Store Torv . Posthus . Thorups Bodega

Thorups Bodega i Århus er en meget gammel vinkælder. Med rødder tilbage til cisterciensermunkene - måske. Gennem mange år især kendt for sin juleglögg. Bodegaen lå i kælderen til en gammel historisk ejendom.


Thorups Bodega
Indgangen 1916
Klik på billedet

Thorups Bodega på Store Torv 3 i Århus, har ligget dér som vinkælder i flere hundrede år.

Sagnet siger, at der tilbage i 1300-tallet har været en spisesal for cistercienser-munkene. En historie der dog aldrig helt har kunnet bekræftes. Der skulle også være en - nu tilmuret - gang fra vinkælderen over til den nærliggende Domkirke.

Fakta er dog, at der i flere hundrede år har været vinkælder i de renæssanceagtige hvælvede kælderrum. Og at kælderen formentlig først er bygget engang i det 16. århundrede.

 Posthuset på Store Torv 3

Thorups Bodega lå oprindeligt i kælderen til en gammel bindingsværksbygning på Store Torv (eller Torvegade som den hed engang), der har sin egen historie. I bygningen lå posthuset som fra 1712 blev bestyret af postmester Heinreich Weigner (se nedenfor). Da han døde i 1731, blev han efterfulgt i embedet af sønnen Henrik Weigner. Efter hans død i 1744 blev posthuset bestyret af hans mor, den gamle Heinreichs enke. Og efter hende blev den anden søn Christian postmester. Posthuset på Store Torv 3 blev således i 55 år, indtil 1767, bestyret af samme familie.

Efter familien Weigner ejedes ejendommen af kammerråd og tolder Hans Lentz. Herefter af biskop Hees enke og hendes søn justitsråd Hee. Fra 1815-1820 boede stiftsprovst O.A. Secher i ejendommen. Efter ham kom ejendommen på auktion, og ind kom både gæstgiveri og restauration under ledelse af konditor Schucany.

Røses gård

store torv århus
Store Torv 3/ Torvegade (grøn)
Resens Atlas fra 1675
Den store bygning til venstre
er det gamle rådhus
foran Domkirken

Herefter ejedes ejendommen i mange år af købmand Bernhard Røse (født 1819), efter hvem huset i flere år blev kendt som 'Røses gård'. Siden husede ejendommen mange andre forretninger: en kolonial- og delikatessehandel, en trikotageforretning, en herreekviperingsforretning, og fra 1905 en købmandsforretning. Der har også været banker i ejendommen; omkring 1857 således Spare- og Laanekassen, i 1870'erne Aarhuus Privatbank, og i starten af 1900-tallet Handels- og Haandværkerbanken.

Det gamle bindingsværkshus blev nedrevet, en ny ejendom blev opført. I slutningen af 1950'erne blev også denne nedrevet, og den nuværende bygning kom til. Men vinkælderen overlevede ombygningerne og er bevaret.

I øvrigt fandt man en større samling af gamle frimærker, da den gamle bygning blev nedrevet, formodentlig stammende tilbage fra postmestrenes tid.

Postmester Weigners vinkælder

I 1712 overtog købmand, vinhandler og postmester Heinreich Weigner (eller Wegner) vinkælderen på Store Torv. Sideløbende med sit postmesterembede, drev han stedet som et fint, velanskrevet vinlager, der også solgte kaffe og te, og beværtede både amtmænd og godsejere. Weigner var lidt af en krakiler, hvilket blandt andet viste sig, da han i 1728 på en grov og uhøflig måde nægtede en toldinspektør at kontrollere beholdningen af vine. Den sag kom for retten, men blev afvist, da toldinspektøren ikke kunne føre vidner.

Weigner forblev en fin mand i byen, og blev ved sin død 1731 gravsat i Århus Domkirke under pomp og pragt, under borgmester Rasmus Nielsens epitafium. Efter Weigners død drev hans enke Maria sammen med sønnerne, forretningen videre.

Weigner-familien, der i flere generationer havde postmesterembedet i byen, blev også kendt i kraft af deres ældste søn Henrik. Han var i 1722 aktør i Ludvig Holbergs nystiftede Grønnegade-Teater i København, og det blev ham som Holberg opkaldte en af sine figurer, Henrik, efter. Henrik spillede rollen i tre år.

Albert Thorups kælder


Thorups Kælder 1953

De næste hundrede år, ved man ikke så meget om vinkælderen, før den i 1885 blev overtaget Albert Thorup (der ikke er i familie med en anden samtidig vinhandler Anton Thorup i Søndergade og Fredensgade).

I de første år stod Albert Thorup imidlertid opført som vinhandler på adressen Clemensstræde 20, Århus, en adresse der deler gård med Store Torv. Først i 1902 figurerer han på adressen Store Torv 3, som Albert Thorups Bodega. Dette kan måske hænge sammen med denne historie:

De første år har der muligvis kun været vinhandel i kælderen, og ikke udskænkning, for den 20. august 1902 kunne man i Aarhuus Stiftstidende læse:

”Vinhandler Albert Thorup fik Afslag paa Andragende om at drive Bodega (udskænkning for ”siddende Gæster”) i den gamle Munkekælder”.

Men allerede den 22. marts 1903 kunne avisen fortælle, at:

”Den gamle Munkekælder som Vinhandler Thorup har paa Store Torv er nu blev istandsat. Denne morsomme Kælder, der nu vil faa en meget stor Kundekreds, er siden i gaar gaaet ind som et Led i Byens Beværtninger, og den vil under Hr. Thorups kyndige Ledelse blive et søgt Sted.”

Albert Thorups havde fået sin bevilling personligt af justitsminister Alberti - hvilket måske har fremmet sagen.

Damer ingen adgang

Albert Thorup var efter sigende en streng person, som kunne være svær at omgås. Den vrisne Thorup accepterede ikke kvinder i bodegaen. Det siges, at efter en mand en dag havde taget sin kone med ned i bodegaen, blev den lukket og desinficeret.

På vinområdet var han dog ekspert. Hans hjerte blev blødgjort af franskmænd og frankofile danskere. Han elskede franskmændenes sprog og levemåde, og flyttede da også i 1919 til Bordeaux i Frankrig, hvor han de kommende år boede det meste af tiden. Thorup blev en holden mand, der efter 1. Verdenskrig sendte 70.000 kroner til Frankrig til hjælp for de krigsinvalide.


Thorups madeira-
varemærket fra 1925
(Klik for stort)

I 1925 fik Albert Thorups Bodega indregistreret et par mærkater som varemærke for henholdsvis portvin og madeira.

Den gamle Albert Thorup fik et sørgeligt endeligt. I de senere år boede han i vinkælderen på Store Torv, når han var i Danmark. Han fik hjerneblødninger, og døde på sindssygehospital i 1939, 79 år gammel.

Sønnen og barnebarnet overtager

Det var sønnen Knud Thorup der efterhånden overtog den daglige ledelse af forretningen under faderens udlandsophold, og efter hans død. Han var et anderledes selskabeligt og hjerteligt menneske - og i øvrigt den anden dansker der erhvervede privat flyvercertifikat. Knud Thorup døde dog ved et uheld i 1942, kun tre år efter overtagelsen.

Herefter overgik stedet til Knuds datter Kirsten Thorup og hendes mand Erik Christensen. Efter en grundig istandsættelse genåbnede de Thorups Bodega i 1953.

Et par år efter genåbningen fik Kirsten og Erik en glögg-opskrift fra en svensk dame, og det blev en kæmpesucces gennem mange år. For mange århusianere et 'must' at skulle på Thorups Bodega ved juletid for at smage glöggen, som der i dag konsumeres omkring 250 liter af i julemåneden.

Familiens hemmelige glögg

Opskriften er hemmelig, men dette siges at være den oprindelige:

Perlemelis koges med vand tilsat nelliker og kanel. Det spirituøse forhold er 4 liter rødvin til 2 liter portvin, en halv flaske cognac og en halv flaske snaps. Samt rosiner og mandler.

I 1985 solgte Kirsten Thorup Christensen (død 2006 som 90-årig) og Erik Christensen (død 1991) stedet, efter at have drevet det i over 30 år; hvorefter Thorups Bodega forlod familiens hænder. De følgende år skiftede stedet ejere nogle gange. Man forsøgte blandt andet at lave det til et finere spisested.

Fra 1987 drev ægteparret Hill stedet som oprindeligt, under navnet Thorups Kælder med vine og diverse spiritus. Siden har stedet haft nye ejere.