Banegårdsgade i Århus(1)

Banegårdsgade i Århus blev anlagt i slutningen af 1800-tallet og hed først Stationsvej.

Kvarteret omkring
Banegårdsgade 1925
• Klik for stort kort

Banegårdsgade 1922
Banegårdsgade fra
Banegårdspladsen omk. 1922

Banegårdsplads 18 -1935
Banegårdsplads 18 i 1935
Bygherre: Valdemar Jensen

Århus Banegårdsgade 39
Banegårdsgade 39,
omk. 1930

Banegårdsgade har tæt tilknytning til jernbanens oprettelse og indvielse den 2. september 1862, og opførelsen af den nye banegårds placering for enden af Fredensgade.

Gaden blev anlagt i slutningen af 1800-tallet som en forlængelse af Fredensgade (anlagt omkring 1850). Den hed først Stationsvej.

I september 1863 skrev Aarhuus Stiftstidende:

"Indenrigsmin. har approberet, at der fra Hovedlandeveien mellem Aarhuus og Horsens for Amtsrepartitionens Regning anlægges en mindre Landevei til Aarhuus Jernbanestation med en Bredde af 14 Alen foruden Grøfterne og med en 4 Alen bred Gangsti - omtr. i Skellet mellem Aarhuus og Viby Sogns Grund, dog saaledes at den udgaar Syd for det ved Hovedlandeveien beligg. Huus."

Først i 1874 fik ”Vejen fra Frederiks Allé til sammenstødet med Fredensgade” sit officielle navn Banegaardsvej.

I 1898 søgte beboerne på Banegaardsvej om, at træerne i gaden måtte blive fjernet. Men byrådet ville kun tillade træerne i gadens ene side kunne fjernes, mens ”de Træer ved den Have, der støder op til Kirkegaarden, skal blive staaende”.

I 1899 fik vejen, efter nogen polemik, navneforandring til Banegaardsgade.

I avisen skrev man i 1899:

"Beboerne paa Banegaardsvej har ønsket Navneforandring til Banegaardsgade fordi den nu er brolagt. Lund syntes ikke der var nogen Grund hertil. I Kbh. var der saa mange brolagte Gader, som stadig hed Vej - f.Ex. Gl.Kongevej, men Thorbrøgger og Harald Jensen talte for, og saa gik Byraadet med til det."

Først i 1920'erne fik området omkring banegården officielt navnet Banegårdspladsen.

Senere, formentlig i slutningen af 1930'erne, blev Banegårdsgade delt således, at gaden fra Frederiks Allé til Banegårdsplads bevarede navnet Banegårdsgade, mens stykket fra Banegårdsplads til Fredensgade fik navnet Ny Banegårdsgade.

Husenes opførelse

I Vejviseren for 1875 var der bebyggelse på vejsiden med lige husnumre nr. 2-46, mens der kun var bebyggelse i nr. 1 (ved Frederiks Allé). I 1877 var der bebyggelser i nr. 1, 25, 27, 29 og 35. I 1879 var også nr. 33, 37, 39, 41 og 43 kommet til. Og i 1900 var de øvrige ulige numre kommet til, så hele gadens husrækker op mod kirkegården nu var bebygget, nr. 1-43.

Kvindehjælpen ejede og havde sit hjem for unge kvinder i Banegårdsgade 19 fra 1910-1921.

Familiens gade

Min familie-krønike har flere rødder til Banegårdsgade. I 1919 kom første del af familien til gaden, og købte nr. 39. I 1935 byggede de ejendommen Banegårdsplads 18. I 1943 købte de ejendommen nr. 35, som var i familiens eje til 1985. Bedsteforældre, forældre, onkler, kusiner og grandfætre har boet i Banegårdsgade.

Jeg er barn af 1950'ernes Banegårdsgade, hvor der endnu var flere værtshuse med megen tumult. Ofte kom politiet på besøg med 'salatfadet' for at hente værtshusenes gæster. Et mere stilfærdigt sted var spisecafeen Metro, hvor man kunne få en beskedent måltid mad og en kop kaffe - i øvrigt et sted som vist blev brugt af modstandsfolk under krigen.

Børnene fra gaden havde deres store legeplads i Rådhusparken, hvis vi ikke havde gadekampe med børn fra dem på den anden side af banen i Istedgade og Dybbølgade.

I gaden havde vi dagbladet Demokratens bygning med trykkeriet. Vi havde også mejeri, en radioforretning, et par prostituerede, en købmand, et dukkehospital, en tobaksforretning, en farvehandler, en vulkanisør, en genbrugs tøjbutik, en skomager, en rullegardinforretning, en blomsterhandler, en vinhandel og en bager hvor julestegen blev indleveret til stegning.

Et familiemedlem havde en forretning med opmaskning af strømper, et andet havde en frisørsalon.

For enden af Banegårdsgade, i Frederiks Allé, var der - og er der stadig - en kirke. Det er Katolsk Apostolsk Kirke.

Mere om Banegårdsgade

se også Banegårdsgade gadeforening
se også Banegårdsgade butik og beboer
se også Hans Hartvig Seedorff og Banegårdsgade

Orla Lehmanns Allé

Bayers Villa 1890

Orla Lehmanns Alle, 1902

Restaurant Skandia
Til venstre anes Gulf-skiltet

Orla Lehmanns Allé er en sidegade til Banegårdsgade. Forlængelsen af gaden er Kriegersvej der munder ud i Frederiks Allé. Den blev navngivet i 1874 efter politikeren Peter Martin Orla Lehmann.

Det første hus i alléen (Orla Lehmanns Vej 3, som gaden hed dengang) var en statelig villa med 9 værelser, der lå på den østlige side på hjørnet af Banegårdsgade. Denne villa var formentlig opført af overbaneingeniør Carl Gotfred Bayer (1831-1902). Han boede der kun kort tid, og lejede det ud til blandt andre så fine folk som premierløjtnant August Frederik baron Wedell-Wedellsborg, som i 1880 boede der med sin hustru baronesse Marie og to tjenestepiger. Villaen blev dog allerede nedrevet omkring 1910.

Herefter blev der opført treetagers beboelsesejendomme på grunden. Tilsvarende blev der i 1880'erne opført en stor beboelsesejendom på den anden side af alléen overfor. Herudover blev der for enden af alléen bygget endnu et treetagers ejendom ud mod baneterrænet, samt på den vestlige side nogle få en- og tofamiliers huse.

Omkring 1910 etableredes Café Randers på hjørnet af Orla Lehmanns Allé og Banegårdsgade, der senere fik navnet Café Danmark. Denne café blev lukket i 1960'erne. Overfor på det andet hjørne blev Restaurant Skandia indrettet under 2. verdenskrig. Restaurant Skandia slog sig i 1940'erne op med "Byens hyggeligste Restaurant. Specialitet er á la carte Retter, og saa det lækre Smørrebrød til populære Priser". Disse restauranter skabte et livligt spirituøst liv i gaden.

I midten af 1960'erne blev begge ejendomme nedrevet. Nye blev opført, og blandt andre J.A.K. Banken, IBM og Århus Kommunes tekniske forvaltning fik adresse i de nye bygninger.

I begyndelsen af 1950'erne blev der opført en Gulf benzintank i Orla Lehmanns Allé ud for Banegårdsgade. I tilknytning til tanken blev der opført et flisebelagt lille hus, der også havde offentlige toiletter. Den blev nedrevet i sidste halvdel af 1960'erne.

Kriegersvej

Fra Orla Lehmanns Allé går en gade, Kriegersvej, parallelt med banegraven og munder ud i Frederiks Allé. Den fik ligeledes navnet i 1874 efter politikeren Andreas Frederik Krieger (1817-1893).

Her var hovedsageligt beboelsesejendomme. Dog var der i 1950'erne en købmandsbutik, i folkemunde kaldet "Gok Anna", der havde sit største salg af øl og spiritus efter lukketid. Herudover var der et maskinsnedkeri og en kulhandler der bragte kulsække ud i hestevogn.

På hjørnet af Kriegersvej og Frederiks Allé ligger den gamle restaurant "Brocaféen" fra 1899, hvor der tidligere var købmandshandel.

Næste>