Hübertz's Aktstykker fra Aarhus 1

Hübertz aktstykker fra Aarhus indeholder mange sjove historier fra byens liv på godt og ondt fra 1404-1830.

Bøgerne indeholder uddrag fra arkiverne i Aarhus by og stift fra 1404 til 1830. Der er dokumenter om retssager, skarpretternes løn, borgerskaber, byens økonomi, tvistigheder mellem borgerne og meget mere.

Jens Rasmussen Hübertz

J.R. Hübertz

Jens Rasmussen Hübertz (1794-1855) var læge og historiker, født i Aalborg som søn af en rådmand og købmand. Han var i handelslære i sin fødeby og senere i Norge, blev student i 1819 og tog i 1824 medicinsk embedseksamen. Efter kandidattjeneste på Frederiks Hospital var han epidemilæge i Horns herred. Han forsvarede en doktordisputats i 1825 i Kiel. 1827-32 var han praktiserende læge i Ærøskøbing, hvorefter han kom til Århus, hvor han i seks år virkede som praktiserende læge. I 1838 udnævntes han til læge ved hospitalet og fattigvæsenet i Aalborg og fortsatte en længere karriere med udforskning af behandlingen af de afsindige, dvs. sindssyge og åndssvage, dengang betegnet dårevæsenet, hvor det lykkedes ham at nå frem til en skelnen mellem sindssyge og åndssvage.

Fra 1844 tog han ophold i København, hvor han helligede sig sin litterære og reformatoriske virksomhed. Han blev grundlæggeren af den danske åndssvageforsorg.

I 1845-46 udgav han sin 'Aktstykker vedkommende Staden og Stiftet Aarhus' i tre bind, der på tilsammen 995 sider gengiver arkivalier fra perioden 1404-1837.

Lignende arbejder for byerne Flensborg og Viborg kom først 20-30 år senere. Hübertz's lokalhistoriske interesse startede med en beskrivelse af Ærø fra 1834. 1851-52 udgav han Aktstykker til Bornholms historie 1327-1621.

Uddrag af aktstykkerne

Her følger nogle uddrag fra årene efter 1700, skrevet i det oprindelige sprog, som Hübertz har brugt. I starten af hver artikel er årstallet angivet.

INDHOLD:
Sodomi . Klage over obducent . En giftblanderske . En skarpretters ansættelse . St. Olai Marked . Skarpretterens løn . Øl til flåden . Tobaksspinderi . Bedekoner . Klage over skolevæsenet . Orglet i Domkirken . Skarnagtig søn . Halshugning for brand . Fattigtilstanden i Århus . Tiltagende tyveri . Udgifter til fattigvæsenet . Hellig kilde mod blindhed . Skyderi i byen . Bøde til spillemænd . Stadskok . Ringe magistratsembeder . Begravelse af dreng . Kvægsygen . Langbold

Nogle gamle ord i teksterne:

Gemegt: penis
Steile: pæl som benyttes til henrettelse
Misdæder: grov forbryder
Kag: pæl med fodstykke hvor forbrydere bindes og piskes
Skarpretter: bøddel
Rigsdaler, Rdl.: møntenhed
Mark, Mk.: møntenhed
Skilling, Sk.: møntenhed (1 Rdl.= 6 Mk.= 96 Sk.)
Atolleri: artilleri
Barsker, Bartskær: person der både var barber og udførte kirurgi
Sl., Sal.: Salig(e), dvs. afdøde

Sodomi

1701. Lars Mikkelsen af Fogstrup havde bedrevet Sodomiterie med en Hoppe. Saavel han som Bæstet skulde efter Loven straffes med Baal og Brand; men da han ved Flugt havde unddraget sig Straffen, saa beordres Stiftamtmanden til strax at lade Dommen exeqvere paa Bæstet.
Klage over obducent

1703: Maren Jens Datter klager over Anthony N. (Hardung) Chirurgus og hans Svend, der om Natten har taget hendes Sal. Mands döde Legeme fra Bordet i hendes Stue, uagtet der var Vagt ved, flyttet det ind til sig, ”skaaret det op fra Brystet til Gemegtet og tvers over Mafven”, og derpaa lagt det hen igjen.

En Giftblanderske

1705: Johanne Nielsdatter, 76 eller 78 Aar gl., har bekjendt, at have for 5 Aar siden ombragt sin Söns Stif Sön 7 á 8 Aar gl., og samme Aar sin Söns Hustru, og nu i Aar paa St. Hans Aften Lauritz Jensens Hustru, ved hvilken Leilighed hun er greben. Det er udentvivl den samme Kone, som, efter et andet Dokument, omtrent ved samme Tid bekjendte at have dræbt sin förste Mand ved Gift.

En Skarpretters ansættelse

1705: H. H. Höcker, der kan blive antagen i Randers, og faae Bopæl der, söger om Stiftamtmandens Assistence, at han maa nyde af Byen, hvad hans Formænd have havt, paa flere angivne Grunde, og da han efter sin Faders Död i 4 Aar har gjort sin Function upaaklagelig. Han har henrettet en Qvinde paa Samsö, der havde myrdet sit eget Barn; 2 Dragoner af Oberst Prehns Regiment, som hvoraf den ene, der havde dræbt sin Kone med en Tyrkölle, blev steilet, den anden blev brændt; paa Marselisborg Gods 3 Misdædere henrettet med Sværd, 1 brændt og 1, en Hestetyv, hængt; paa Rugaards Gods 2 hængte; ved Skanderborg 2 straffede med Riset, den ene mistet sine Fingre og brændt i Panden; i Randers en Tyv brændt baade i Panden og paa Ryggen; i Horsens 2, den ene rettet med Sværd, den anden ströget til Kagen; i Viborg 4, 1 rettet med Sværdet, 3 pidsket; i Skive 2 Tyve pidskede og brændte i Panden, desuden havde han vist sin Dygtighed paa mange Syndere og Misdædere uden Lands, i Brandenborg, Polen, Sachsen og i Slesien, og nu sidst den 6 Juni i Viborg paa en Qvinde, som blev pidsket med Riset og brændt paa Ryggen.

Næste>