Klik på billedet

Slægten Basballes stamfader var Jens Christensen der var født i Anst ved Vejle. Han fik borgerskab i Århus i 1611. Hans var borgmester i 1641/1642. Han købte nogle grunde ved Dynkarken, og menes også at have købt gården i Immervad, der senere blev familiens slægtsgård - senere kendt som Basballegård.

Jens fik to sønner, Christen Jensen Basballe og Jens Jensen Basballe.

Christen Jensen Basballe
- rig, også på børn

Christen Jensen Basballe (1611-1687) blev født i Nibe, og tog navnet Basballe efter sin første kones slægt. Han blev gift første gang med Lisbeth Pedersdatter Basballe, der døde 1658, 34 år gammel. I 1674 blev han gift anden gang med Inger Hieronymusdatter, der var datter af kapitlets ridefoged Hieronymus Gulden. Inger havde været gift tidligere med købmand Søren Ottosen Molboe (død 1661), der havde ejet den gård i Vestergade, der senere blev kendt under navnet Mønsteds Gård.

Langelandsgade - Basballe
Langelandsgade 100
som havde tilhørt
købmand Basballe

Christen var et smut i København, hvor han i 1637 havde borgerskab. I 1641 fik han borgerskab i Århus. Han drev krambod, skibsfart og kornhandel fra sin store gård i Immervad i Århus, og ejede flere gårde og grunde, blandt andet en have ved møllen i Vestergade, og jorde ved Klosterengen (dér hvor fattiggården i Vester Allé senere kom til at ligge). Senere kom Vester Allé i øvrigt til i flere år at hedde Hieronymusbakken (Jeronimusbakken), da hans enke skænkede boderne på toften til fattige enker.

Christen var byens største skatteyder og største skattebetaler, i fx 1675 betalte han 80 rigsdalere i skat. I 1646 leverede han bly til Århus Domkirke, i 1652 betalte han 3 dalere for stolestade nr. 17 i Vor Frue Kirke til sin kone Lisbeth, der dog kun fik glæde af pladsen i 6 år. Da han døde var hans formue på 30.000 rigsdalere.

Christen fik ni børn: 1. Jens Basballe (1632-1708), 2. Peder Basballe (1644-1711), 3. Augustinus Basballe (+ 1694), 4. Silche Basballe (+1694), 5. Maren Basballe, 6. Anne Basballe, 7. Margrethe Basballe (+1695), 8. Eline Basballe (+1713) og 9. Hieronymus Basballe.

Jens Jensen Basballe
- stridbar vinhandler

Jens Christensens anden søn, Jens Jensen Basballe (død 1671) var vinhandler og udskibede korn. Var kæmner 1646-1647. Han forpagtede også en tid vinkælderen under rådhuset. Hans vinstue blev ofte nævnt i forbindelse med tyverier og uorden, og han deltog selv gerne i slagsmål. Han var i det hele taget en stridbar person, og var blandt andet oppe at toppes med byens apoteker om salg af krydderier. Også med broderen Christen lå han ofte i stridigheder om blandt andet økonomi. Han boede i perioder i bydelen Brobjerg (omkring nuværende Frederiks Allé).

Foruden byejendomme ejede han blandt andet Fulden Kobbermølle

Hans var gift med Kirsten Pedersdatter, og de fik, så vidt vides ingen børn.

Christen Jensen Basballes børn
- storhed og forfald

Af Christen Jensen Basballes mange børn, skal nævnes nogle stykker, som 'blev til noget'.

Basballebro
Basballebro over åen
ved Immervad (baggrunden),
opkaldt efter
Jens Christensen Basballe

Jens Christensen Basballe (1637-1708), ældste søn af Christen, blev uddannet flere steder i udlandet. Han tog borgerskab i Århus i 1679 (nogle kilder siger 1664), og oparbejdede en stor købmandshandel i købmandsgården i Immervad. Han var skibsreder, og ejede mange gårde og grunde rundt om i byen, bl.a. Bispetoften I 1679 var han byens største skatteyder. Jens, der var havesyg, trættekær og sparsommelig, blev rådmand 1667-1695, og borgmester 1695-1708. Også han stod på dårlig fod med sine søskende.

Han skænkede bl.a. i 1695 syv enkeboder til fattige enker bag Klostret ved Vor Frue Kirke.

Han blev gift to gange, hver gang med kendte århusborgeres døtre. Først med Maren Jacobsdatter Winther i ét år, og fra 1669 med Anne Christensdatter Friis (1640-1704).

Da han døde, blev han nedsat i svigerfaderen Christian Friis' grav i Vor Frue Kirke, men blev senere flyttet til Basballernes familiegravsted i Vor Frue Kirkes kor. Det var muligvis ham den senere Basballe Bro ved Immervad blev opkaldt efter.

Jens fik en søn i 1672, Christen Jensen Basballe (den yngre) der også blev borgmester (se senere)

Peder Basballe (1644-1711), blev gift med Karen Regel. Han døde i største fattigdom, og efterlod sig fem børn, hvoraf den ældste kaldte sig Regel til efternavn. Peder var rodløs, og boede gennem årene flere steder i Århus.

Hieronymus Christensen Basballe blev i 1685 gift med Gertrud Michelsdatter (død 1702), der var datter af borgmester Michel Malling. Trods de rige familieforbindelser, havde han ikke lykken med sig. Han fik problemer med nogle af sine skibe, og måtte til sin svigerfar pantsætte gården i Vestergade. I 1697 blev alle hans ejendele sat til auktion. Da hans mor Inger Hieronymusdatter dør i 1698 opstår en stor arvestrid i familien.

Christen Jensen Basballe (den yngre)
- en krank skæbne

Christen Jensen Basballe (den yngre) (1672-1747), søn af Jens Christensen Basballe (ham der døde 1708) tog borgerskab i 1698, og var en myndig og stridbar borgmester i Århus 1710-1740 med stor viden om retsforhold. Han havde flere gange været i strid med byens råd og borgerskabet, og blev i 1740 tvunget ud af byens råd. Han købte i 1740 den store gård 'Vejershus', der lå mellem Ved Aaen og Smugen (nuværende Clemensstræde).

Christen den yngre blev en meget holden mand, og erhvervede sig mange ejendomme i Århus, blandt andet familiegården i Immervad, i Fiskergade, Vestergade, Kannikegården, Bispegården, Lille Torv, Studsgade, Guldsmedsgade, Klostergade, Rosensgade og Graven. Han arvede Silkær og Bispetoften og havde også gårde udenfor byen. Blandt andet købte han Østergaard i Salling i 1727. I 1717 blev hans formue med indbo, lager og tilgodehavender vurderet til 80.000 rigsdalere.

Han blev gift første gang med Vibeke Arildsdatter Bentzon (død 1713), med hvem han fik seks sønner og tre døtre, blandt andre Jens Christian Basballe (død 1769), der havde en sjælden grad af talent for at stifte gæld, komme i gældsfængsel, og have uvenskab med faderen.

Anden gang blev han gift med Anne Nielsdatter Friis, med hvem han fik datteren Ingeborg, der var evnesvag og blev umyndiggjort - hun døde i 1768.

Christen Jensen Basballe fik dog i livets anden halvdel en krank skæbne. I 1720'erne begyndte det at gå galt. Han nedlagde i 1726 sin krambod og i 1728 blev han dømt til at betale forskellige erstatninger i forbindelse med nogle toldsager. I 1744 brændte gården 'Vejershus', hvilket tog på hans forstand. I forbindelse med branden blev han ført ud af bygningen med magt. Efter branden fandt man nogle indsmeltede rester fra en kuffert, der havde indeholdt 50.000 rigsbankdalere i guld, sølv og kobber. Efterhånden lod han også sine huse og gårde rundt om forfalde, så i 1746-1747 blev der holdt auktion over en del af hans ejendomme og jorde. Det indbragte 77.000 dalere, hvoraf størstedelen gik til sønnen Jens' kreditorer.

Ved sin død efterlod Christen en restance for skattebetalinger i årene 1741-1747.

Han fik indrettet Basballernes familiegravsted i Vor Frue Kirke i Århus, hvor der i 1725 blev opsat et epitafium. Epitafiet opbevares i dag (november 2005) på kirkens loft!

Læs mere om Basballe-slægten som borgmestre